Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Football Manager 2016
Anmeldelser Football Manager 2016

Football Manager 2016

Football Manager er tilbage, og selvom man ikke skulle tro det var muligt, har det faktisk lidt nyt at byde på både for nybegyndere og mere garvede spillere.
GR Staff 26 november 2015

Det begynder virkelig at blive vanskeligt at udvikle Football Manager. Spilserien er allerede så komplet og solid, at det er vanskeligt at finde områder, som kan forbedres. I sidste ombæring lå fokussen på at personliggøre spillet. Man skulle have mere kontrol over ens udseende og hvordan ens færdigheder som manager var. Det kan virke overfladisk, men det gav spillet et mere personligt præg, som jeg ikke vidste jeg havde savnet. Dette aspekt videreudvikles selvsagt i årets udgave.

Når du for første gang fyrer op for Football Manager 2016, stilles man et spørgsmål om, hvor erfaren man er med serien. Dette vil have indflydelse på hvor meget hjælp og hvor mange tips man får undervejs i spillet - noget som er ret nødvendigt, hvis man er ny spiller. Hvis det er første gang man spiller et Football Manager-spil, er der latterligt meget at sætte sig ind i, og det kan hurtigt blive overvældende. Problemet er heldigvis løst ganske elegant, så man slipper for at måtte smide håndklædet i ringen efter ti minutter.

Valget af min første klub faldt på Stabæk, som netop er uden manager for tiden. Skulle jeg formå at tage Stabæk skridtet videre efter den succesfulde periode med Bob Bradley? Det var mildest talt hårdt at holde samling på tropperne op til den første kamp, men efter nogle hårde forhandlingsmøder klarede jeg at komme igennem transfervinduet uden at miste nogen nøglespillere, som jo kunne være skæbnesvangert for en lille klub som Stabæk.

Noget som har været et ganske stort problem de seneste år, er antallet af skader man får, og hvor ofte de dukker op. Til tider skulle man tro, at alle spillerne var lavet af kiks. Efter en halv sæson med Stabæk virkede det faktisk ikke så slemt i dette års version af spillet. Der var selvfølgelig nogle skader hist og her, men jeg oplevede aldrig at halvdelen af holdet fik skader samtidigt, hvilket skete gentagne gange for mig i de tidligere versioner.

Fokussen på forbedringer har helt klart ligget på detaljerne og dybden i år, foruden de to nye modes som jeg vil vende tilbage til. Pressedelen er blevet forbedret en del, selvom den stadig føles en smule kedelig og ubetydelig til tider. Et større og mere detaljeret analyseværktøj er også kommet med, så man nemmere kan finde ud af, hvor ens holds styrker og svagheder ligger. Efter at have leget lidt med det virkede det interessant, men jeg så ikke de store resultater af brugen i selve kampene.

Dødboldssituationer er noget, som altid har givet en masse mål i FM-serien, men det har altid været svært og meget lidt intuitivt at lægge gode slagplaner, der kunne narre modstanderholdet. Denne del er blevet stærkt forbedret i år, og man behøver ikke længere sidde i flere timer, for at få de ønskede resultater. Der er blevet skruet en del op for brugervenligheden, så alle kan sætte sig ind i det, uden det har mistet sin dybde.

For et Stabæk-hold som ikke har de største styrker, var det en vanskelig opgave at narre modstanderen, men nogle af de indøvede tricks fungerede faktisk, og resultatet var en ganske herlig sejrsfornemmelse.

Nu til de nye spil-modes. Den ene er udviklet som en slags editor, som de fleste der har spillet tidligere FM-spil, nok er bekendte med. I stedet for at kunne ændre alt i databasen på spillet, kan man nu lave sin helt egen klub i selve spillet. Jeg ser det egentlig ikke helt som en ny mode, da muligheden altid har været der, men nu er den bare blevet mere tilgængelig.

Den anden nye mode er derimod mere interessant. Her kan man spille med sine venner, og sætte hvert sit hold op med ens budgetter, så man en gang for alle kan finde ud af, hvem der er bedst til Football Manager. Idéen er virkelig god, og man kan tilmed vælge, hvor stort budgettet skal være til at begynde med, og hvor stor en database man kan benytte sig af. Desværre fik jeg ikke testet denne del af spille så nøje, men potentialet er stort, hvis man har nogle kæphøje kammerater, der lige skal sættes på plads.

Tilgængelighed er nøgleordet i Football Manager 2016. Er du en ny spiller, som aldrig har prøvet serien før, fordi det har virket kompliceret? Så er dette års udgivelse det helt rigtige tidspunkt at springe med på toget, og tage dit første job som manager. Aldrig har sejren været mere tilgængelig.

8
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Har aldrig været mere tilgængeligt, et hav af indhold, tager ikke pusten fra en før man er kommet ordentligt i gang
Minusser Visse nyheder føles mindre gennemtænkte, ikke så meget nyt
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 2 Gamereactor-udgaver
8,0
Gamereactor Danmark 8
Gamereactor Sverige 8
Editorial Team Articles published under the Gamereactor byline are the work of the site's editorial team, covering news, releases and the wider industry across Gamereactor's European editions.
Fuld profil Gamereactor-skribent siden 1998 · 1.127 udgivne artikler
8
God Netværkskarakter på tværs af 2 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Sports Interactive
Udgiver Sega
Premiere 13 november 2015
Genre Simulation, Sports
Platforme
PC
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.