Fallout 76: Wastelanders

"War never changes", sådan sagde Ron Perlman i åbningen til Fallout 3, og Fallout 4 for den sags skyld, og denne korte men tætpakkede udtalelse beskriver præcis hvad der både er frustrerende og betagende ved Bethesdas univers. Ja, atomkrig har lagt verdenen øde, reduceret mennesket til et byttedyr i bunden af fødekæden og åbnet op for mere dyrisk og bestialsk adfærd, men det er stadig de samme problemer, stadig de samme forhold vi skal pleje. Alt er forandret, og alligevel det samme.

Men alt er ikke forblevet det samme for Fallout 76, og heldigvis også for det. Vi gennemgik bare et udpluk af de mange, mange, mange problematiske faser spillet har været igennem siden lanceringen i 2018, men via Wastelanders-udvidelsen var det meningen at spillet skulle komme tilbage på sporet, og komme en del tættere på et "rigtigt" nyt Fallout-spil. Så gør det så det? Efter 30 timer i selskab med Fallout 76 set igennem en helt ny karakters øjne, så er det ganske tydeligt at selvom Wastelanders forbedrer kerneoplevelsen en hel del, så forbliver Fallout 76 et ødelagt, decideret kedeligt og halvhjertet forsøg på at tage en singleplayer-formular, og strække det i en sådan grad så det passer ind i en Live Service-formel.

Wastelanders kan nærmest ikke kaldes en tilføjelse, eller en udvidelse, det er faktisk en ny måde at se kernespillet på, og nærmest fra start af kan man mærke at der snarere er tale om indhold der er blevet sømmet fast til spillets rygrad, snarere end ekstra fedt. Der er nu mennesker i Appalachia, altså mennesker der er villige til at konversere, handle, give dig opgaver og gro tættere med dig med tiden, du ved, ægte forhold. Dertil kommer der et Reputation-system med de to centrale fraktioner, kompagnoner der godt nok ikke kan tage med dig på eventyr, men vente hjemme i din C.A.M.P, dialogvalg der påvirkes af dine personlige karakteristika og alt det andet vi kan tillade os at forvente fra et Bethesda-spil. Det er nu billige point at få, ikke sandt? At tilføje det der skulle have været der fra start af? Men nuvel, Bethesda har nu tilføjet mere Fallout til deres Fallout-spil, og tak verdenens Scorchbeasts for det. Selve interaktionerne er dog fortsat stive i det, og kan sågar tendere til det decideret kunstige, og særligt når man har set hvad bedre karakteranimationer (og sågar et bedre manuskript) kan gøre i et spil som The Outer Worlds, tja, så virker Bethesda mere forældede end nogensinde før.

Men man skal ikke tage fejl, det ændrer markant selve oplevelsen af Fallout 76's verden at der er mennesker at møde, mennesker at kæmpe for, et samfund, en struktur at værne om. Selvom Bethesda er en tom skal af hvad det har været, så er det her den slags "credit where credit is due"-situation, hvor man bliver nødt til at indrømme, at Fallout 76 unægteligt bliver en del bedre af at der er blevet tilføjet andre mennesker til Appalachia.

Det er dog, og her kommer jeg måske til at lyde utaknemmelig, bare ikke nok. Det er ikke fordi det er for sent, No Man's Sky har bevist at det faktisk aldrig er for sent for udviklerne at bjerge den synkende skude, men selvom Wastelanders er et tigerspring i den rigtige retning, så ændrer det ikke på den fundamentale, uomtvistelige sandhed, at Fallout 76 <em>ikke</strong> er et godt spil. Det var det ikke, og det er det stadig ikke.

Først og fremmest er der de helt fundamentale mekaniske principper, som spillet er konstrueret omkring. Hvorimod verdenen faktisk har masser af indhold, så er det, ligesom så mange andre spil, øer i et verdenshav med lange strækninger bestående af absolut ingenting. Dertil kommer der at meget af den primære interaktion du har med spillet er direkte utilfredsstillende, såsom kampe, der præges af ujævn pathing, ringe V.A.T.S-implementering og utilfredsstillende våben. Det er ikke forfærdeligt, men heller ej er det synderligt spændende at kæmpe imod noget som helst i Fallout 76, mest fordi alting er så utrolig kantet, akavet animeret og afskåret fra den fysiske virkelighed du tilsyneladende eksisterer i.

Hvorimod man ville kunne argumentere for at hele C.A.M.P-delen af spillet også bare er nyttesløs "busywork", så kan jeg faktisk meget godt lide at fikse lidt med min base inden jeg igen begiver mig ud i felten, og det endte da også med at være en overraskende positiv side af Fallout 4. Problemet er bare, at fordi Bethesda ønsker at divergere dig ind i spillets Atomic Shop, og fordi de gerne vil have at du fortsætter med at spille naturligvis, så er basebyggeriet i starten utrolig restriktivt og direkte barberet ned til det essentielle. Jo, du kan konstruere basale vægge, byggestationer og en seng, men mere ekstravagante tilføjelser der er med til at gøre dit hjem personligt, ja dem skal du betale Atoms for, eller finde planer til rundt i den mildest talt gigantiske verden.

Det betyder ikke at der ikke er dele af Bethesdas samlede pakke, der ikke holder. Jeg har eksempelvis ikke noget imod at skulle fifle med våben, opgradere rustninger og generelt holde et vågent øje med min karakter, og man kan ikke benægte at der er rig mulighed for at tilpasse stort set alle aspekter af sin karakter, særligt igennem de såkaldte P.E.R.K-kort. Der er dog ikke helt samme tilfredsstillende progression her som i andre, lignende rollespil, og man mærker ikke rigtig sin karakter blive direkte stærkere. Jo, de førnævnte P.E.R.K.S giver mulighed for karaktertilpasning, og ens våben bliver bedre, men et langt stykke henad vejen spiller du på præcis samme måde efter 30 timer, som du gør efter to. Desuden er implementeringen af tørst og sult så absolut halvhjertet, og tilføjer stort set intet til oplevelsen - udover irritiationsmomenter, og behovet for at bære masser af vand og hundemad med sig hvorend man er.

Og så er der de tekniske fejl. Og dem er der bare tusindvis af. Det er mildest talt en gåde for mig hvordan nogle i blandt andet Gamereactors kommentarspor ikke lægger aktivt mærke til spillets absolut chokerende tekniske tilstand. Jeg har testet spillet på Xbox One X, og kan udelukkende udtale mig om den version, men det er under al kritik, selv efter al den her tid. Fjender forsvinder, lysstråler skinner igennem bjerge, teksturer nægter at loade ind, andre karakterer sætter sig selv fast i landskabet - det bliver ved og ved, og det er samtidig med at spillet helt generelt slæber sig selv afsted i hvad der ligner 25fps, med hyppige dyk til 15 stykker. At skifte fra Fallout 76 til et spil der ret fast fastholder 30fps er som nat og dag.

Men det vidste I allesammen, i hvert fald nogen af jer. Hvad der dog måske er nyt, er at selv Wastelanders-indholdet lader til at være mærkværdigt implementeret her, som skaber sine egne problemer. Visse NPC-karakterer opfører sig bare mærkeligt, og løber ind i den samme væg i flere minutter, før de pludselig forsvinder, og dialog afsluttes pludseligt imens de vender sig om og ignorerer dig. Ikke bare det, selve Wastelanders-hovedmissionen synes også at være bizart implementeret. Eksempelvis handler størstedelen af 76's hovedmission om at finde ud af hvad der er sket med din Vaults Overseer, men ganske tidligt i Wastelanders så... finder du hende. Men i en række afgørende missioner fra hovedspillet skal du stadig finde hendes efterladte Holotapes. Når man så står foran hende, så tænker man; "kunne jeg ikke bare spørge dig hvad alt det der med atomvåbene og de Scorched-fjender blev til?", men nej, selvom hun i levende live ville kunne gøre en ende på mange af de intetsigende hovedmissioner, så skal du alligevel ud og gøre præcis det samme. Og når ja, hun kræver at du er i level 20, som betyder at du alligevel skal ud og lave alle de kedelige missioner for at fortsætte med det interessante indhold.

Der er meget at brokke sig over i Fallout 76, det er der altså bare. Det er ikke at sige at Wastelanders ikke gør spillet bedre. Det gør det virkelig. Men det er stadig bare ikke godt nok. Vi, forbrugerne, vi, Fallout-fans, har tilladelse til at forvente os mere af et studie med så meget erfaring, med så store budgetter. Det er tilladt for os at forvente mere end det her rod, om det så er bedre nu end før, eller ej. Fallout 76 er et dårligt spil, og der findes så mange bedre åbne rollespil derude, der findes sågar dårlige rollespil derude der er bedre end Fallout 76. Så spil dem, og lad Bethesda simre lidt i deres egen middelmådighed indtil at Starfield kommer ud, og som forhåbentlig kan agere undskyldning for det her.