Microsoft afholdt i går sin Xbox Tokyo Game Show 2025 Broadcast og brugte lejligheden til at præsentere en række spændende nyheder - med Forza Horizon 6, der foregår i Japan, som et af de helt store trækplastre. Men der var også plads til mindre projekter, heriblandt det fortryllende Aniimo.
Spillet blev allerede afsløret i juni under Microsofts store sommerbegivenhed og vakte dengang opsigt med sin Pokémon-inspirerede formel og imponerende smukke grafik. I en ny Tokyo Game Show-trailer får vi nu et endnu bedre kig på dette charmerende eventyr.
En af de mest markante forskelle fra Pokémon-serien er den unikke Twine-funktion, der lader spilleren forvandle sig til sine egne monstre - en mekanik, der åbner for helt nye gameplay-muligheder. Udviklerne beskriver det selv sådan:
"Pathfinder, something is happening in Idyll... Are you ready to embark on a new adventure in this dynamic, interactive, and expansive world to uncover all its hidden secrets? Along the way, you'll encounter a wide variety of Aniimos, and if you're lucky, you might even discover their rare and stunning Prismana forms! Collect, evolve, and Twine with your Aniimo as you explore the breathtaking world of Idyll. But beware, powerful enemies await! And only by standing united will we have the strength to defeat them. Together, we are stronger!"
Aniimo udkommer gratis til PC, Xbox og smartphones i 2026. Forhåbentlig kan det fylde noget af det tomrum, som Everwild-aflysningen har efterladt, når det lander næste år til PC, Xbox Series S/X og mobile enheder.



