Fireblade

Så er der problemer med de pokkers slyngelstater igen. UES (United Eastern States), der er en koalition af en gruppe onde terrorister, er på krigsstien. Gennem længere tid har de oparbejdet lagre af våben, samt placeret tropper på strategiske steder. Den vestlige verden har fulgt dette med stigende frygt. I et forsøg på at forberede sig på truslen blev antiterrorist organisationen Fireblade oprettet. Verden venter med tilbageholdt åndedræt.

Avanceret styresystem
Spillet åbner op med en længerevarende intro, hvor vi følger en intens dogfight mellem to helikoptere. Dette bliver netop dit fartøj spillet igennem. Fireblade er nemlig en arcade shooter, hvor du indfinder dig i en højteknologisk helikopter. Faktisk kan gameplayet bedst betegnes, som Blue Thunder møder Desert Strike. Du starter på en af Fireblades baser, og du skal nu stifte nærmere kendskab med kontrolmekanismen. Dette gøres gennem en række små øvelser. Det viser sig hurtigt, at det er umuligt at styrte ned. Helikopteren stopper simpelthen inden du flyver ind i ting. Men dette betyder absolut ikke, at spillet er let. Tværtimod er hovedvægten lagt på en omfattende styring og intense kampe. Begge analoge controllere, samtlige knapper og triggere kommer nemlig i aktion. Du benytter de to controllere til at styre helikopteren. Det tager et stykke tid at vænne sig til, men kombineret gør de faktisk, at du har en imponerende manøvredygtighed. Ved hjælp af knaptryk, kan du gå i stealthmode eller fremkalde et snipergevær. Kombineres disse, kan du fjerne en del modstandere uden at vække opsigt. Du har ydermere mulighed for at udsende et EMP pulssignal. Dette deaktiverer elektroniske enheder. Der er altså rig mulighed for at snige sig frem.

Har du lyst til det hårde?
Har du alternativt mere lyst til at gøre tingene på den hårde måde. Så har du også udstyret til det. Ved hjælp af triggerne, kan du affyre en minigun, missiler og målsøgende missiler. De to sidstnævnte er begrænsede i deres antal, men du kan samle forsyninger op gennem missionerne. Disse fremkommer som oftest, når du ondulerer fjendtlige enheder. Ved slutningen af træningsmissionen får du pludselig at vide, at din base er under angreb. Slut er de hyggelige omstændigheder - det er tid til kamp. Modstanden er dog overvældende, og med missilerne flyvende om rotorerne flygter du ned mod stranden. Første slag er måske tabt, men der er endnu tyve missioner til at sørge for fred i verden.

På jagt efter fjenden
Missionerne er spredt ud over fire forskellige kampagner, der strækker sig ud over forskellige landområder. Du kommer til både at skulle snige dig ind på fjendtlige områder, beskytte venligsindede bebyggelser og jagte UES’ tropper. Missionerne er generelt rimeligt diverse. Fælles er det dog, at du altid er i undertal. De fjendtlige enheder flokkes for at beskyde dig, og skærmen bliver hurtigt et inferno af fyrværkeri. Lykkedes det dig først at mestre styringen, er du dog godt stillet. Dit fartøj er nemlig noget af en krafttønde. Ikke nok med at du er lastet med alskens habengut, så er helikopteren også tungt armeret. Dette til trods så har du ydermere en kraftig turbo, som du kan aktivere i krisesituationer. Desværre kan missionerne godt virke temmeligt lineære. Som sagt kan du ikke støde ind i ting. Samtidig bliver du heller ikke givet valgfrihed til at manøvrere rundt. Kommer du for langt væk fra et brandpunkt, bliver du simpelthen gelejdet tilbage i det rigtige retning. Selvfølgelig er det fordi, at hovedvægten er lagt på action. Men ikke desto mindre gør det tingene en kende ensartede. Den kunstige intelligens er heller ikke noget specielt, men fjendernes store antal gør alligevel kampene til en udfordring. Dertil er der en lang række forskellige fjendtlige enheder. Der veksler fra infanteri, artilleri, fly, helikoptere, skibe og pansrede køretøjer. De forskellige enheder har som oftest et svagt punkt, men dette gøres svært at udnytte, fordi de sjældent er alene.

Et miskmask af godt og skidt
Teknisk set er Fireblade lidt over gennemsnittet. Teksturerne virker noget grynede, og farvepaletten kunne godt have været mere divers. Alternativt er der utroligt mange detaljer. De forskellige enheder er godt gengivet, støv hvirvles op af rotorbladene, og dyr vandrer på sletterne. Dette er med til at skabe et rimeligt levende miljø. En lille cool feature er muligheden for at slå termisk syn til. Effekten er rigtigt godt udført. Desværre så bliver den ikke udnyttet specielt meget i spillet, og virker mest som en lille gimmick. Lyden er omkring middel. Effekterne er hvad man kan forvente. Der er nogle gode rotoreffekter, og ganske gode våbeneffekter. Musikken er uinspireret, og irriterer hurtigt. Der er tale om en afart af noget militærrytme. Overordnet set er det en ganske underholdende titel. Der bringer en lidt glemt genre tilbage. Man skal dog ikke forvente andet end underholdende uden den store tankeaktivitet.