Det ser ikke dårligt ud!Jeg tror de fleste simulator freaks tydeligt kan huske da Flight Unlimited (FU) kom på markedet, med en helt ny grafik som tog pusten fra de fleste (ikke mindst vores computere). Lige pludselig kunne man flyve i terræn som lignede virkeligheden mere end vi nogensinde før havde set. Desværre var spillet rimelig kedeligt, da man ikke kunne lave andet end at flyve. Der var simpelthen ikke mulighed for at lave andet end bare tage et fly, gå i luften, flyve rundt, og så lande igen.
Night landing.Heldigvis har FU3 en del mere at byde på, og det som jeg fandt mest interessant er uden tvivl alt den radiosnak der er med i spillet. De store lufthavne er helt klart de sjoveste, her starter man parkeret, og skal så bede om tilladelse til at taxie til en af de startbaner der er i brug. Det lyder måske meget simpelt, men det er det ikke! For at nå den pågældende startbane får man stukket op til flere taxiveje lige i hovedet, og så er det med at finde rundt i lufthavnen. Og kører man forkert beder kontrollen en om at se på sit reference kort over lufthavnen. Det lyder fair nok, men der er desværre ikke et eneste reference kort med i spillet! Nej, dem kan man finde på nettet, og så downloade. Kedelig ting, især hvis man har betalt flere hundrede kroner for spillet.
Når man endelig er kommet i luften, så skal man til at snakke med den sektor kontrol der er. Så en stor del af tiden kommer til at gå med at sidde og skifte frekvens på radioen, eller vente på at kontrollen får tid til at snakke med en, da man ikke er det eneste fly i luften. Der er især her at jeg er glad for at der er en autopilot ombord! Det skal selvfølgelig nævnes at jo hurtigere fly man vælger, jo mere skal man nå på kortere tid. Her kommer vi så ind på en helt anden ting, nemlig de fly typer der er med i spillet.
Svæveflyvning om natten.De sjoveste fly der er er uden tvivl den gode gamle Fokker Tir-Plane, som er en kopi af hvad den Røde Baron fløj i sin tid. Flyet er ufattelig langsomt, men meget underholdene at flyve. Det næste i rækken som jeg virkelig kan lide er P-51D Mustang, som under anden verdenskrig var det mest suveræne kampfly. Desværre er der ingen mulighed for at skyde på noget som helst. Så er der ellers et par propel fly, søfly, et svævefly, og ikke mindst Beechjet flyet, som jeg fandt mest
interessant at flyve med.
Den sky ser ikke rar ud!Jetflyet giver virkelig piloten meget arbejde, men til gengæld kommer man hurtigt frem og tilbage. Det fedeste ved jetflyet er dog den lyd der kommer når man starter motorerne op, og ikke mindst når man bruger sine revers thrusters under landingen! De forskellige flys flight models er meget godt lavet, det er der slet ingen tvivl om, og man hurtigt finder ud af, at der er stor forskel på at flyve de forskellige fly. Selvfølgelig flyver de forskellige fly i princippet ens, men alligevel er der himmelvid forskel på dem, især under landingerne.
Cleared for Take OffPersonligt fandt jeg spillet meget spændene i begyndelsen, men efter et stykke tid begyndte det dog at blive lidt kedeligt. Man kan kun flyve i Seattle området, og der er ikke muligheder for at lave andet end at flyve. Det eneste som kan gøre spillet lidt mere spændene er muligheden for at flyve i meget dårligt vejr, men det er så også noget der kan trække tænder ud. Her finder man ud af hvor svært det egentlig er at lande, når man ikke kan se landingsbanen på vej ned! Svæveflyet var alt for kedeligt til mig, og de søfly man kan flyve var heller ikke sjove efter 10-15 take-off''s og landinger på vandet. Så med mindre man virkelig er vild med små privat fly, vil jeg tro at de fleste nok vil finde spillet rimelig kedeligt i længden.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 9 / 10
- Lyd
- 7 / 10
- Spilbarhed
- 7 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 8 / 10