Flatout: Ultimate Carnage

Brænd i helvede, Lei Bing. Det er det eneste jeg tænker, alt imens den asiatiske racerkører suser forbi i sin lyserøde sportsvogn. Bag Lei Bing kommer Jack Benton i sit gule lyn, og efter ham kommer resten af feltet - selv den fallerede mester, Frank Malcov overhaler mit halvrustne lig. Ja, jeg er kørt galt, som tusinde gange før - og dette er konsekvensen; i Flatout: Ultimate Carnage, kan jeg faktisk ikke køre galt uden nærmest at miste alt. For tusinde gang genstarter jeg runden, i håbet om, at jeg ikke brager ind i et træ.

Jeg har altid haft et vinderinstinkt. I hvert fald når det kommer til spil; og når Bugbear Entertainment lokker med gamerpoint for at gennemføre spillets Flatout-karriere med pure guldmedaljer, så tager jeg da udfordringen op. Og så kan det godt være, at jeg sigter en smule højt, og at jeg er lidt overkritisk, når jeg giver spillet lussinger for at være for svært; men uanset om man går efter gamerpoint eller ej, så kommer man altså til at rive håret ud ved rødderne adskillige gange undervejs. Faktisk, så er jeg nærmest gået hen og blevet lige så tyndhåret som vores tudsegamle redaktør - I kid you not.

Men det er ikke fordi det er umuligt at vinde. Slet ikke. Før eller siden skal det skam nok lade sig gøre. Problemet er bare, at hver eneste gang jeg kører galt, så bliver jeg overhalet i stor stil af hele feltet. Med spillets elendige nulstillings-system oven i hatten, så er det lige før der er tale om, at jeg bliver overhalet med en hel runde. Somme tider kan jeg nulstille min bil med det samme, og glad køre videre, men i langt størstedelen af tilfældene skal jeg vente urimeligt lang tid, alt imens min bil drejer rundt som en snurretop. Er jeg samtidig så uheldig, at jeg torpederer en modstanders bil alt imens han trækker ind foran mig, så kan jeg også være ganske sikker på at have ham på slæb indtil jeg nulstiller min bil, hvis jeg altså får lov til det, vel og mærke. Lyder det ikke bare herligt? Det er intet mindre end dræbende for spillet.

Og det er faktisk lidt af en skam, for Flatout: Ultimate Carnage er helt klart den fedeste arkaderacer til Xbox 360'eren - hvis man altså ser bort fra ovenstående problemer. Præcis som Joakim von And bader i mønter, bader jeg i spil-modes - og selvom han hver dag sidder og tæller sine mønter, ja så har jeg faktisk ikke tal på, hvor mange modes spillet byder på, lige meget hvor mange gange jeg tæller. Parrer man de mange modes med det fantastiske fysiksystem, som lader mig smadre ind i og ødelægge hele 8000 objekter på hver bane, er der dømt lutter galskab. Dog er det ikke helt til at forstå, at jeg nemt kan pløje igennem massive klippestykker, mens et halvråddent egetræ til hver en tid stopper min bil - uanset størrelsen. Nå, men hvad betyder det - det er jo ikke ligefrem realismen, der er i højsædet.

Lei Bing og Jack Benton kan egentlig rende mig. Hvorfor dog dyste mod dem, når jeg kan hoppe online og dyste mod modstandere fra hele verden? At spille Flatout: Ultimate Carnage online er som at nyde en dyr flaske champagne; det er ganske enkelt en oplevelse uden lige. Det er fedt at få lov at smadre andre spillere i destruction derby, eller at vinde over dem i en stunt-udfordring. Men fedest er det dog, at slå Heino fra Tyskland lige på målstregen, og høre ham tude. Klassisk.

Klassisk kan man dog ikke ligefrem kalde spillets musik, der byder på det mest rædsomme teenage-skrålerock, jeg nogensinde har hørt. Faktisk er det så rædsomt, at det er med til at trække ned på spillets overordnede lydkarakter. Jeg forventer ikke Vivaldi i et racerspil, men jeg forventer altså heller ikke at høre bands, der ikke er kommet længere end Myspace. Giv mig kvalitet i stedet - tak!

Jeg ville så frygteligt gerne have givet Flatout: Ultimate Carnage en højere karakter. Bevares, et syvtal er en rigtig god karakter, men spillet er faktisk til mere, tro det eller ej. Desværre er problemerne så mangfoldige, at jeg ikke kan tillade mig at være så rundhåndet, som jeg havde håbet på. Selvom jeg savler over spillets fantastiske baner, den banebrydende fysik og den mesterlige online-del, så græder jeg altså stadig snot over så meget andet. Hvis du køber Flatout: Ultimate Carnage (og det skal du da helt klart gøre) så køb også lige en pakke kleenex samtidig, savvy?