Fight Club

Fight Club er bygget over filmen. Ingen overraskelse der. Til gengæld er det overraskende at se, hvor uengageret udvikleren, Genuine Games, har været i deres forsøg på udnytte licensen ordentligt. Man kan mene hvad man vil om filmen men den havde nogle seværdige slåskampe og det kræver ikke meget fantasi at forestille sig disse kampe omsat til computerspil. Genuine Games modbeviser dog dette ganske mesterligt.

Fight Club er bygget op som et beat’em-up spil, som vi kender dem. Man kan vælge mellem en række slagsbrødre, hvoraf nogle er taget direkte fra filmen mens andre er lavet specifik til spillet. Man kan vælge mellem enkeltstående kampe, to-spiller kampe og survival-kampe, hvor det gælder om at holde sig på benene i så mange kampe som muligt. Har man behov for at pudse formen af, kan man også vælge træning. Derudover rummer spillet en story-mode, der desperat forsøger binde spil og film sammen ved at fortælle en historie, der kører sideløbende med filmens handling. Som spiller er man ny i klubben og som en anden lille Backstreet Boys-fan, er ens højeste ønske at møde selveste Tyler Durden - den gale hjerne bag klubben.

Først skal man dog bevise sit værd i en række kampe. Det har været en sjov ide på papiret men i praksis er den faktisk lidt ligegyldig, for den tilføjer ikke noget nyt til spillet. Historien drives frem af en kombination af stil-billeder og indtalt dialog som en slags levende tegneserie. Det fungerer kun lige akkurat til at lade historien udvikle sig men det er en tand for billigt sluppet.

Selve kampene er som man kunne forvente - mand mod mand, hvor den der først går i gulvet, har tabt. Alle kneb gælder, jo mere beskidt, jo bedre. Man kan endda tage omgivelserne i brug og forsage yderlige skade på ens modstander. Brutaliteten forstærkes af de grafiske effekter. Har man eksempelvis held til at lande et voldsom knytnæveslag på modstanderens næseryg, sprøjter blodet ud overalt inklusiv skærmen. Undervejs i kampene kan man ligeledes, se hvordan kombattanternes ansigter bliver mere og mere mærkede af de mange slag og spark. Et ganske voldsom detalje er også de særlige finisher-moves, hvor man for alvor kan invalidere ens modstander. Det hele vises råt for usødet, så man rigtig kan se hvordan hofter bliver flækket, arme brækkes og så videre.

Det ville alt sammen sikkert have været meget sjovt, hvis det da ikke lige havde været for spillets utrolig slappe kampsystem. Spillet byder på tre og kun tre kampstile fra decideret kampteknik med akrobatiske spark og slag, over slagsbror der nikker skaller til bryderen, der kaster rundt med folk. Disse tre kampstile deles mellem alle de figurer man kan vælge imellem. Dette er direkte underminerende for oplevelsen, for det betyder at ens valg af figur praktisk talt er ligegyldigt og kampene hurtigt bliver uinteressante som resultat heraf. Til hver kampstil hører en række spark og slag, der kan strikkes sammen til kombinations-slag, der gør yderligere skade. Samme princip gør sig gældende når man hiver fat i en modstander. Frem for blot at kaste ham rundt, kan man tvinge ham ned på jorden og gennembanke ham mens han selv er ude afstand til at forsvare sig. Det slappe kampsystem kommer dog på tværs, for det er umådeligt svært at kæde spark og slag sammen når først man får fat i modstanderen. Responsen fra controller til spil er simpelthen for sløv, så kampene kommer aldrig til at flyde.

Selve præsentationen af spillet er acceptabel men den kunne være bedre. Grafikken er tilpas dyster og de forskellige omgivelser, der danner ramme om kampene, ligner meget godt dem man ser fra filmen. Det gør figurerne til gengæld ikke. Brad Pitt og Edward Norton er intet sted at finde på spillets rolleliste, hvilket faktisk er en skam, nu da spillet er et officielt licens spil. Den eneste spil-figur, der faktisk tilnærmelsesvis ligner sit filmiske modstykke, er Meat Loafs Bob men det er udelukkende på grund af hans bizarre brystparti.

Hvor spil-udviklere der scorer en film-licens, normalt forsøger så godt de kan at gøre licensen ære, så virker det som om Genuine Games kun er gået halvhjertet ind i projektet. Resultatet er derfor også blevet derefter. Fight Club er og bliver en skuffelse fra først til sidst, både for fans af genren og folk, der synes om filmen. Jeg foreslår derfor klubbens medlemmer at tilføje en ekstra regel til klubbens reglement: Du skal aldrig nogensinde spille Fight Club...overhovedet!!