Fallout: New Vegas

"War never changes". Ron Pearlman indleder New Vegas og sætter straks stemningen i Fallouts benhårde verden. Som sædvanligt drejer det sig om et hensynsløst og kynisk miljø, ødelagt af atombomber og nu befolket af muterede monstrummer, regelrette barbarer og pudsige mennesker. I dette radioaktive helvede proppet med sand, smuds og djævelskab skal du udrette mirakler.
I starten af Fallout: New Vegas finder du dig selv på knæ med bundne hænder. En stilet herre i jakkesæt fortæller dig, at du ikke har været uheldig, men at alt var planlagt fra starten, inden han sætter dig en kugle for panden og skovler jord på dine jordiske rester.

Det ligner en ulykkelig slutning, men det er i virkeligheden kun begyndelsen. Jobbet som kurer blev aldrig rigtigt til det, du havde håbet, og i stedet for at aflevere en mystisk pakke er du blevet røvet og efterladt til at dø. Men du er selvfølgelig ikke død, og vågner i stedet på en hospitalsbriks med livet i behold - men med hukommelsessvigt af rang. Fallout: New Vegas starter stærkt, og accelererer derfra.

Jeg er glad for at handlingen fylder mere denne gang. Hvor Fallout 3 havde en ret simpel historie er den her noget mere udførlig og gennemsyrer hele eventyret. Vejene gennem New Vegas er mange, og historien forgrener sig mere end den nogensinde gjorde i Fallout 3. Desuden er grundfortællingen bedre skrevet og byder på mere variation end sidst. Også stemmeskuespillerne gør et bedre arbejde her end i Fallout 3 (der til tider var pinligt ringe på grund af den latterlig dårlige dialog). Det er tydeligt at Obisidan har prøvet det her før, og de har ganske enkelt udviklet et velkonstrueret spil hvor næsten hver eneste komponent er af højeste klasse.

Fallout: New Vegas er et længe ventet sidespor til Fallout 3. Spilmæssigt og visuelt er de to spil næsten identiske, og Nevadas golde landskab føles præcist som ødemarkerne uden for Washington DC. Det er ikke nogen dårlig ting, tværtimod. New Vegas føles nogle gange som en udvidelse, andre gange som et helt nyt spil. Og blandingen får mig til at føle mig hjemme, men samtidigt forventningsfuld og sulten efter kommende overraskelser.

Rent teknisk imponerer New Vegas dog ikke. Spilmotoren er blevet brugt siden 2006, hvor Elder Scrolls IV: Oblivion imponerede med sin frodige vegetation og middelalderborge. Men det føles bestemt ikke lige så friskt her fire år senere i et spil, der foregår i landskaber som er lige så brune som de er hærgede.

Men mens teknikken har stået stille mellem Fallout 3 og Fallout: New Vegas, har spilsystemet fået et par velkomne og yderst fremragende tilføjelser. Spilleren kan nu nedbryde forskellige typer ammunition for at skabe nye ved særlige arbejdsbænke. Våbenmodifikationer og andre fornødenheder kan nu også strikkes sammen i bedste MacGyver-stil ved at kombinere forskellige typer skrot, der findes rundt omkring i Nevadas ørken.

Ammunition findes desuden i flere varianter, afhængigt af om du har brug for at forårsage mere skade på offerets væv eller trænge igennem kropspanser - et system der giver mere dybde til rollespilsoplevelsen. Samtalesystemet er ændret en smule, og kunsten at gøre sig godt med ord er betydeligt vigtigere. Et supplement der giver mere variation og åbner for nye muligheder.

Nyt i Fallout: New Vegas er også status-systemet, som giver dig et billede af hvor du står i forhold til de forskellige grupperinger rundt omkring i Nevada. Næsten alt hvad man gør i løbet af eventyret har rod i en eller flere af spillets forskellige grupperinger, og afhængigt af hvordan man gebærder sig, kan man blive alt fra hadet og bespottet til at blive dyrket som lokalhelt. Jo bedre forhold du har, desto flere fordele får du, men hvis alle synes dårligt om dig, bliver du i stedet en jaget mand.

Centralt finder vi det velprøvede Special-system som dikterer spil-lernes egenskaber, og oven på dette finder vi færdigheder som låsedirkning, våbenhåndtering, samtaleformåen og meget mere. Perk-systemet er som meget andet blevet opgraderet, og nu kan man tilføje nye perks efterhånden som man spiller. Hvis du skyder tilstrækkeligt mange fjender kan du for eksempel få adgang til nye skade-bonusser, hvilket gør at du belønnes for en varieret spillestil.

Tidligere har det været lidt rodet at have medhjælpere med sig, da de mest har været i vejen som hjernedøde droner uden overlevelsessans. Det er blevet ændret ved hjælp af en splinterny funktion kaldet Companion Wheel. Her indstiller du din makkers opførsel under kamp, hvilken afstand de skal holde, og man kan nemt bytte genstande mellem hinanden. Det hjælper enormt, selvom medhjælperne ikke ligefrem er raketforskere.

Ingen af de nævnte ændringer er i og for sig særligt radikale, men summen af de mange småting bidrager til at Fallout: New Vegas føles frisk og sjovt for den inkarnerede Fallout 3-fanatiker.

Fallout: New Vegas bygger videre på grundlaget fra et genialt spil, og gør det endnu bedre. Dog er der nogle decideret forstyrrende indslag der gør, at Fallout: New Vegas ikke kan aspirere til en absolut topkarakter. Det er især programfejlene. Selvom jeg ikke er stødt på nogen bugs undervejs der ødelægger hele spillet, så er der stadig irriterende fejl, og irriterende mange af dem.

Mennesker, der burde være døde, har gået rundt og snakket under mine timer i Nevada, jeg er faldet gennem hele spilverdenen et utal af gange, og desuden har indlæsning af visse savegames gjort at min maskine hang, og jeg var nødt til at genstarte. Det bliver sikkert patchet væk, men lige nu er det en tand for bugfyldt til at kunne overbevise helt. Det er et af årets bedste spil, men det er bare synd at Obisidian ikke fik mere tid til at finpudse sin seneste kreation.

Kan du lide Fallout og Fallout 3 i særdeleshed vil du helt sikkert synes om New Vegas, det er bare en skam med de mange grafiske fejl, og noget du bør være opmærksom på inden købet. Fallout: New Vegas er en spinoff som står på egne ben takket være glimrende spilmæssige tilføjelser og en rigtig god historie. Desværre trækker tekniske problemer lidt ned.