FlingSmash

Mit håndled gør ondt. Det er det største og mest vedvarende indtryk jeg har fået af at spille FlingSmash. Og selvom smerte i forbindelse med spil selvfølgelig aldrig er godt, så er der nogle tilfælde hvor man kan leve med det eller ligefrem tilgive det - for eksempel får jeg som regel ondt i hånden efter lange DJ Hero 2-sessioner, men det er okay, for dét spil er sjovt.

FlingSmash er derimod ret kedeligt. Ikke noget godt udgangspunkt, når det samtidigt gør fysisk ondt at spille. Men lad os starte ved begyndelsen.

FlingSmash er et action-puzzle-spil, der mest af alt minder om en slags sidescrollende udgave af Breakout. Man har sin lille figur, den storsmilende gummibold Zip, der skal smadre gennem kasser og samle diverse ting. Man kan ikke styre Zip direkte, men svinger i stedet sin Wiimote som var den et bat, og slår Zip i den retning man nu vil have ham.

På papiret en ret pudsig ide, og med kravet om Wii Motion Plus skulle man tro at styringen var på plads. Det er den bare ikke. For selv om et lille ikon i hjørnet meget nøjagtigt viser hvilken vej man vender og drejer Wiimoten, omsættes den præcision ikke til spillets styring. Det virker nærmest tilfældigt, hvilken retning Zip flyver i når man slår ham, og jeg har flere gange oplevet at han fløj opad i en blød bue, når jeg ihærdigt forsøgte at slå ham nedad.

I de første mange baner betyder det dog ikke det store, at styringen ikke fungerer optimalt, for man kan fint komme i mål ved bare at slå lidt tilfældigt rundt. Der er ikke megen udfordring i FlingSmash. Der bliver skruet lidt op for sværhedsgraden i de senere baner, da de mønter, som man skal samle tre af på hver bane for at komme videre, er placeret lidt mere sindrigt. Udfordringen består mest af alt i at få Zip til at makke ret, så man føler mere at man kæmper mod styringen end mod listigt banedesign. Og så får man som sagt ondt i håndleddet af alt det Wiimote-svingeri.

I traditionel stil er spillet delt ind i verdener - hver verden består af tre baner samt en boss, og for at få adgang til bossen skal man som sagt finde tre mønter i hver bane. Typisk er der fem-seks stykker af dem fordelt på banen, så man burde altså have rigeligt med chancer for at finde dem. Omvendt er spillet glad for at skjule dem, eller helt at fjerne dem hvis man ikke når igennem en hvis forhindring på tid. Og det kan godt blive irriterende, da styringen som sagt langt fra er optimal. Det føles ikke som om man har kontrol over hvor Zip ryger hen - i stedet har man kun en vis grad af indflydelse.

Ensformigheden melder sig hurtigt, og selvom senere verdener benytter forskellige gimmicks, som at Zip bliver tryllet om til tung metal eller bliver gjort meget lille, så er det langt fra nok til at bryde monotonien. Bosskampene er heller ikke videre interessante, og kører som regel over en variation af det klassiske tema med at ramme bossen fra en bestemt vinkel eller et bestemt sted.

Det hjælper heller ikke at man ofte udsættes for lange og intetsigende mellemsekvenser, der ikke kan springes over. Hver bane afsluttes med den samme fem sekunder lange animation af Zip, der hopper tilfældigt rundt, efter man har krydset mållinjen. Spillets intro, der sætter historien op (hvad et spil med så abstrakt gameplay overhovedet skal med en historie, fatter jeg ikke), er også gabende lang, og føltes som om den varede over 10 minutter - og kan som sagt ikke springes over, når man starter et nyt spil op.

Jeg har svært ved at se hvad spillet overhovedet er til for. Det fungerer ikke som demonstration af Motion Plus, styringen er for tilfældig til at det virker som et puzzlespil, og selvom sværhedsgraden er meget lav, men spillet ellers er meget farvestrålende, så er det stadig for ensformigt og kedeligt til at appellere til børn. Det lever nærmest op til enhver fordom om, at Wii-spil mest af alt går ud på at flagre tilfældigt med armene.

Det mest positive jeg kan sige om FlingSmash er, at der er en Wii Remote Plus med i pakken (altså en Wii-controller med indbygget Motion Plus). Et hurtigt prischeck viser at spillet koster det samme som en Wiimote Plus koster alene, og med det i tankerne er det svært at føle sig snydt. Men det er ikke ligefrem nogen varm anbefaling.