F.E.A.R.

Jeg sniger mig langsomt ned af den svagt belyste gang, mens jeg konstant kigger forvirret omkring. Væggene rykker tættere på mig, jeg kan mærke det. En pludselig gnitren får hele skærmen til at blinke, mens de få lys i rummet følger trop. En mystisk skikkelse bevæger sig nede for enden. Et barn, en pige. Jeg bevæger mig langsomt tættere på, indtil jeg når enden, kigger forsigtigt mod højre og der står hun; en lille pige med det hvideste ansigt og langt sort hår, der skjuler det meste. Jeg har set hende før. Hvem er hun, hvad vil hun? Jeg tænker ikke længe før jeg vender mig om og løber.

Da jeg for et år siden smed F.E.A.R. ind på min Pc, var det noget af det nærmeste jeg nogensinde havde været på at spille en gyser. Selvom en stor del af spillet var bygget omkring relativt enkle, om end intelligent ildkampe, så var der efterladt en pæn portion til det mystiske, mærkværdige og ikke mindst uhyggelige. Det hele var sammenstøbt på en imponerende facon, hvor mit hjerte gang på gang blev presset ud i ekstreme vanskeligheder.

Et år skulle der åbenbart gå, før Xbox 360-publikummet skulle få mulighed for at dele de grusomme oplevelser. Jeg har aldrig forstået, hvorfor der skulle ventes så længe, eftersom en af konsollens lanceringstitler, Condemned, faktisk var opbygget på præcis samme grafikmotor. Men forretningsstrategier er heller ikke mit speciale, så den undren lader jeg ligge for nu.

Uheldigvis har dét ene år sat sine tydelige spor på F.E.A.R. Hvad der tidligere var en fuldstændig vanvittig præstation af grafisk magi, er nu blevet til en mere moderat beundring. Spillets slow-motion effekter og præcise, dynamiske skygger imponerer fortsat, men falmer i forhold til nyere udgivelser på konsollen. F.E.A.R. kører åleglat og viser den absolut bedste side af Pc-versionen, men er blottet for enhver form for forbedring. Og det viser sig også andre steder end på det visuelle udtryk.

Spillets historie er stadig identisk. En medrivende og intens fortælling, men uden den mindste form for forandring, forbedring eller udvidelse. Fjernernes kunstige intelligens er stadig den samme, med både de positive og negative sider vi oplevede for et år siden. Og spillets multiplayer med deathmatch, team deatmatch og capture the flag er stadig lige uninspirerende.

Bevares, F.E.A.R. er stadig et velfungerende spil og måske en af de mest hæsblæsende singleplayer-oplevelser i det nye årtusinde. Det byder på masser af nytænkning og forskelle i forhold til de tonsvis af skabelonskårede first-person shooters, vi desværre stadig må se i øjnene. Men som med næsten enhver gyser-film, så er den kun uhyggelig første gang. Hvis man som jeg allerede har gennemført spillet, så kommer de mange chok ikke som nogen speciel overraskelse og dermed forbliver forventningens glæde, eller uhygge om du vil, også den største.

Desværre er spillets overførsel til Xbox 360 heller ikke gået helt smertefrit. På det grafiske område halter intet efter, men desværre er selve styringen tydeligt præget af spillets Pc afstamning. Sammen med et par generelt åndssvagt placerede knapper (det er umuligt at bevæge sig og tænde lommelygten samtidig), så er selve sigtekornet så tydeligt præget af musens milimeter-præcision, at man alt for ofte får tømt sin ammunition på omgivelserne. Spillets slow-motion gør det en smule nemmere at ramme fjender mere end et par meter væk, men det burde næppe være et krav for at nedlægge dem.

Heldigvis er spillets kampagne så underholdende, at det sagtens kan spilles igennem en ekstra gang, men holdbarheden falmer for alvor herefter. Den nye Instant Action- mulighed er et ynkeligt forsøg på at hive et par af spillets baner ud og gøre dem til et nyt adrenalinrus, hvor man på et kvarter skal komme igennem med den bedst mulige score. Der er kun fire baner af slagsen og har man lige været igennem historien, så er der ikke meget ved dem. Og spillets multiplayer er ikke meget bedre. Det besværlige sigte blandet med kedeligt banedesign gør det kun til en moderat fornøjelse.

Det lyder muligvis som hårde ord, men jeg synes det er en smule fornærmende at skulle afspises med en så direkte konvertering et helt år efter spillets udgivelse. Teknologien har i lang tid været på plads, så hvorfor man ikke har satset på langt mere ekstra materiale er mig uforståeligt. Det skal dog ikke ændre ved det faktum, at F.E.A.R. stadig er en sand klassiker og enhver der ikke har rørt spillet på Pc, enten rent tilfældigt eller fordi deres Pc havde svært ved at følge med, bør uden tvivl få fat i F.E.A.R., vente til mørket falder på og så ellers gøre sig klar til skræmmende oplevelse ulig noget andet.