Far Cry Primal

Igennem Assassin's Creed, Watchdogs og hovedserien Far Cry har Ubisoft gjort de åbne verdener til deres hjem, og markeret deres territorium solidt. Far Cry Primal-oplevelsen virker som den mest ægte inkarnation af de mekanikker, som giver os lyst til at blive ved med at søge, skaffe nye bevægelsesevner, og kampevner i jagten på flere kræfter. Eller i dette unikke tilfælde at vende truslen fra de indfødte dyr, så det er dem, der frygter dig og ikke omvendt. Dette er stenalderen, hvor menneskets ret til at herske planeten stadig skulle kæmpes for.

Præmissen er lige så simpel, som en bålristet gris. Nat og dag skal din karakter tæmme vildnisset for hans stammes bedste. Det kræver at han er fysisk stærk og modig, men stadig har respekt for og viden om naturen.

I denne uge havde Gamereactor, sammen med vores andre kolleger i pressen, en time til at leve os ind i denne rolle, som er et kæmpe skridt væk fra Far Cry's våbenfetich, ved at hive alt tilbage til dets gåsehudsfremkaldende grundlæggende elementer. Med køller, spyd, buer, og noget lokkemad på slæb, drog vi afsted ud i bakkerne og skovene i selskab med vores kæledyr ulven og den lydige ugle.

Som udgangspunkt for en, som har til opgave at skabe sig en holdning hurtigt, så er det forfriskende at vide, at man ikke har de samme gamle sammenligner at lave, for sådan noget som rekyl på våben, rækkevidde set i forhold til skade, anvendelse af sigtekorn og skud fra hoften, og generelt hvor tilfredsstillende det er, at anvende en shotgun er væk. Faktisk er det mere end det; det er befriende. Men selvom Primal-konceptet tvinger dig til at fokusere på stenspyddenes grove evner, så holder designet på snu vis fast i fordelene ved en meget moderne ubemandet køretøjsmulighed, til at hjælpe med rekognoscering. Det ville så være din ugle. Eftersom man trænger ind i dens sind ved hjælpe af telepati, har vi det helt fint med det.

Om det så er tilfældet for den endelige udgave af spillet i februar eller ej, kan vi ikke være sikre på, men vi startede vores demo helt neutralt. Vi joggede væk fra lejren med ulven i hælende, og der var ikke noget forudbestemt mål eller en bestemt trussel, andet en forventningen om vilde dyr og møder med rivaliserende stammer. Du ved at du er sårbar, eller rettere 'lovligt bytte', men så igen det er alle andre også - mennesker som dyr.

Det bliver ret hurtigt åbenlyst, at dine chancer for succes kommer an på mere end de primitive våben, du har til rådighed, og hvor god du er til at bruge dem. Det er den kombinerede tilstedeværelse af dine tæmmede dyr, og hvem og hvad som ellers findes omkring dig, som afgør oddsene. Denne opfattelse af situationsfornemmelsen gør ærligt talt, at ethvert skridt føles som om, det er fyldt med fare og muligheder. Du tager dig selv i at lytte meget intenst, i et forsøg på at opdage et rovdyr, før det bruger dets egne sanser til at overraske dig. Nogle gange kan du ikke undgå at overhøre en kamp mellem dine egne stammefolk og røvere, hvor kan vælge i mellem at assistere eller observere.

Alt det som din karakter kan opfatte med sine sanser bliver vist på mini-mappet - en anden abstrahering man gerne tager med i forhold til total indlevelse og basal brugergrænseflade. Det er ikke rigtig en teknologisk gadget, det er hans personlige radar. Alt fra medicinske urter til lejrbål i nærheden, som ikke altid er lig med befolkede områder, holder søgningen i gang. Dine egne øjne bestemmer resten af din beslutningstagning ved at tage de fantastiske udsigter ind. Vi ville gerne have undersøgt en flok mammutter, men dyrene var uden for verdenens grænser. Bah.

I øvrigt, så er dine dyr ikke dine venner for livet. De kan ofres, selvom det dog ikke er en god idé bare at lade dem dø. Det er nok ikke alt for optimistisk at tænke, at på et eller andet stadie vil det blive muligt at ride på en mammut - baseret på Far Cry 4. Men hvis hele stammen får lov til det, så ... ja.

Det øjeblik fra vores demo, som virkelig skiller sig ud, var angrebet på Swaras Outpost. Vores ugle var taget i forvejen for at rekognoscere, men blev dræbt af en venlig stammekvinde, som så friskt bytte. På trods af det fortsatte vi med bjørnen forsigtigt mod lejren. Ganske rigtigt så var der fjendtlige krigere, som var klar til at kæmpe ved mindste tegn på indtrængen. Efter at have sat al vores lid til bjørnen, var kampen ovre på få minutter, og det var lykkedes holdet at udføre opgaven med en bonus, for ikke at blive opdaget. Det er muligt at ulven eller vildkatten ville have været lige så god til at skabe ravage, men de ville nok ikke have overlevet spyddene.

Det er sikkert den slags ting, du kommer til at se blive fremhævet i trailerne. Men noget andet, der også er fortryllende ved Far Cry Primal, er hvordan de af os der bare elsker at udforske, også blev belønnet. Vi fandt godt nok kun et Wenja-armbånd, efter at være blevet advaret om dets hvilested af lyden af spøgelsesagtige stemmer, som i sidste ende gav et visuelt spor til at spore os ind på dets præcise beliggenhed. Lige nu har vi ingen idé om, hvad disse samlerobjekter vil blive til, men vi er nødt til finde dem alle sammen... ikke sandt?

Vores tid med demoen sluttede lige da begivenhederne begyndte at blive endnu større. Det var lykkedes os at lokke en sabeltiger ind i et hjørne og tæmme den (okay, det var muligvis gjort nemmere med basislokkemaden til presse-eventet). Vi havde reageret på en markør på vores radar, som så farlig ud, hvilket vidste sig at være en nabostamme, som havde brug for vores stammes hjælp til at genopbygge deres egen. Det var begyndelsen på en række små missioner, som ville lede til hvad der sikkert ville blive et godt opgør.

Denne rejse til at blive en legendarisk dyrebetvinger, en folkets helt, en tæmmer af jorden, passer perfekt ind i Far Crys rammer, men det kræver på ingen måde en tidligere investering i de foregående spil i serien. Om noget var der tidspunkter, hvor vi, mens vi traskede langs en flodbred, nærmest kunne have været Connor i Assassin's Creed III. Far Cry-elementet viser sig i den måde hele landskabet opfører sig på, og din indflydelse på det, og den måde hvorpå du i sidste ende lærer at planlægge det store billede baseret på strategiske højborge, mens du finpudser dine færdigheder med mere elegante våben.

Selvom det kun var en lille smag på hvad der kommer, så tigger Far Cry Primal's dybde virkelig om at blive udforsket. Det er en unik, tiltalende oplevelse, som vi meget gerne anbefaler. Ja, faktisk er det noget ,der føles så dyrebart lige nu, at det berettiger en medieblokade, fordi det virkelig føles nyt og derfor overraskende.

Altså, finskytter, er det eneste spørgsmål i skal stille jer selv på dette stadie, om I er klar til at lægge geværene på hylderne og slibe jeres spyd?