Fight Night Round 4

Dementia pugilistica, er navnet på tilstanden, du nogen gange er vidne til, når en legende inden for boksesporten snøvler sig igennem et interview, og med gryntelignende lyde og søvnige øjne besvarer ethvert spørgsmål med et ja eller nej. Det er den helst glemte bagside af en sport som i pressen kaldes nobel, og som med sin historik fortæller om nogle af de største sportslige bedrifter i mands minde.

Det er tilsyneladende også tilstanden holdet bag Fight Night Round 4 har været i, under udviklingen af store dele af efterfølgeren til det ubestridt mest komplette boksespil til dato.

Den virkelige verden er dog et fjernt sted, så snart jeg er gået i gang med "Legacy Mode", som er navnet under hvilket karrieredelen denne gang gemmer sig. Som en individuelt modeleret bokser uden baggrund bliver jeg meldt til en turnering, som efterfølgende lader mig hoppe direkte ind på verdensranglisten.

Målet er naturligvis at nå til tops, vinde bæltet og videreføre karrieren i en højere vægtklasse, for at jeg til sidst kan trække mig tilbage som en multivægts titelholder og legende på lige fod med Sugar Ray Leonard, Roy Jones Jr. og Oscar De La Hoya.

Inden jeg når så langt, kræves det dog at jeg tager tiden til at finpudse brugen af den såkaldte "Total Punch Control", som ikke overraskende er genbrugt fra seriens tidligere kapitler. De analoge styrepinde tages igen i brug til stort set alle manøvrer, og mens venstre pind bruges til bevægelse rundt i ringen, bruges højre pind til alle former for slag.

Kontrolsystemet er dog blevet modificeret når det kommer til blokader, og i stedet for at skulle bestemme til hvilken side man vil læne sine parader, er systemet nu blevet simplificeret så man blot skal fokusere på at parere for ansigtet eller kroppen. Times en parade ordentlig vil et lysglimt indikere, at modstanderen er kommet ud af balance, hvilket giver et splitsekund til at sætte et slag der vil give ekstra skade.

Den mest udslagsgivende nyhed er dog belønningssystemet, der mellem hver runde giver point alt efter hvor godt jeg har gjort det i den forgangne runde. Pointene kan benyttes til restitution af kampviljen, udholdenheden og blokaderne - og selvom det lyder enorm simpelt, kan de fuldstændig vende op og ned på enhver kamp. Eksempelvis kan et par velplacerede slag give de points, der skal til for at genvinde den udholdenhed, der i sidste ende gør forskellen på at stå med armene i vejret, eller rode rundt på gulvet i semi-bevidstløs tilstand.

I det hele taget føles det som om EA er kommet skridtet tættere på den fuldkomne bokseoplevelse, når det kommer til hvad der foregår i ringen, og kampene både ser og føles oftest ekstremt virkelighedstro. Selvom skade til kroppen burde have haft langt større effekt, er det utroligt at se hvordan en kamp kan vende på et par sekunder, grundet et velplaceret slag eller to.

Men hvor man føler sig som en anden Muhammed Ali i ringen, er det spillets omkringværende skelet, der hiver en smule Don King-idioti med ind i oplevelsen.

Har man besluttet sig for at starte en karriere gennem Legacy-muligheden, bliver man nemlig også bedt om at være manager for sin egen karriere, hvilket ikke havde været så dumt, hvis det havde haft indvirkning på resten af oplevelsen. Her bedes jeg om at læse dusinvis af mails med samme ligegyldige indhold som middelgod spammail. Mindst 10-15 sekunder skal også bruges før hver kamp på, at spillet går min kalender igennem - på trods af at jeg ikke kan bruge den til noget. Mest komisk er det dog når det hele kolliderer i, at jeg bliver kåret som årets bokser, hvilket dog ikke betyder andet end en påmindende tekst herom.

Og det er netop hvor illusionen brister i Fight Night Round 4, for meget af det omkringværende management af min bokser var hvad der tidligere fyldte min egen personlighed i det virtuelle alter ego. I stedet kan evner nu kun opgraderes ved at træne, hvilket er blevet så svært at alt andet end den automatiske træning ikke kan anbefales. Er det bare mig eller ville det ikke have været komplet logisk at lade nyt udstyr samt priser som "Årets bokser" resultere i højnede evner, ganske som det var tilfældet i det forrige afsnit af serien?

Fight Night Round 4 er en tornado af Mike Tyson-lignende proportioner når det drejer sig om kampene i ringen, hvor hverken tidligere spil i serien eller genrens andre bud holder mere end en runde. Aldrig før er jeg som spiller blevet budt på så realistisk en gengivelse af hvert jab, hook og uppercut, samt i særdeleshed den uforudsigelighed enhver sport på så højt et konkurrenceplan byder på.

Resten af pakken er dog af den slags man helst gerne ville glemme. Som bokseren der boksede tre kampe for meget og nu må bøde for det resten af livet, er her tale om et spil og en udvikler, som burde havde været mere bevidst om sine egne begrænsninger.