Forza Horizon 2

Ved at dreje i en anden retning end Forzas skabere fik Playground mulighed for at bygge noget nyt ud af seriens grundsten, og undgå nogle af de bekymringer andre serier med flere udviklere ramler ind i (bare se Call of Duty). Navnet er det samme, forventningerne ligner, men oplevelsen er en anden. Tætte racing-baner blev udvidet til åbne landeveje, og man fik en fornemmelse af at gå på opdagelse, der ikke kun var forbeholdt spillets menuer. Vil du køre offroad? Så skal du ikke vælge det i nogen menu - du skal bare køre væk fra vejen.

Horizon var langt fra det første racingspil, der lod spilleren køre hvorend han ville, men ved at tilføje lidt smag af club-festival, ramte spillet en moderne fortolkning af den blå himmel og fede stemning, der kendetegnede mange af Segas klassiske racere. Konkurrencen var lige så hård som i Forza Motorsport, men stemningen var mere afslappet. Mindre køreskoleelite, mere festabe.

Det er en ide, der føres videre i toeren, der samtidigt markerer endnu en underindeling af Forza-serien, idet der ligger de samme ideer og design til grund for både Xbox 360 og Xbox One-versionen, men de udvikles af to selvstændige hold. De evigt fremragende Sumo Digital tager sig af spillet til den gamle generation, mens Playground kan skrue op for farverne på Microsofts nye maskine. Vi har prøvet en demo af sidstnævnte med tre biler, på en bane der tager os fra markland ud til kysten og videre til en lille havn med jublende publikum og flyshow. Måske er det musikkens puls, al den sightseeing vi laver undervejs, eller det faktum at vi spillede det for nyligt, men oplevelsen minder mere om Segas Outrun end om Forza Motorsport.

Playground ved tydeligvis hvordan man gør en rute attraktiv udover skønne kurver der skærer sig gennem land og bjerg. Mens vi suser gennem halmballe-fyldte marker, letter luftballoner i baggrunden. Vi læner os ubevidst til højre, da vi suser under et klippeudhæng og næsten hamrer en i brobarriere, idet træerne på højre side af vejen pludselig forsvinder og afslører en skøn udsigt over dale og hav (man kan stadig spole tilbage ved uheld, hvilket vi gør for at undgå barrieren, for blot at ramme en modkørende bil få sekunder efter).

Det er ikke så meget detaljerne som designet, der blæser os væk, for sandkassens bredere rammer betyder at Playground ikke kan svælge lige så aggressivt i billedsiden som for eksempel Forza Motorsport 5, next-gen eller ej. Men valget af europæiske omgivelser gør det stadig til et langt flottere spil end forgængeren. Vejenes bølger og bakker virker langt mere naturlige og mindre skabt specifikt til spillet, og der er så meget variation i terrænet langs vejen, at vi bliver lige så grebet af visuelle attraktioner som af kurvernes udfordring.

Der er flere muligheder for genveje og ruter, der fører væk fra den rødgrønne linje på asfalten. På førnævnte halmballemark vælger nogle af modkørerne at ignorere den snoede vejbane og bare pløje direkte gennem afgrøderne frem til næste sving. Der er en straf for at tage den kortere rute, da de tre biler i demoen - Lamborghini, Nissan og Chevrolet - er noget langsommere offroad, og man misser XP-bonus for at tage en ren linje gennem svinget. Men der er masser af alternative ruter at vælge, sålænge man er villig til at ofre højere placeringer på leaderboardet, de første par gange man udforsker omgivelserne.

Det er en kort demo, selvom vi gennemspiller den tre gange. Det skal ikke hedde sig, at vi ikke synes om det vi prøver, men vi vil selvfølgelig gerne se mere til systemerne bag spillets design, resten af verdenen og hvordan spillet føles online. Forza Horizon 2 ligner den perfekte sommeroplevelse, men eftersom det udkommer i slutningen af september, må vi nøjes med en racing-festival, der minder os om den sommer, der lige nu huserer i Danmark. Bliver der mere sjov her end i Motorsport 5? Det håber vi.