Skip to main content
Anmeldelser Fear Effect 2: Retro Helix

Fear Effect 2: Retro Helix

Når man har lavet et af sidste års bedste spil til PSX, så er det nærliggende at lave en efterfølger -eller som her en forhistorie. Recepten fra Fear Effect 1 er stærkt genbrugt.
Rasmus Engholm 25 maj 2001

Forhistorien oprulles
Hvordan fandt en asiatisk lejemorder, en tidligere amerikansk soldat og en australsk brovtende dusørjæger sammen i partnerskab? Det er det, du finder ud af, hvis du gennemfører Fear Effect 2. Men inden da skal du skyde dig igennem utallige monstre og løse talrige gåder. For ligesom man i StarWars er begyndt at fortælle, hvad der foregik, før Luke blev født, forsøger Fear Effect 2 at fortælle historien, der foregik før etteren. Forvirret?

Kompliceret plot
Heldigvis er det ikke strengt nødvendigt at forstå hele handlingen i spillet, for den er temmelig kompliceret og kunne snildt fylde hele denne anmeldelse. Kort fortalt dumper vi ind i handlingen, lige da Hana, hovedpersonen fra etteren, og Rain, hendes kvindelige teknisk begavede makker, skal ud på en mission for at hente nogle ting for en arbejdsgiver. Men det er selvfølgelig ikke så simpelt. Handlingen eksploderer i omfang, og pludselig er det kuren mod en farlig virus, du jager, og pludselig er du i kamp med gamle kinesiske guder. Lige som du tror, du er færdig og tæt på slutningen, hvirvles du ind i et nyt underplot.

Skiftende synspunkter
Handlingen bliver aldrig triviel, fordi du skifter synspunkt. mellem i alt fire karakterer. Ud over Hana er der actionmanden Glas, den lettere buttede Deke og som noget nyt den meget veldrejede og letpæklædte Rain. De fire personer mødes på kryds og tværs, nogen gange som fjender, men for det meste som venner.

Grafik for alle pengene
Grafikken er af samme gode skuffe, faktisk lidt bedre end etteren. Der er en grund til, at spillet fylder fire cd'er, for grafikken er helt enestående. Styreformen er stadig som i Resident Evil, og det fungerer rigtig godt. Baggrunde er yderst detaljerede, og figurerne bevæger sig helt naturligt ind i dem. Det er umuligt at se forskel på kvaliteten fra spillet til mellemsekvenserne, hvilket bidrager til oplevelsen af virkelig at være med i spillet hele tiden.

If it ain't broke, don't fix it
Der er ikke de store nyskabelser i konceptet. Skyd nogle fjender, find ting du skal bruge senere og løs nogle gåder. Men kunsten i Fear Effect 2 er, at det er så godt doseret. Lige når du har brugt hovedet for at komme gennem en port, mødes du af en adrenalinfyldt duel. Når du virkelig sidder fast og er lige på vej til at opgive, så kommer du pludselig på, hvad du skal gøre. Derfor er spillet virkelig en tidssluger, for hvad sker der, når du kommer videre? Du bliver simpelthen nødt til at vide det.

Små svipsere
Der er selvfølgelig nogle mindre heldige ting ved spillet. Er du en gang gået igennem det, er det ikke sjovt mere, for den lineære handling giver ikke mange muligheder for variation. Men er du fan af spil som Resident Evil, og er du begejstret for Fear Effect 1, så er spillet svaret på dine bønner. Hvis du er i tvivl om, denne genre er noget for dig, er Fear Effect 2: Retro Helix simpelthen spillet. Det fås ikke bedre!

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Et af de flotteste spil til playstation. Umuligt at lægge fra sig, når du først er begyndt.
Minusser Ikke meget nyt i forhold til forgængeren. Stadig en meget lineær handling.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 2 Gamereactor-udgaver
8,0 spredning 7–9
Gamereactor Danmark 9
Gamereactor Norge 7
Fuld profil 40 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 2 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Kronos Digital Entertainment
Udgiver Eidos Interactive
Genre Action, Adventure
Platforme
PS1 PS4 PS5 Nintendo Switch PC
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.