Forza Motorsport 2

Tab og vind med samme sind, siger et gammelt ordsprog. Mit intellekt priser budskabet. Det forstår instinktivt, at denne leveregel er afledt af de kristne grundtanker, der har skabt vores i mange henseender velfungerende samfund. Mine følelser har dog for længst stemplet budskabet som akademisk, pacifistisk øregas, for med den holdning får jeg aldrig overhalet M. Rossi, som har skræmmende god fart i sin røde Golf R32. Selvom jeg kører i samme bil med samme specifikationer og kender Tsukuba-banen som min egen bukselomme, tager han det ternede flag for næsen af mig. Tænk engang, jeg har fundet min overmand efter blot to timer på Turn 10's virtuelle asfalt. Nok tager det mit ego noget tid at komme sig over chokket, men mit intellekt sprudler af glæde. For er der noget, jeg hader mere end nederlag, er det ufortjente sejre.

Selvfølgelig skal der være hård kamp om placeringerne, når AI'en er indstillet på "hard", og køreassistancen er nedtonet, men Forza Motorsport 2 tøver ikke et sekund med at udsætte spilleren for den realitet, enhver professionel kører fandt ud af allerede i sine gokartår - at førerpositionen er så hamrende vigtig. Umiddelbart siger det sig selv, men det er en sandhed, som hverken det første Forza, Gran Turismo, Formula One eller noget andet konsolspil har kommunikeret videre til spilleren. For den slags kræver en knivskarp AI, og den har Forza 2. En overhaling kræver tålmodighed, teknisk dygtighed, forudseenhed og evnen til at slå til på det rigtige tidspunkt. Modstanderne gør sig brede og smækker døren i for næsen af dig, lige som du skal til at sætte et angreb ind. Lykkes det dig endelig at overhale, sætter offeret alle kræfter ind på at erobre placeringen tilbage med en skræmmende, til tider næsten menneskelig, begavelse. I Forza 2 er en sejr vitterlig en sejr. En sejr, du har kæmpet for og gjort dig fortjent til.

Tæt konkurrence opstår kun mellem biler med nogenlunde enslydende specifikationer. Et bogstav og tilhørende trecifret tal giver dig et præcist billede af, hvor stærk din bil samlet set er i forhold til modstandernes, så du undgår ræs uden kappestrid. Nogle vil ganske givet falde for fristelsen til at konfigurere deres bil, så al konkurrence er udelukket på forhånd, for vi er jo kun mennesker, men enhver med den mindste flig af ære vil få en dårlig smag i munden over sejre, der ikke er regulære. Det ligger nok heller ikke til det publikum, som Forza 2 primært henvender sig til.

Hvis man kan kalde Shadow of the Colossus' kæmper for selvstændige levels, kan Forza 2's godt 300 biler med god vilje betegnes som miniature-levels. En ny bil er en ny verden, der skal udforskes, forstås og udnyttes. Om alle bilerne opfører sig på samme måde på virkelighedens asfalt, har jeg ingen forudsætninger for at udtale mig om, men Turn 10's kørefysik er den mest plausible, jeg har oplevet på konsol. Om jeg kæmper med Elisens overstyring, Cerbera Speed 12's ufattelige råstyrke eller nyder Imprezaens stabilitet, har jeg instinktivt en fornemmelse af autenticitet. Intet er overladt til fantasien eller udsat for løs fortolkning. Tyngdepunkt, vægt, dæktype, hjultræk og friktion er ikke nye ord i bilsimulatorernes verden, men få har taget dem så alvorligt som Turn 10.

Det er lige før, du kan mærke kontrolleren blive lettere, når du skifter en to tons tung Mercedes ud med en Mini Cooper, og høre testosteronets viljefaste fremmarch ved skiftet fra en familiebil til en SLR McLaren. Turn 10 har dog ofret tid på at fremhæve forskelle mellem såvel kontraster som sidestykker, hvorfor selv søstermodeller som Golf GTi og R32 leverer særegne køreoplevelser. Forza 2 leverer køreglæde med stort K, og ikke kun til eliten med tusindvis af kilometer bag sig. Med samtlige køreassisterende hjælpemidler slået til, en nedsat sværhedsgrad samt en god sjat tålmodighed og vilje kan alle få et så tæt førstehåndskendskab til motorsportens virkelighed, som det er virtuelt muligt på nuværende tidspunkt. Ingen lades i stikken.

Køreglæden hjælpes godt på vej af en superhurtig framerate. 60 billeder i sekundet sikrer et glidende billede og en god fartfornemmelse, og for at blive ved det visuelle er mulighederne for at ændre bilernes udseende nu så omfattende, at du kan ikke alene kan lave din egen, unikke bil, men et helt kunstværk, som efterfølgende kan sælges via Xbox Live til højstbydende.

Desværre forfølges Forza 2 af fortidens synder. Grafikkens matte udtryk indbyder ikke til brug af superlativer, men det er til at leve med. Fraværet af et førerhusperspektiv er til gengæld en spand iskold sprinklervæske i hovedet på den kræsne bilentusiast. Det er ikke Test Drives mahogniinteriør eller guldrandede gearstænger, jeg savner, men simpelthen chancen for at opleve så realistiske ræs som muligt. Pinligt virkelighedstro biler og bilfysik harmonerer ikke helt med et udsyn, der svarer til at man lagde sig på kølerhjelmen med ryggen op mod himlen blå.

En lidt dybere ridse er antallet af baner. 47 lyder af meget, men mange er afgrænsede udgaver af større baner, såsom Suzuka og Silverstone, og så er der for mange selvopfundne baner. Turn 10's virtuelle ingeniørarbejde har kastet et par gode baner af sig, men de gør ikke meget for at opretholde den forbindelse til virkeligheden, som er spillets røde tråd. TOCA Race Driver har stribevis af virkelige baner, netop fordi disse giver spilleren de største og mest realistiske udfordringer.

Online møder du et bredt udsnit af klodens fartdjævle. Nogle er bedre end dig, andre dårligere, en tredje gruppe mere fantasirige, mens flertallet sandsynligvis er mindre seriøse. Det er sjovt uforvarende at ende i en session, hvor folk sætter en ære i af "drifte", så luften fyldes med os fra brændt gummi, men mindre sjovt at ende i et regulært Destruction Derby, fordi et par fjollehoveder finder det afsindigt morsomt at påkøre alle andre deltagere. Måske skulle Turn 10 tilføje løbstyper, der er målrettet dem, som går online for at smadre og ikke for at teste deres kørefærdigheder mod menneskelig intelligens. Desuden mangler der p.t. løbstyper for rene standardbiler. Det vil sige biler, som ikke er opgraderet eller tunet overhovedet. Ellers fungerer Forza 2 godt online. Selvom jeg ikke er fast inventar i spillenes afkrog af cyberspace, kommer jeg garanteret til at tilbringe en del timer i Forza 2's onlineunivers.

Målt på grafik, baneantal og grad af innovation er Forza Motorsport 2 ikke imponerende. Disse skavanker er dog mere end noget andet bivirkninger af en prioritering, der har sat kørefysik, AI og bilmodeller over alt andet. Med dette kompromis for øje står det klart for mig, at Turn 10 har lagt kræfterne der, hvor der var mest behov for dem. En bilsimulator skal bedømmes på sin evne til at simulere kørsel, og Forza 2 leverer varen bedre end noget andet konsolspil.