Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Far Cry Instincts Evolution

Far Cry Instincts Evolution

På strandferie med pirater og dræber-mutanter. Erik har fundet den høje solfaktor frem og pudset geværet af endnu engang.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Far Cry. Instincts. Evolution. Navneordene hober sig op, titlen er alenlang og strengt taget giver den slet ingen mening. Vi befinder os i opfølger-land, nærmere bestemt den ufashionable afkrog, der befolkes af udvidelses-pakker og ny vin på gamle flasker. Men her kan man skam også have det sjovt, viser det sig. Bedømt på sine egne betingelser er Ubisoft Montreals haste-udsendte opfølger til Far Cry Instincts nemlig en fin first person shooter-oplevelse med både flair og flotte sandstrande.

HQ

Evolutions spritnye handling finder Far Cry-spillenes antihelt Jack Carver i flere kvinde-relaterede problemer. Et saftigt fruentimmer ved navn Kade fordrejer den landflygtige hyrekaptajn Carvers hoved, og snart medvirker han i et særdeles mislykket rendezvous med lokale pirater. Uretfærdigt og helt igennem tarveligt involveres han i en lokal politikers død, og så går flugten ellers over stok og sten - liberalt krydret med skudkampe, biljagter og morderiske mutanter.

Netop den nye handling er den væsentligste årsag til at investere i Far Cry Instincts Evolution, der i øvrigt ligner sin forgænger meget. Ubisoft Montreal har åbnet de frodige tropiske miljøer lidt mere op, og ingen tvivl om, at det er en fryd at gå på opdagelse i spillets solbeskinnede sandstrande og fugtiggrønne jungler. Plusser i karakterbogen får canadierne også for de få, men fornuftige nye features, der rækker fra et sugerør til at sprøjte giftpile med til et par nye køretøjer og enkelte nye feral abilities. Multiplayer-entusiaster vil desuden forstå at værdsætte spillets otte nye maps samt det enkelte nye multiplayer-mode, seek and secure - en fin king of the hill-variation.

Jack Carvers dyriske mutant-egenskaber tiltrækker sig endnu mere fokus i Evolution end før, fordi man nu får dem forærende fra starten. Jacks allerede betragtelige evner som pistolsvinger og fældesmed bliver fra dag ét suppleret med overmenneskelige hop, sprintløb, syns- og lugtesanser samt nogle nærkamps-angreb, der siger spar to. I det hele taget forstår Ubisoft Montreal at kæle for drengerøvssegmentet: Synet af sagesløse fjender, der kastes metervis bagover efter et hug fra Carvers dyriske klo, får godt selskab af evnen til at traktere to maskingevær på én gang.

Kritikere vil mene, at Evolution taber noget langtidsholdbarhed ved at give spilleren alle Carvers mutant-evner med det samme, og det kan de have ret i. Tilsvarende ville det heller ikke være uretfærdigt at pege på spillets uberegnelige AI, der stadig er langt fra at matche den originale PC-udgaves eller de lidt tilfældige skudzoner, som kan gøre kampene til lidt af en gætteleg.

Dette er en annonce:

Selv grafikken, der gør stort indtryk med sin solbadede overdådighed og fornemme natur-panoramaer, har sine brister. Teksturerne er til tider grove i det - særligt den saftige frøken Kade og Carvers hænder tåler dårligt nærmere inspektion - ligesom skygger er underligt firkantede og for eksempel vildt græs opdateres kun få meter foran Carvers fødder.

I det hele taget er det ikke ret mange af originalens små og store brister, Ubisoft Montreal har nået at lappe på til udgivelsen af Evolution, der vel bedst kan betegnes som et nødtørftigt mellemspil i anledning af Far Cry Instincts Predator til X360. Men faldt man for Far Cry Instincts’ tempofyldte og alsidige action-gameplay, vil opfølgeren næppe skuffe. Den lover ikke mere, end den kan holde - og holder ikke mere, end den vil love.

Far Cry Instincts Evolution
Far Cry Instincts Evolution
Dette er en annonce:
Far Cry Instincts Evolution
Far Cry Instincts Evolution
Far Cry Instincts Evolution
Far Cry Instincts Evolution
Far Cry Instincts Evolution
Far Cry Instincts Evolution
Far Cry Instincts Evolution
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Overdådige strand- og junglemiljøer. Gode våben. Masser af action.
-
Dårlig kunstig intelligens, lidt tilfældige skudzoner, meget lidt nyt
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Far Cry Instincts EvolutionScore

Far Cry Instincts Evolution

ANMELDELSE. Skrevet af Erik Petersen

På strandferie med pirater og dræber-mutanter. Erik har fundet den høje solfaktor frem og pudset geværet af endnu engang.



Indlæser mere indhold