Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Fallout 3

Fallout 3: Mothership Zeta

Jonas er blevet bortført til et enormt rumskib, der har en omløbsbane omkring Jorden. Følg med, når vi anmelder endnu en udvidelse til Fallout 3.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Så er det endelig tid til, hvad Bethesda har omtalt som den sidste udvidelse til Fallout 3. Hvilket det naturligvis meget let kan være, men det var så også, hvad de sagde om de oprindelige tre pakker kaldet Operation Anchorage, The Pitt og Broken Steel. For siden disse tre, er der som bekendt også kommet Point Lookout - og nu er det altså tid til Mothership Zeta, der tager sin begyndelse, da du opfanger et radiosignal.

Radiosignalet leder dig på sporet af et rumskib, der allerede er styrtet ned på planeten, men fumlefingret som du er, lykkes det dig, at blive transporteret afsted til et større moderskib i rummet. Væsnernes sikkerhed er heldigvis lemfældig, så det er ikke noget problem at slippe fra dine fangevogteres greb, for herefter at tage turen rundt på fartøjet og skyde fremmede fra rummet som det passer dig. Variationen af fjenderne er lidt skuffende, så meget andet end de typiske væsner og deres tjenende robotter skal du ikke forvente dig.

Manglen på variation strækker sig også til miljøerne, der for det meste består af korridorer. Moderskibet er naturligvis enormt, men jeg kunne godt have ønsket mig en anden struktur, for at gøre det lidt mere spændende at begive sig ind i nye områder. For det meste er det kun farverne der ændrer sig, mens fjenderne forbliver de samme. Desuden er banedesignet ikke klokkerent, og det er præget af en hel del genbrug.

Jeg kan godt høre, at jeg lyder lidt muggen, men til trods for disse ting, så er Mothership Zeta faktisk en god og halvspændende udvidelse. Rumvæsner har den slags effekt på mig. Min pointe er blot, at Bethesda ikke helt har formået at udnytte et så solidt koncept som bortførelser kan være, til noget fornuftigt. Det er stadig Fallout 3, det er stadig spændende, men det er ikke mesterligt.

Dette er en annonce:

Ombord på det udenjordiske skib, findes der naturligvis en del udenjordisk udstyr, hvilket betyder, at du i denne omgang kan finde noget eksotisk i skrotbunkerne. Ret tidligt støder du på Atomizer, Disintegrator, Drone Cannon og Stun Baton. Der er ingen af dem, der er gået hen og blevet mine personlige favoritter, men ikke desto mindre, er det rart at arsenal endnu engang udvides.

Der er endvidere en lang række jordiske ting ombord, eftersom rumvæsnerne har holdt øje med vores planet gennem længere tid, og fra tid til anden, har snuppet visse interessante ting. Dermed får du faktisk adgang til en del historiske personer og deres udrustning. Der er bl.a. ting fra det vilde vest samt en ret lækker samurai-rustning, der er sin vægt værd i guld og som samtidig forbedrer dine nærkampsevner.

Da jeg ved at mange af jer, selv vil opleve udvidelsen, så skal jeg forsøge ikke, at udlevere det hele her. Men faktum er, at der 5-6 timer inde i udvidelsen kommer en række overraskende plotdrejninger, der påvirker spillet en hel del. Og ligesom med Point Lookout, er der tale om ting, der kan udfordre de spillere, der allerede har hentet og spillet sig gennem de tidligere pakker. Det kræves et godt solidt niveau for at gennemføre Mothership Zeta, der er en hård nød at knække og derfor er rigtig udfordrende. Og det er absolut en positiv ting.

Der findes endda nogle rigtigt mindeværdige øjeblikke, der med lethed kan kravle ind på en Top 10-liste over de bedste Fallout 3-oplevelser. At udforske rummet, deltage i rumkampe og se Jorden fra vinduet af et moderskib, er alle gennemførte ting, der har det typiske Bethesda fingeraftryk. Og siden at udvidelsen er åben, så kan du komme tilbage til rumskibet - om end det for det meste blot består af et virvar af korridorer og låste døre.

Dette er en annonce:

Den nye perk, man kan få er også ret meningsløs (ekstra skade ved brug af alien-våben) eftersom der kun findes ganske få nye våben. Der i mod er jeg glad for det rumklister man finder ombord, der kan bruges til at reparere stort set alt. Jeg fik bl.a. ende ordnet mit slidte og meget brugte Jinwei's Shock Sword, jeg oprindelig fandt i Operation: Anchorage. At Mothership Zeta har en del mangler og fejl, bør ikke overraske de af jer, der også har købt de tidligere udvidelser. Men det havde ikke skadet, hvis Bethesda havde fejltestet produktet ordentligt, inden det blev sendt på markedet.

Jeg er lidt lunken, når det kommer til Mothership Zeta. Det er helt klart en god udvidelse, men alligevel fremstår denne pakke som en af de svagere. Lidt mere udforskning, lidt mere variation og en god portion fantasi, kunne have været med til at cementere udvidelsens sande kvaliteter. Som det er nu, så er den bare god. Men ikke helt på den måde som jeg havde håbet.

Fallout 3
Fallout 3
Fallout 3
Fallout 3
Fallout 3
Fallout 3
Fallout 3
Fallout 3
Fallout 3
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Actionfyldt, anderledes koncept, herlig design, gode rumvåben
-
For lidt udforskning, dårlig variation af fjender.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • ChrilleMeister
    Da jeg spillede Fallout 3 for første gang i Januar 2011, blev jeg blæst væk af spillets utrolige kvalitet. Fallout 3 var det første RPG der... 9/10
  • alexander452
    Jeg vader rundt på må og få for at klare forskellige missioner, ensformigt kan det blive hvis man spiller det for længe. Historien: lige efter 2... 8/10
  • I TDA I RECON
    jeg sad og spillede fallout 3 det er meget godt hvordan det er opbygget men og jeg fatter ikke hele historien men det meste af spillet er godt fordi... 10/10
  • Snuggle
    Jeg skrev nogle anmeldelser som jeg "publicerede" på The Escapist. Derfor er de på engelsk, da jeg egentlig også fortrækker at skrive... 9/10
  • Dingbat
    Jeg har glædet mig rigtig meget til at anmelde Fallout 3. Som det single player spil jeg har brugt suverænt mest tid på, må jeg næsten have... 9/10
  • neeo007
    Grafikken. Grafikken, er god total god, men den skal være i første person, ikke i trejde person, fordi så ser det grimt ud. Den grafik kan man... 8/10
  • Rasmus92
    Hvordan beskriver man bedst et spil af så gigantisk proportioner som Fallout 3 uden at det bliver en ørkenvandring? Hvordan yder man det... 9/10

Relaterede tekster

Fallout 3: Mothership ZetaScore

Fallout 3: Mothership Zeta

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Mäki

Den står på rumrejser, hidsige fremmede og dødsstråler i hvad Bethesda betegner som den sidste udvidelse til Fallout 3. Jonas har kæmpet sig igennem den...

Fallout 3: Point LookoutScore

Fallout 3: Point Lookout

ANMELDELSE. Skrevet af Michael Bregnbak

Michael Bregnbak er taget på ferie i den radioaktive verden, og har befundet sig godt med benene dybt begravet i sumpen...



Indlæser mere indhold