Fable: The Lost Chapters

Forventningens glæde er den største, siger man. Men hvis forventningerne skuffes, kan glæden hurtigt fordufte. Det måtte en del gamere erkende, da de først smed Microsoft og Lionheads action-RPG Fable i deres Xbox. Spillet havde været i udvikling i årevis, og undervejs havde hoveddesigner Peter Molyneux nået at skabe forventninger til spillet så tårnhøje, at det dårligt kunne leve op til dem.

Molyneux tegnede et billede af et spil med total handlefrihed og et sammenhængende, organisk univers. Et spil, hvor tiden går, mennesker ældes, godt lever side om side med ondt, og alle handlinger har håndgribelige, varige effekter. I praksis fandt en god portion af hans konkrete ideer udtryk i spillet, men mange gamere havde svært ved at genkende den legendariske spildesigners idealer om handlefrihed og fuldt integrerede universer i det endelige spil.

Foromtalen af Fable er siden blevet et skole-eksempel på useriøs, overgearet hype. Alligevel fik spillet overvejende gode anmeldelser, da det kom ud, og som de fine salgstal var roserne faktisk velfortjente. For selvom Fable strengt taget ikke leverede den lovede vare, så var det stadig et velturneret Xbox-spil: Charmerende, tilgængeligt og smukt. Hvilket sådan set kun gjorde det så meget desto ærgerligt, at den velinformerede gamer måtte spille Fable med Molyneuxs løfter om spil-revolutioner spøgende i baghovedet.

Måske PC-udgaven af Fable - med undertitlen The Lost Chapters - kan blive en ny begyndelse. Den kommer cirka et år efter Xbox-versionen, Molyneuxs vilde forudsigelser er efterhånden et svagt minde, og hypen er minimal - nærmest ikke-eksisterende, faktisk. Tiden er moden til at møde Fable på sine egne betingelser, hverken bundet af Molyneuxs ord eller vores andres forventninger. Ser man sådan på det, tegner spillets PC-udgave til at blive et rigtig rart bekendtskab - som sin forgænger ikke uden problemer, men bestemt heller ikke uden kvaliteter.

Preview-udgaven, artiklen her er baseret på, er dateret juni 2005. Med undtagelse af lidt bugs hist og pist, en del lydproblemer og en manglende intro-sekvens, er spillet stort set færdigt. Kvaliteterne er de samme: En farvemættet, let karikeret grafik, der står krystalklart på skærmen - takket være den højere opløsning endnu klarere end på Xbox’en. En superlativ lydside, hvor god voice-acting og vellykkede lydeffekter bakkes op af et smukt, spillefilmsværdigt score. Og en uoriginal men elegant præsenteret handling.

Har du spillet RPGs før, har du også hørt Fable - The Lost Chapters’ historie før: Vores unge helt mister sin familie i et bandit-raid, føres til et Heltelaug, skoles i magi og sværdsvingeri, og drager ud i verden. Til sin store overraskelse opdager han, at han besidder helt særlige kræfter, som han vist nok har arvet fra sine forældre, der ikke var helt så almindelige, som de gav sig ud for. Hele herligheden udspiller sig i et magisk middelalder-univers - selvfølgelig, fristes man til at sige. Men Lionhead og Molyneux håndterer den traditionsbundne historie med et glimt i øjet og en sans for gode figurer, og det slipper de ganske heldigt fra.

Her som på Xbox’en er gameplayet det drilske, men nok så udslagsgivende problembarn. Måske er det Molyneuxs løfter, der stadig spøger i baghovedet, men Fable - The Lost Chapters lider under en umiddelbart slående bundethed. Historien drives frem af en række tydeligt definerede hoved-quests, der kun kan tages i streng rækkefølge. Det lineære indtryk forstærkes af spilverdenens opbygning, hvor ganske små områder med snævert definerede stier bindes sammen af load-skærme. Her er langt til Elder Scrolls III: Morrowinds vidt åbne landskaber.

Retfærdigvis er der en del udenoms, man kan give sig af sted med. Ud over sidequests af forskellig art kan man også købe hus, blive gift, bolle udenom, blive skilt, gamble, lade sig besynge af barder, fiske, grave efter skatte, gå til frisøren eller tatovøren, og meget meget andet, der ikke har noget som helst med handlingsforløbet at gøre. Problemet er bare, at alle disse Sims- og GTA-inspirerede indslag aldrig integreres i spillets overordnede flow. Man har sjældent brug for de belønninger, der venter én på spillets sidequests - og hvad alt det andet angår, er det højest en belønning i sig selv.

Den gode nyhed er, at Molyneux og kompagni har fint styr på Fables hovedydelse - nemlig spændingsladet action/adventure. Spillets hovedquests er som regel veldesignede, med afvekslende opgaver og et opfindsomt galleri af fjender. I PC-udgaven er der endda mere af det gode i kraft af titlens "tabte kapitler", der viser sig at dække over i alt 16 nye quests. Det er næsten altid krystalklart, hvad man skal gøre hvornår, og det frigør energi til rå action og velovervejet problemknusning. Der er ikke meget dybde i hverken opgaverne, kamp- eller magisystemet, men underholdningsværdien er bestemt ikke at kimse ad.

Styresystemet er overført til PC på en velovervejet måde - ofte et springende punkt, når konsolspil bliver til PC-spil. Til gengæld fandtes en del af Xbox-versionens brister stadig i vores preview-udgave: Det er unødigt bøvlet at finde rundt i ejendele og spells, og targeting-systemet har ofte svært ved at skelne mellem ven og fjende. Når kameraet så samtidig har sine svagheder, kan hektiske kampe under tiden udarte sig til primitiv hack’n’slash, men her har vi sandt at sige bevæget os over i småtingsafdelingen. Mens vi alligevel er der: Modsat Xbox-ejere forventer PC-entusiaster at kunne gemme, når de har lyst. Det er ikke muligt i Fable - The Lost Chapters’ preview-udgave.

På godt og ondt er Fable - The Lost Chapters en tro overførsel af Xbox-udgaven. Den har alle forgængerens kvaliteter, og også dens svagheder - spændende, men uforløste ideer tilsat enkelte deciderede designfejl. Uden den overgearede foromtale burde spillet gøre et solidt helhedsindtryk på PC’en, både i kraft af en flot, poleret præsentation og et sjovt, farverigt gameplay. Indstiller man forventningerne på action/adventure-underholdning snarere end RPG-dybder, vil man næppe blive skuffet, når Lionhead og Microsoft til efteråret udgiver Fable - The Lost Chapters.