Dansk
Gamereactor
anmeldelser
F.E.A.R.

F.E.A.R.

Halvanden år er gået, og frygten er nu kommet til PlayStation 3. Martin har grebet sit Sixaxis-joypad og har givet den som toptrænet specialsoldat.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

På trods af at jeg har spenderet den sidste uge i mørke korridorer og ved forladte containerpladser, med en lille, overnaturlig pige i hælene og med kuglerne flyvende om ørerne, så er det der springer mest i tankerne, når jeg tænker på F.E.A.R., bogen Hobbitten af J.R.R. Tolkien. Jeg tænker ikke på bogen generelt, men i stedet et særligt kapitel, nemlig der hvor Bilbo og Gollum gætter hinandens gåder. Sent i konkurrencen kommer Gollum med følgende mysterium:

Dette sluger alt og alle
fugl og blomst og træ må falde,
gnaver jern og bider ben;
maler mel af hårde sten:
vælter bjerg og knuser slot,
dræber hver en mægtig drot.

Løsningen på gåden er tid. Uanset hvor godt eller hvor stærkt noget er, vil det altid bukke under, bare du venter længe nok, og det er nok sådan, F.E.A.R. bedst kan beskrives. Det spil, der bjergtog verdens PC-ejere for bare halvandet år siden, er nu slet ikke så imponerende, som det var dengang, hverken visuelt eller gameplaymæssigt. Ganske vist er halvandet år ikke særligt længe, men inden for en branche, der bevæger sig så rasende hurtigt, som den gør, kan tiden altså stadig nå at tage sit offer.

Kodeordet i F.E.A.R. er (ikke overraskende) frygt, og det er præcis denne hovedingrediens, spillets historie lægger op til, og var det ikke for det for nyligt løsslupne S.T.A.L.K.E.R., så havde F.E.A.R. været forkortelsernes mester. Så dum som titlen er, er der dog en mening med galskaben, da det står for den underafdeling af militæret, din anonyme spilfigur netop er blevet en del af. Fokusområdet er det paranormale og det overnaturlige, og snart går jagten ind på Paxton Fettel, en kannibal, som har hjernevasket en hel bataljon af supersoldater til at gøre, som han siger. Historien er et fint oplæg til den stemning og frygt, som er hjørnestenen i F.E.A.R., men det er kun et oplæg, da der ikke går længe, før historien går i stå, og derefter er det kun de fantastiske skuddueller, der får dig til at fortsætte.

Dette er en annonce:

Paranormale hændelser eller ej, dit fortrukne middel mod ondskab og lovløshed, er stadig gammeldags skydevåben, og det er skudduellerne, der fungerer bedst i F.E.A.R. Intelligensen hos fjenderne er knivskarp og meget udfordrende; de dukker sig, søger dække, omringer dig og gør alt de kan for at trænge dig op en krog. Det gør også, at ikke to ildkampe forløber ens, og for nogle vil det retfærdiggøre endnu en gennemspilning af kampagnen. Problemet med fjenderne er ikke deres formåen, men i stedet deres udseende. Det er måske en underlig kritik at rette imod nogen, som du egentlig bare har tænkt dig at bruge som levende målskiver, men sagen er, at der er alt for lidt variation blandt fjenderne, og når omgivelserne lider af det samme problem, føles F.E.A.R. nogle gange som at gå i ring.

Omgivelserne består af kontorer, kældre og fabrikker, og det kan være svært at se om man er i første bane, eller otte timer inde i spillet. Det, der redder F.E.A.R. på den visuelle side, er de lækre grafiske effekter. Gnister springer ud fra metaloverflader, når du rammer ved siden af, og sætter du det hele i slowmotion kan du se, hvordan trykbølgen fra en granat spreder sig, lige inden lokalet flås fra hinanden, samt en ragdoll-fysik, der ligger op til voldelige eksperimenter med tyngdekraften. De golde og grå haller fra singleplayerdelen går selvfølgelig igen i multiplayer, så det bliver hurtigt kedeligt. Multiplayerdelen er velfungerende, men kan slet ikke snuppe opmærksomheden fra de mange bedre alternativer, der allerede er på markedet.

Værre er dog, at styringen ikke er så åleglat, som jeg efterhånden er blevet vant til med skydespil på konsollerne. Når fjenderne omringer dig og du har brug for at lande den ene fuldtræffer efter den anden, er styringen til tider ikke præcis nok. At sætte det i slowmotion hjælper betragteligt, men jeg følte aldrig, at det forløb så flydende, som det burde. Også dine nærkampsmuligheder føles afstumpede, og får dig oftere i knibe end de gavner dig. Det kan virkelig mærkes, at det hele har hørt hjemme på PC engang, og selvom det ikke ødelægger spillet, er det stadig til gene.

Udover den fantastiske kunstige intelligens, er det atmosfæren, der skal få dig til at investere, for den er uovertruffen. Jeg er som regel ikke den skræmte type, men efter at have spillet F.E.A.R., er mine nerver ligeså flossede, som Grev Ingolfs tandtråd. I stedet for bare at smide det ene chok i hovedet på dig efter det andet, kommer uhyggen langsomt snigende, og du bliver lynhurtigt paranoid og mistænksom overfor alt. De smalle gange er yderst klaustrofobiske, og når den lille spøgelsespige Alma og Paxton Fettel hvisker til dig og rumsterer inde i dit hoved, skabes der en yderst trykkende stemning. Har du surround sound, er det obligatorisk at skrue helt op og spille det midt om natten. Fra start til slut er det virkelig skræmmende, og hvis det ikke er noget der tiltaler dig, så styr udenom F.E.A.R., for det er heri kernen af oplevelsen ligger.

Dette er en annonce:

Jeg fristes til at spørge om, hvor mange årgamle genudgivelser og konverteringer, PlayStation 3-ejerne skal trækkes igennem, før de får spil, der får dem til at indse, hvorfor de investerede i konsollen til at starte med, men sammenligner man med resten af konsollens ophav af actionspil, står F.E.A.R. alligevel som et af de stærkeste, og vil det nok et stykke tid endnu. Uhyggen og den fjendtlige intelligens kan stadig imponere, men ellers ligger resten et godt stykke fra det pragtstykke, vi var vidne til sidst i 2005. Det er dog stadig underholdende.

F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
F.E.A.R.
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Skarp A.I. Skræmmende atmosfære. Glimrende lyd. Interessant historie.
-
Sterile og gentagne miljøer og fjender. Momentant kluntet styring. Middelmådig multiplayer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

F.E.A.R.Score

F.E.A.R.

ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

Halvanden år er gået, og frygten er nu kommet til PlayStation 3. Martin har grebet sit Sixaxis-joypad og har givet den som toptrænet specialsoldat.



Indlæser mere indhold