The first rule of Fight Club is - you do not talk about Fight Club. The second rule of Fight Club is - you DO NOT talk about Fight Club. Dem af Jer som ikke genkender disse ord burde for alvor skamme sig, da de selvskreven David Finchers filmmesterværk fra 1999. Fight Club. Filmen er baseret på Chuck Palahniuks bog af samme navn og handler om en ung mand der lever et meget indholdsforladt liv, hvor hans tilværelse omfatter at få den perfekte IKEA-bolig samt være en produktiv medarbejder på sin arbejdsplads.
Alt dette tager en gevaldig drejning da han på en triviel flyvetur støder på den excentriske Tyler Durden, som formår at introducere vores hovedperson for en helt ny og ganske anderledes verden. Fight Club bliver deres afbræk fra den monotone hverdag fyldt med normer, regler og forventninger, som brydes ved at lade to personer give sig i kast med et gedigent slagsmål. Alle de har set filmen ved uden tvivl at disse kampe bestemt ikke er omdrejningspunktet for filmen, men nærmest en katalysator for de efterfølgende begivenhed, men trods dette har Genuine Games gjort det til deres opgave, at nedkoge filmens essens til kampspil a la Tekken og deslige. Jeg er personlig kæmpe fan af både Fight Club og Tekken, så jeg følte mig helt i mit es da jeg skulle tage preview brillerne på og se spillet op under skørterne.
Spillet rummer alle de kendte personager fra filmen og lade dem give sig i flæng med hinanden med mange af de velkendte lokaliteter såsom Paper Street (Tylers hjem), Lou’s kælder under bodegaen, restauranten Tyler arbejdede på etc. Det samme gælder persongalleriet hvor vi får et gensyn med Tyler og de andre uromagere, hvor Robert Paulson nok er den mest nævneværdige - hvem husker ikke Meatloafs sælsomme rolle som den storbrystede eksbodybuilder? Forvent at hans enorme mandebryster vil kunne rivalisere selv de mest voluminøse af slagsen fra Dead or Alive, som er kendt for store hoppende bryster - dog de kvindelige af slagsen.
Stederne og karaktererne er letgenkendelige og fans vil hurtigt finde sig til rette i de virtuelle miljøer, måske lige indtil de første øretæve uddeles, hvor forvirring og manglede stedsans uden tvivl kan være konsekvens. Visuelt er der et par innovative elementer at finde som omfatter en særlig røntgeneffekt, hvor man ser hvorledes den ene kombattant får brækket knogler og deslige. Som du nok kan høre bliver der ikke lagt fingre imellem og kampene er brutale og voldsomme at se på, hvilket ydermere afspejles i det meget markante skadesystem, hvor det tydeligt fremgår af karaktererne, hvor langt de er fra intensivafdelingen.
Filmen tro er der masser af blod, flænger og knoglebrud og det er forfriskende at se, at Genuine tør tage dette skridt i disse "PG13"-tider, hvor blod i høj grad er en mangelvare i både film og spil (ergo der hvor det er passende). Jeg havde sådan håbet på at spiludvikleren havde fået Dust Brothers til at lave en håndfuld nye skæringer til spillet, men desværre blev jeg skuffet i denne omgang. Filmen soundtrack er helt sublimt og kan højt anbefales, men spillet vil dog byde på soniske godbidder tillige i form af bl.a. numre fra Limb Bizkit.
Spillet er en meget basal kampoplevelse, hvor man stort set er gået tilbage til genren grundformel og undladt store våben, teleportation osv. Kampmekanismerne er velkendte og hver person har sine slag, spark og grabs, hvor det selvsagt gælder om at time sine angreb. Der er derfor ikke meget nyt at komme efter på denne front, men det føles rent faktisk som en god ide at fokusere på spillerens evne til at forudse angreb, time sine slag, end blot at lade den der kan huske de mest indviklede tastekombinationer være sejrsherren.
Fight Club kan sagtens vise sig at blive et glimrende kampspil i sin egen ret, men indtil videre ser jeg ikke den store grund til at have brugt licensen - andet end for navnets skyld. Atmosfæren og hele filmen moral er ikke gennemgående og at koge essensen ned til en omgang beat’em up er vist at skyde med skarpt efter alle fans af filmen og bogen. Nuvel, rent teknisk set er der lys forude og det er ganske muligt at spillet viser sig at blive et godt kampspil - men forvent ikke at genleve filmen. Som sagt er undertegnede stor fan af både filmen og Tekken-serien, så det er med en lidt ambivalent følelse jeg sidder tilbage med, da Genuine Games’ værk ikke dedikerer sig helhjertet til begge koncepter - eller blot det ene. Vi holder vejret indtil den færdige udgave rammer vores breddegrader, og husk; " the eighth and final rule, if this is your first night at Fight Club, you have to fight."