Firefighter FD18

Nogle gange har virkeligheden det med at overgå selv den vildeste fantasi hvilket Konami beviser med deres nyeste spil, Firefighter F.D.18. Zombier, rumvæsner og andet fantasifuldt skravl glimre ved deres fravær og i stedet må man som spiller nu stå ansigt til ansigt med noget så jordnært som tyk, sort kvælende røg og buldrende flammer, der æder sig gennem alt og alle.

I Firefighter F.D.18 lyder man navnet Dean McGregor, en benhård nitte af en brandmand der bag den hårde facade og sammenbidte firkantede kæber, kæmper med fortidens synd - et inferno af flammer og en elsket han ikke kunne redde. Nu og da byder muligheden sig dog for at rette op på fortidens synder og en sådan mulighed byder sig, da en gal pyroman begynder at sprede skræk og rædsel. Kæmpebrande sprænger op over hele byen og Dean må gå i aktion. Originalitet er bestemt ikke plottets stærke side. Dean McGregor er lidt for "american hero"-agtig til at virke troværdig og plottet er set i forskellige inkarnationer i op til flere Hollywood B-film. Det kan dog ikke helt undværes for det formår alligevel at binde banerne sammen og give en god fornemmelse af konsensus gennem hele spillet.

Livet som brandmand foregår hvor det brænder allermest på og målet er simpelt - bekæmp brande og red de stakler, der er blevet fanget midt i flammerne. Det er desværre langt fra så nemt som det lyder. I samtlige baner står Dean midt i infernoet bevæbnet kun med en kraftig vandslange, en økse og et par kemiske bomber til de mere nidkære brande. Det gælder om at komme frem til ofrene så hurtigt som muligt, inden de dør af røgforgiftning og det er ofte ret nervepirrende.

Følelsen af at være brandmand i Firefighter F.D.18, føles meget ægte og infernoet er præcis ligeså utilregneligt, som det må være i virkeligheden. Slukkede brande kan pludselig blusse op igen og Dean skal også passe på oliepøle, eksplosioner, iturevne elektriske kabler, faldende murbrokker og de såkaldte "backdrafts". Sidstnævnte opstår når ilden suger al luften ud af et rum. Når døren til rummet så åbnes, vælter det ud med eksplosionsagtige flammer, hvilket givet et yderst effektivt chok. Succes kommer derfor af at være både opmærksom, handlekraftig, påpasselig og til tider iskold, når eneste vej frem er at løbe gennem flammehavet.

Spillet tager sig dog nogle friheder med hensyn til realisme. Deans trofaste vandslange kan følge ham overalt - og det er virkelig overalt. Rundt i snævre korridorer, gennem elevatorskakter og op gennem ventilationsskakter uden at sidde fast. Ved slutning af hver bane støder man desuden, i bedste arkade-stil, ind i noget så usædvanlig som "boss"-brande, hvilket er ildebrande der er mere hårdføre og voldsomme end andre. Det virker ikke synderlig realistisk men ikke desto mindre fungere det rent spilmæssigt. Det buldrer og brager og det føles næsten som om ilden knurrer og snerrer af Dean, hvilket er ret effektivt.

Desværre skal man ikke ret langt ind i spillet, førend gameplayet begynder at vise sine svagheder, for det kan ikke rigtig holde tempoet hele vejen. Det bliver faktisk lidt kedeligt i længden at bekæmpe brande for alle skal stort set klares på samme måde, selv de brutale "boss"-brande. Der mangler noget afveksling og spillet har også sine problemer med styringen. Dean bevæger sig ikke særlig hurtig, hvilket er fair nok for han skal bære rundt på noget tungt udstyr. Dean kan godt lave små spring til siden for at komme uden for fare men responsen fra controlleren er for ringe. Det bliver derfor frustrerende når Dean for tredje gang i træk rammes af murbrokker i hovedet, fordi han ikke fik flyttet sig i tide.

Spillets grafik hører ikke just til blandt sværvægterne men den fungere. Både flammer og røg ser realistisk ud og flere af "boss"-brandene er faktisk både imponerende og skræmmende på samme tid. Lyden er derimod spillets svage punkt. Ilden buldre præcis som den skal men dialogen er til tider grinagtig klicheagtig, selv om skuespillerene gør hvad de kan for at levere en god præstation. Musikken er heller ikke den bedste og gentager sig selv ud i det uendelige.

Alligevel er det svært ikke at blive draget af Firefighter F.D.18, fordi konceptet er så originalt. I bund og grund er spillet blot et tredjepersons-skydespil med vandslange men ideen med at bekæmpe ildebrande fungere godt og hiver spillet et godt stykke op over gennemsnittet. Oplevelsen bliver heller ikke ringere af, at Konami på fornem vis har genskabt det kaos, der hersker ved ildebrande - selv om de tager sig nogle kunstneriske friheder af og til.