Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Freestyle Metal X

Freestyle Metal X

Indenfor den hastigt voksende genre, som Ekstrem sport er, synes Midway nu åbenbart, at de skylder et bidrag.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Indenfor den hastigt voksende genre, som Ekstrem sport er, synes Midway nu åbenbart, at de skylder et bidrag. Efter Danmarks imponerende VM sejr indenfor speedway, så må det være lige for at hoppe op på de højspændte maskiner. I dette tilfælde er der dog mere tale om motocross, hvor man hældes ud i en karriere af mudder og fart. Udviklerne har hævet baren for det mulige en anelse, og byder på ekstreme stunts i en temmelig åben verden.

HQ

Det grundlæggende er i orden, hvor licenser fra den virkelige verden er indhentet for at tilfredsstille fanskaren. Disse gemmer sig dog under nogle timers effektiv spilletid, inden de stikker deres næser frem. Indtil da må da nøjes med nogle klicheramte tosser, hvor en storbarmet blondine og en bizar ninja er en del af persongalleriet. Som een af disse personager slippes man løs i nogle interessante omgivelser. Her bydes man på alt fra skyskrabere til bondegårde. Fælles for de forskellige scenarioer er, at der er en pæn spredning af underholdende udfordringer. Man får såvel muligheden for at flyve over en bondegård i Supermanstil som at drøne direkte på tværs af en helikopter. Opgaverne er generelt godt varierede, dog uden at dække over andet end de gængse stunts.

Mere bemærkelsesværdigt er det, at alle de forskellige områder hænger sammen. Med dette skal forstås, at man principielt selv kan køre fra det ene område til det næste - uden at involvere et menusystem. Til at starte med må man dog nøjes med een bane, nu skal man så drøne rundt og løse forskellige objektiver og samle en masse virtuelle mønter. Ved at opstakke kontanter nok, kan man så købe sig adgang til nye områder. Man kan så, på et hvilket som helst tidspunkt, frit køre rundt mellem de åbnede scenarioer. Det er et ganske glimrende princip, som giver en fin følelse af frihed. Dette kunne meget vel være en fremgangsmåde, som vi vil se meget mere til i kommende titler.

For enden af banerne gemmer der sig boss-figurer. Disse ryttere kræver lidt ekstra fra éns side, men belønningen er for enden af tunnelen i form af såvel en ny rytter til galleriet som en ny kraftfuld motocrossmaskine. Ud over at kunne tilegne sig helt nye maskiner, så kan man også benytte guldet på kistebunden til at opgradere sit nuværende grej. Selv om der på papiret er forskel på ryttere og maskiner, så er de reelle forskelle ikke så imponerende. På de forskellige baner gemmer der sig også nogle billetter. Ved at opsamle disse, så kan man få adgang til "Daredevil Arena". Her kan man valgfrit tage del i een af flere forskellige ekstreme begivenheder. Disse varierer over at hoppe over busser til at springe gennem en flammende ring. Ud over at give lidt variation til begivenhederne, så er der selv sagt også belønning at hente - i form af flere kontanter.

Freestyle Metal X byder naturligvis på en imponerende mængde af tilgængelige stunts. Man kommer blandt meget andet til at udføre Backflip, Heart Attack, Saran Wrap og Superman. Dette spædes op med en række endnu mere ekstreme stunts. De forskellige stunts kan ydermere - på bedste Tony Hawk maner - kombineres via en manual (her enten wheelie eller stoopie). Herved kan de forskellige bevægelser relativt trinløst kombineres og hive en masse lækre combo-points ind på kontoen. Her er altså umiddelbart rig mulighed for at flyve rundt og udfordre tyngdeloven. Desværre så er selve kontrollen noget knudret, det føles langt fra intuitivt at udføre de mange bevægelser. Faktisk så er det yderst inkonsistent, hvornår rytteren reelt set gider at reagere på den kommando, som du har udstykket. På trods af at man har et ordentligt arsenal af bevægelser, som kommer de også relativt hurtigt til at føle meget ensartede.

Dette er en annonce:

En anden årsag til at de forskellige stunts ikke giver særlig meget tilfredsstillelse er den grafiske præsentation. Selv om områderne er rimeligt vel præsenterede, med pænt åbne vidder og små detaljer, så er der virkeligt blevet sparet på rytterne. I et lav-polygons helvede, må man lide under nogle uhyre hakkende animationer. Sammen med et komplet fravær af effekter, så må man undre sig over, at dette er en tredje generations titel. Lyden er ligeledes kun for en snæver skare, hvor man må lade sig nøje med en ordentlig gang tungmetal. Af uransagelige årsager, så har man ikke selv muligheden for at inkludere sit eget soundtrack. Ros skal der dog gå til motorstøjen, der har en dejlig sprød kant, som faktisk lyder ganske realistisk. Der gemmer sig nogle gode ideer under overfladen, men de drukner desværre i en utiltalende teknisk front.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Ideen med at man frit kan bevæge sig mellem de forskellige områder er glimrende. Dertil så er der masser at tage sig til indenfor de forskellige scenarioer.
-
Selve stuntsystemet virker temmeligt kluntet, hvor man ikke rigtigt er i kontrol med begivenhederne. Dertil så er grafikken lidet imponerende i bevægelse.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Freestyle Metal XScore

Freestyle Metal X

ANMELDELSE. Skrevet af Alan Vittarp Rasmussen

Indenfor den hastigt voksende genre, som Ekstrem sport er, synes Midway nu åbenbart, at de skylder et bidrag.



Indlæser mere indhold