Far Cry 4 var et af sidste års mest vellidte udgivelser, og det har høstet mange priser og nomineringer siden. Kombinationen af den åbne verden, det gode stemmeskuespil, de mange våben og de utallige aktiviteter man kunne foretage sig sad lige i skabet, og ud fra hvad folk spiller på min venneliste på PSN, er det tydeligvis et spil, som stadig kan underholde mange måneder senere.
Dette skyldes ikke mindst den jævne strøm af små DLC-pakker, der er kommet til spillet siden udgivelsen, hvor nye våben og enkelte missioner er blevet tilføjet, men nu er tiden kommet til en af de større af slagsen. Ubisoft har siden spillets udgivelse teaset denne udvidelsespakke for spillerne gennem det noget afslørende cover-billede til deres sæsonkort, hvor et stort gorillalignende væsen sidder med sammenfoldede hænder og venter på en. Mange var hurtige til at regne den ud, og endelig er det blevet tid til at besøge The Valley of the Yetis!
Den nye DLC-pakke udspiller sig oppe i de snedækkede Himalaya-bjerge, et sted som man kun fik lov til at besøge kortvarigt i hovedspillets historiemissioner, hvilket dengang ærgrede mange. Spilområdet er ganske stort for en DLC-pakke, så dem med hang til at udforske får en del at se til i dalen, ikke mindst fordi den lille gyrokopter ikke kan bruges til at bevæge sig rundt i. I stedet må man klare sig med de biler og lastbiler man finder, og selvfølgelig også snescootere. Snescooterne er ganske sjove at køre på, da de kan bruge det glatte underlag til at glide rundt om hjørner med, men de kan også være en smule svære at håndtere, især hvis man sætter dem på autopilot, og prøver at tage et hårnålesving i fuld fart. De glattere veje kræver generelt en smule tilvænning, men man lærer hurtigt at håndtere dem.
Selve historien i Valley of the Yetis udspiller sig på et uvist tidspunkt i Far Cry-tidslinjen, hvilket nok vil overraske mange, grundet en oplevelse man har i hovedspillet, som jeg ikke vil afsløre her. Ajay er styrtet ned i en helikopter højt oppe i bjergene, og han må nu kæmpe for at overleve, da det ikke kun er den barske natur, der vil ham til livs. Kort tid efter styrtet erfarer han nemlig, at en gruppe af Pagan Mins tidligere soldater har skabt en kult kaldet The Disciples, der tilbeder en mystisk gud, og som leder efter en sagnomspunden artefakt i bjergene. Disciplene ser med det samme Ajay som en trussel, der vil stjæle artefakten fra dem, og inden længe flyve både kugler og pile om ørerne på én. Det lykkes til sidst at overtage en radiostation, der efterfølgene danner base for Ajays ophold i bjergene, mens han prøver at finde ud af at komme derfra igen.
Når jeg vælger ordet base, er der en ganske god grund til det. Som noget nyt i Far Cry skal man nemlig denne gang opgradere sin lejrs forsvar mod natlige angreb fra ens nyerhvervede fjender. Nogle af disse opgraderinger kan købes, mens andre skal låses op for ved at gennemføre missioner rundt omkring i dalen. Størstedelen af missionerne består i at stjæle en lastbil og køre den tilbage til basen, men der er også enkelte der kræver lidt bjergbestigning for at få fat i noget vigtigt udstyr. Det er synd at sidstnævnte missioner er så meget i undertal, da lastbilstyverierne desværre hurtigt bliver en smule ensformige. De natlige angreb er heller ikke helt så dynamiske som man måske kunne have håbet på, da der ikke er nogen dag og nat cyklus, og man derfor selv skal starte angrebene ved at ligge sig til at sove i lejren. Det betyder selvfølgelig at man ikke konstant skal holde øje med uret, mens man udforsker dalen, men systemet gør det bare endnu mere tydeligt hvad angrebene egentlig er, nemlig fyld presset ind mellem historiemissionerne. Misforstå mig ikke, det er ganske underholdene fyld, især når man har fået opgraderet sin base med diverse fælder, men man fanger lynhurtigt rytmen af natangreb, historiemission, natangreb, historiemission, krydret lidt hist og her med opgraderingsmissioner, og lidt brud på rytmen havde været velkomment.
Noget som nok vil falde mange Far Cry-fans i øjnene, er manglen på radiotårne, der skal kapres for at afsløre dele af kortet. For nogle er dette et velkomment tiltag, da den evige klatren i tårne kunne blive lidt for meget, men det betyder også at der er det mindre at foretage sig i dalen. Der er også færre dyr at jage, da mange af dyrene fra hovedspillet selvsagt ikke færdes i bjergene, og udviklerne har i stedet valgt at lægge forskellige dyreskind i kasser rundt omkring, så man stadig kan opgradere sit udstyr. Beklager, men ingen afskyelige grævlinger i denne omgang folkens. De få dyr der er at finde reducerer antallet af aktiviteter yderligere, og det er tydeligt at der ikke er lagt lige så stor vægt på meget af det der har gjort de to seneste Far Cry-spil så populære, men i stedet på at fortælle en langt mere lineær historie, hvilket nok vil ærgre mange.
Jeg kan selvfølgelig ikke anmelde The Valley of the Yetis uden at nævne udvidelsespakkens hovedpersoner, nemlig Yetierne. Det første møde man har med disse enorme væsener er virkelig skræmmende, og man gør alt hvad man kan for at styre uden om dem, da de nemt kan tage ens liv i et enkelt slag. Alligevel har man svært ved bare at vende ryggen til og løbe, da de er så flot animerede, og man får lyst til at observere dem nærmere. Det er fedt at føle så meget respekt for en fjende i et Far Cry-spil, og følelsen af gru når man hører deres brøl i nærheden, er virkelig med til at skabe en stemning af, at man ikke er i toppen af fødekæden i dalen. Desværre varer denne følelse ikke, da man efter at have investeret i nogle skills og skaffer nogle bedre våben, ikke længere frygter dem så meget som i starten. Faktisk bliver de decideret nemme at slå ihjel, hvis man ved, hvad man laver, og de frygtindgydende skabninger forvandles til blot endnu et dyr i vildmarken med lidt flere hit-points end de andre. Her kunne jeg godt have tænkt mig at have holdt fast i frygten for de store væsener, i stedet for absolut igen at skulle være dræbermaskinen, der intet frygter hen mod slutningen af historien.
En af grundene til den store frygt for Yetierne i starten af spillet, og ikke mindst også mysteriet om hvor på tidslinjen det hele finder sted, er at man starter spillet uden et eneste point i skill-træet, og med alt udstyr på level nul. Det hænger ikke helt sammen, at Ajay skulle have mistet sine evner, bare fordi han befinder sig i bjergene, og man føler at udviklerne har forsøgt at skabe mere indhold ved at få spilleren til at starte forfra med figuren. Det går heldigvis en del hurtigere at levele op, end det gjorde i hovedspillet, og de mange dyreskind man finder i kasser rundt omkring, gør også at ens udstyr hurtigt er værd at bruge igen. Samtlige våben og opgraderinger er også blevet taget fra én, og man må enten købe dem igen, eller finde våbnene i vildmarken for at bruge dem, hvilket heldigvis ikke er så svært, da de er tydeligt markeret på kortet, når man nærmer sig dem. Det hele føles som polstring af den ellers beskedne mængde indhold, og det trækker ned i helhedsindtrykket.
The Valley of the Yetis er en fin lille udvidelsespakke til Far Cry 4. Der er mere historie at finde end i de tidligere pakker, og de nye omgivelser er velkomne. Der er indhold nok til en fem-seks timers spilletid, men det er synd at meget af det går på at få sin figur op på niveau med, hvad den var i hovedspillet.
Det er dog sjovt at forsvare sin base mod angreb, især når man har fået den opgraderet med fælder, men den store mængde ensformige sidemissioner, der skal til for at forbedre basen, gør at man virkelig savner lidt variation, især hvis man gennemfører spillet i et stræk. Yetierne er også nogle spændende fjender i starten, men hen mod slutningen er de bare en smule irriterende at skulle kæmpe imod, hvilket er synd, da de virkelig kunne have skabt en mindeværdig fjende med dette kapitel. Selve historien er som forventet, men hænger ikke sammen med spillets hovedhistorie på nogen måde. Begivenhederne kan ikke finde sted hverken før eller efter hovedhistorien, så det hele ender som en slags "hvad nu hvis", i stedet for egentlig at bygge videre på et ellers solidt grundlag.
Hvis man kan lide at spille Far Cry 4, og man savner et nyt område, nye fjender og at køre på snescooter, så er The Valley of the Yetis alligevel en ganske udmærket udvidelsespakke til at hygge sig med henover en weekend.