Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Fragile

Fragile Dreams: Farewell Ruins of the Moon

Det er mørkt, og lommelygten oplyser min vej, da jeg går igennem den forladte metrostation. Jeg er helt alene, og følger en mekanisk stemme et sted længere fremme. Der er ingen underlægningsmusik, ingen uhyggelige effekter, kun lyden af mine skridt kan høres i mørket.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I Fragile Dreams er jorden gået under. Hvordan og hvorfor, vides ikke, men alle mennesker er forsvundet, og gader og stræder ligger øde og forfaldne hen. Spillet hovedperson er drengen Seto, der bor sammen med sin bedstefar. Men da den gamle mand dør, er Seto tvunget til at forlade sit trygge hjem, og prøve at finde andre overlevende, i hvad der tidligere var en sprudlende verden fyldt med liv.

Derved er der lagt i kakkelovnen til noget af et eventyr, hvor udforskningen af den ensomme verden spiller en stor rolle, og det er lige præcis det, der er essensen i Fragile Dreams.

Fragile

Hurtigt møder man en kvindelig AI ved navn PF, som hjælper en på sin videre færd, men også andre spøjse og eventyrlige personer dukker også op i gennem spillet, imens man prøver at løse mysteriet om menneskenes forsvinden.

Dette er en annonce:

På sin vej skal man dog passe på spillets mange spøgelser, der lurer i mørket, og til sin hjælp har man en kæp og en lommelygte, der til sammen står for et primitivt, men velfungerende kampsystem. Men dette er ikke noget kampspil, og heller ikke et rollespil.

Fragile

Fragile Dreams virker ved første øjekast som en sælsom anime-blanding af Silent Hill, Final Fantasy og Resident Evil, blandet sammen med et strejf af den barnlige hygge fra Kingdom Hearts og ensomheden fra Ico.

Dette lyder måske som det mest episke og skæmmende spil til dato, men i virkeligheden, er det en lille melankolsk sammensætning af alle de bedste spil fra Japan de sidste 15 år, hvor elementer fra de ovenstående spil er sat sammen på en ny og anderledes måde, dog uden samme vellykkede resultat.

Dette er en annonce:

For desværre er spillet ikke nær så konsekvent udført og underholdende som de nævnte inspirationskilder, og der mangler en gennemgående rød tråd igennem historiens opbygning.

Det er svært at forstå hvorfor at man som spiller skal ud på dette eventyr. Hvad er drivkraften bag dette eventyr, og hvilket mål skal man som spiller prøve at opnå?

Disse spørgsmål besvarer spillet ikke umiddelbart, men prøver i stedet at appellere til det følelsesmæssige forhold mellem AI'en, drengen Seto og den måde de oplever verdenen på.

Det kommer dog ikke til at fungere helt, for selvom man kan mærke ensomheden, kan man ikke fornemme desperationen og nervøsiteten, og det taber spillet point på, når det nu især er hovedfigurens følelser der er sat på spidsen.

Mere generelt kan man sige at døren til historien unægtelig føles 'låst' i starten, og som at man bruger væsentligt meget tid i spillet på at finde nøgler, for at komme videre, skal man også bruge lang tid for at åbne op for historien. Men når spillet har taget de indledende skridt, kommer der også spændende øjeblikke, hvor man blandt andet, via lyden på sin wii-mote, skal finde en spøgelsespige, der gemmer sig for en.

Det gode ved denne fokus på hovedpersonen, og ikke det endegyldige mål, bliver spillets tempo, der er befriende langsomt og ualmindeligt beroligende. I sidste ende bliver det dog en akilleshæl for spillet, for selvom det er ganske rart og trygt, er det også til tider kedeligt og uinspirerende.

Samtidig med at historien ikke skaber det klassiske hook, altså suger spilleren ind i universet, ja så bliver spillet kun for de allermest dedikerede, og det er synd og skam. For det tekniske aspekt af spillet er det svært at finde mange klager over.

Fragile

Det kunne være et flottere spil, men grafikken skaber en god og rammende atmosfære af at være alene i en forladt verden, og fraværet af musik er med til at understrege dette. De mellemsekvenser hvor der så kommer musik, kræver dog beskyttelse af øregangene, for det er en hæslig popballade der toner sig frem.

Det har sikkert haft til formål at skabe stemning, men i virkeligheden har udviklerne prøvet lidt for hårdt, da det simpelthen virker påtaget. Stemmeskuespillet er med til at bekræfte dette, da det også svinger enormt i kvalitet. Det skal så til gengæld nævnes her, at styringen er rigtig god, og med nunchuken i den ene hånd, og wii-moten i den anden, går det over stok og sten ganske problemfrit.

Med det i mente, formår Fragile Dreams ikke at levere den vare, som der i virkeligheden bliver skitseret. Spillet har mange gode ideer og visioner, men når udførselen er inkonsekvent, er gode ideer ikke længere tilstrækkeligt. For selvom de forskellige levels er fornuftigt præsenteret, med charme, og gode detaljer, skal man ikke spille meget længere end en time for at komme ud for backtracking, og det er i levels som i forvejen er meget lineære, og hvor behovet for at komme igen, ikke er særlig stort.

Hvorvidt spillets gode ideer og visioner, opvejer det langsommelige gameplay, er svært at bedømme, men her er standarden sat ganske højt det meste af tiden, og som udgangspunkt burde man prøve spillet hvis man trænger til et afslappende og melankolsk eventyr.

Når det så er sagt, skal man slet ikke forvente sig nogen stor oplevelse, men nærmere et interessant blandingsprodukt, der nok skal kunne underholde nogle, men langtfra alle.

Samlet set lander Fragile Dreams på lidt mere end godkendt, for de gode ideer og et velfungerende spil, men ikke mere, da det desværre føles inkonsekvent langt hen ad vejen.

Fragile
Fragile
Fragile
Fragile
Fragile
Fragile
Fragile
Fragile
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Stemningsfuldt og afslappende eventyr, god styring.
-
Ringe fortalt historie, svingende lydkvalitet, til tider for søvndyssende.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold