
Fantasy Life er et spil, der forsøger at blande Animal Crossing med Final Fantasy. På forhånd en udmærket idé, men problemet er dog ofte, at rollespilselementerne ikke rigtig fungerer fuldstændigt. Jeg så hellere, at Level-5 havde sparet på kræfterne og brugt alt deres krudt på en rendyrket livssimulator. Mere om det senere. Historien er for det meste helt uinteressant, og det føles som om, jeg har hørt den hundrede gange før.
Landet Reveria står over for en svær tid, og noget, der kaldes Doom-sten falder fra himlen. Din opgave er selvfølgelig at redde verden fra en forfærdelig og pinefuld undergang. Dialogerne er for det meste langtrukne og kedelige, og efter cirka fem timer i eventyret vælger jeg at hamre på A-knappen så meget, jeg kan, bare for at slippe for den uinteressante plapren, der ofte går i gang så snart man starter på et samtaleemne. Derudover er kampene simple, og jeg føler ikke den mindste smule glæde, når jeg får chancen for at dræbe store som små vilde dyr ude i felten.
Som jeg var inde på tidligere, har udviklerne forsøgt at få spillet til i hvert fald til en vis grad at være en kopi af Animal Crossing. Her får jeg chancen for at forme mit liv præcis som jeg vil have det. Tolv styks job findes der at vælge imellem, og hvad siger du til at starte din karriere som snedker, ridder eller måske simpelthen som kok? Valget er dit, og du kan skifte job når som helst i løbet af spillet. Spillet byder desuden på et suverænt belønningssystem, som giver dig muligheden for at stige i graderne i din karriere. De enkelte job giver dig en stor mængde opgaver, og for hver arbejdsdag, du klarer, belønnes du med point, der i sidste ende betyder, at du bliver forfremmet og får nye udfordringer og mere end rigeligt med aktiviteter at udføre.
Til en vis grad kan nogle af opgaverne være ensformige. I mit første job valgte jeg at beskæftige mig som ridder og begav mig ud for at dræbe lidt fjender. En af de opgaver, jeg skulle fuldføre, var at gøre kål på tre styk banditter. En anden opgave på listen krævede, at jeg slog fem af samme slags ihjel. Kedeligt nok var det tilstrækkeligt at slå nogle af banditterne ihjel for kort derefter at forlade slagmarken og gå ind i min by, for med det samme at vende tilbage og knuse de samme banditter, jeg lige var stødt på. På den måde kan man altid vende tilbage til et sted for hurtigt at fuldføre en opgave, hvis der ikke nok af de fjender, jobbet kræver.
Under eventyrets gang bliver vi forfulgt af en sommerfugl ved navn Flatter. Ud over alle arbejdsopgaverne, tilbyder Flatter også andre typer opgaver. Her er det oftest nok at gå til et bestemt sted og tale med en person for at få mere at vide om selve historien. Når nogle af opgaverne er fuldført, får vi noget, der hedder Blizz-point. Pointene kan senere veksles til brugbare bonusser i form af en større taske, så du kan bære flere genstande, eller et større udbud af ting i de butikker, der findes rundt omkring i landet. Nogle af Blizz-opgaverne er desuden obligatoriske, for at du kan komme videre i historien.
Der er også nogle byboere, der har brug for hjælp med forskellige opgaver. Det kan eksempelvis dreje sig om, at én er vældig træt og skal have hjælp til at finde et middel, der kan holde ham vågen, og en anden vil måske ganske enkelt have dig til at give ham et æg. Alle byboere, det lykkes dig at hjælpe, belønner dig med en sum penge, og visse kan ovenikøbet være så tilpas generøse, at de også giver dig en brugbar genstand.
Det er en stor verden, vi lever i. Fornøjelsen ved at gå på opdagelse er enorm, og her møder jeg en af de smukkeste og mest charmerende verdener, jeg i den senere tid er stødt på i et fantasy-spil. Jeg føler mig hele tiden motiveret til at komme videre til næste destination for at blive ved med at udforske alle de interessante landsbyer og byer, jeg støder på. Men verden er begrænset. Til at begynde med spiller vi kun i vores egen lille by for senere at låse op for flere og flere byer, jo længere vi vælger at fortsætte med hovedhistorien.
Butikker er der mange af. Her kan du både købe og sælge våben, tøj, mad og alt, hvad du kan forestille dig. Der er også et antal genstande, som du kan samle op. Tag for eksempel en ting som dét, at du kan ryste et træ for at få æbler til at falde ned. Disse æbler er brugbare i kamp, hvis du har brug for at fylde liv på.
Fantasy Life tilbyder masser af muligheder. For at komme betydeligt hurtigere frem kan vi leje en hest. Vi kan også indrette vores eget lille loftrum og tjene en vis sum penge, så vi har råd til at flytte i eget hus, eller simpelthen anskaffe os et husdyr, hvis vi skulle føle os ensomme. Hvis vi vælger at blive skovhuggere, kan vi for eksempel sælge alt det brænde, vi har skaffet i løbet af dagen. En god økonomi er udgangspunktet for et godt og lykkeligt liv.
Sluttelig er Fantasy Life ikke noget dårligt spil, på trods af mine passagerer med utilfredshed. Snarere tværtimod. Her har jeg oplevet smukke og charmerende byer, et fornøjeligt belønningssystem og har fået æren af at leve mit liv præcis som jeg vil. Desværre er jeg mindre tilfreds med rollespilselementerne, hvor hverken historie, kampe eller de langtrukne, kedelige dialoger på nogen måde var en succes. Men er du ude efter et spil, hvor du kan mærke friheden ved bare at dalre rundt, kan jeg virkelig anbefale Fantasy Life.