Et af de bedst sælgende spil, og samtidig en positiv overraskelse fra det fremragende spilår anno 2016, var Final Fantasy XV. Selvom 10 år var gået siden Square Enix annoncerede Final Fantasy XV, havde få mennesker nok set det udvikle sig til et kæmpe univers med film, animé, Assassin's Creed cross-over, mobilspil og legetøjsfigurer. Netop denne udvikling har fået både ros og kritik fra fans verden over, men midt i virvaret af indhold har spørgsmålet rejst sig: Hvornår er instruktør Hajime Tabata og co. endelig færdige med projektet?
Ifølge Tabata er vi tilsyneladende langt fra enden og universet vil fortsætte med at ekspandere sig ind i 2018. Det nyeste skud på stammen i det store univers er Comrades, den største og mest omfattende Final Fantasy XV-udvidelse til dato, en multiplayer-pakke som fortsætter med at udvide universets mytologi.
Inden man atter skal begive sig på eventyr i Eos, skal spilleren skabe sin egen unikke karakter. Mulighederne for personalisering er omfattende og der er ikke dét element, som ikke kan ændres. Skal din karakter f.eks. have ølvom, store overarme, skæv næse og mærkværdige øjne findes der X antal interessante kombinationer. Alt fra frisurer, tøj og tatoveringer skal dog optjenes inde i spillet.
Allerede i løbet af første mellemsekvens vil spillere uden kendskab til filmen Final Fantasy XV: Kingsglaive være forvirrede. Vi bliver introducerede til begivenheder og personer med ingen til en minimal rolle i Final Fantasy XV, hvorfor udviklerne af Comrades uden tvivl regner med, at alle har et kendskab til det større medieunivers. I sin essens er Comrades nemlig i lige så stor en grad en fortsættelse til filmen som hovedspillet. Fans af Kingsglaive vil derfor have meget at glæde sig til, da Comrades fortsætter historien.
På den fortællemæssige front udspiller Comrades sig imellem Chapter 13 og Chapter 14 i Noctis' rejse fra Final Fantasy XV - altså i den senere halvdel af eventyret. Uden at gå for meget i detaljer for nye spillere og dermed røbe historiens vigtigere detaljer, er der et tidsmæssigt spænd på 10 år imellem Chapter 13 og Chapter 14, som forbliver relativ uudforsket i hovedspillet. Det er i løbet af denne periode, at mørket falder over spillets verden og det udvikler sig fra farverig sci-fi fantasy til post-apokalyptisk dystopi.
Comrades gør sit bedste for at udfylde dette tidsrum, men formår aldrig helt at hæve historien i nogen mindeværdig retning. Det er dog et velkomment tiltag, hvorfor det i retrospekt virker bizart at Square Enix ikke lagde mere historiemæssig vægt på denne periode i Final Fantasy XV.
<newpage>
Comrades er, som nævnt på forrige side, en multiplayer-oplevelse og 4 venner kan derfor rejse rundt sammen, klare missioner og udforske det post-apokalyptiske Eos. Spillet er mission struktureret og ikke open-world ligesom Final Fantasy XV. Imellem missioner fungerer tidligere byer som HUB-områder, og har alle sammen fået et nyt forfaldent og terroriseret look. Byen Lestallum er det første og største område og huser gamle hoved karakterer som Cor, Cid og Cindy. Den Venedig-lignende by Altissia er dog til stor skuffelse ikke med.
Målet i Comrades er at samle meteor shards og bringe elektricitet til de forskellige HUB-områder, da mørket ellers vil overtage dem. Dette er hovedsageligt delt op i forskellige jagt, eskort eller forsvars missioner, hvilket hurtigt bliver rigtig, rigtig langtrukkent. Her hjælper det heller ikke, at det tager alt for lang tid at stige i levels og de samme missioner skal spilles et utal af gange før der låses op for nye, nærmest ens opgaver. Det forekommer dovent og ukreativt, da det i princippet bare er de nøjagtig samme opgaver som spilleren skulle udføre i Final Fantasy XVs sidemissioner. Hertil kommer også kritikpunkter som en dalende FPS, grafisk nedskalering og tåbelig lav sværhedsgrad. Den taktiske dybde jeg oplevede fra mine indtryk under Tokyo Game Show tidligere på året er slet ikke til stede i den fulde version af Comrades og jeg kunne ikke mærke en markant forskel på at spille med levende eller AI-makkere i kampens hede.
Når man er ude på missioner og ender i konflikt med de mange dæmoner, vil tilbagevendende spillere muligvis føle sig en anelse på udebane, da det ligesom Episode Gladio og Episode Prompto, ikke er en direkte 1-til-1 kopi af styringen fra Final Fantasy XV. Det går stadigvæk lynhurtigt og spilleren kan transportere sin karakter effektivt rundt med warp strikes. Væk er dog Noctis' magiske evne til at undvige angreb og her skal man i stedet bruge dodge rolls eller et magisk skjold. Det fungerer til dels, men kan til tider virke kluntet fordi det ikke passer sammen med resten af spillets flow. Brugen af lyn, ild eller is magier konsumerer klassiske MP og er ikke i nærheden af så magtfulde som magi bomberne I Final Fantasy XV. Især den visuelle stil er igen taget fra filmen Kingsglaive og det ser formidabelt ud når magi bliver anvendt i kampens hede.
Comrades er ambitiøs i størrelse, men middelmådig i sin udførelse. Multiplayer er intetsigende, FPS halter betydeligt og mission strukturen er langt fra interessant. Det er spændende at få et indblik i den uudforskede tidsperiode og fans af Kingsglaive vil finde mange ting at elske, men ellers giver Comrades ingen grund til at vende tilbage.