Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Frequency

Frequency

Bemani er blevet en stor genre for sig selv efterhånden. Den startede med Parappa the Rapper, og har udviklet sig lige siden.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Bemani er blevet en stor genre for sig selv efterhånden. Den startede med Parappa the Rapper, og har udviklet sig lige siden. Space Channel 5, Vib Ribbon, Beatmania (der lagde navn til genren), Dance Dance Revolution, og mange flere har alle givet deres bud på, hvorledes man blander rytme og præcision til et fornøjeligt spil, hvor de tonedøve godt kan gå hjem og lægge sig.

HQ

Hvilken frekvens er du på?
Og nu har vi så fået Frequency. Grundtanken er den samme; at via præcis timing ramme rytmen i et stykke musik, og derved holde spillet igang. Men denne gang er udførelsen , for at sige det mildt, en kende anderledes.
Udfra mit anmeldereksemplar aner jeg desværre ikke om spillet har nogen baggrundshistorie eller om det er meningen at det skal starte sådan, men i realiteten behøver der heller ikke være nogen - spillet er en absolut abstrakt oplevelse. Derfor bør man måske nok lige kigge på et billede fra spillet, inden man forsøger at få logik ud af nedenstående beskrivelse.

Det gælder i al sin enkelthed om at bygge en sang. Sangen er givet på forhånd, og den bygges således: Man styrer en pind med tre huller, der bevæger sig ned gennem en tunnel, der har otte (lyd-)sider. Hver side i tunnellen er således et instrument (bas, trommer, synth, vokal etc.) og du kan med retningstasterne skifte side efter behag. På hver side ligger der nogle små kugler, placeret enten til venstre, højre eller i midten af den pågældende side. Placering og antal af disse korresponderer så med rytmen i det pågældende instrument, og det er din opgave at trykke på den tast, der passer til placeringen af kuglen, for derved at tilføje instrumentet til sangen.

Kom så DJ!
Hver sang er delt ind i sektioner, og har man først ramt rytmen på en af siderne fortsætter den af sig selv i resten af sektionen - såfremt man vedbliver at ramme rytmen på de andre sider. Ikke alle instrumenter kan dog føjes til på sangen, når det passer spilleren, så derfor lyser kun den eller de sider op, som kan aktiveres på det pågældende tidspunkt i sangen. For ikke at miste rytmen skal man således ikke alene være præcis, men skal også huske at holde øje med tunnellens andre sider. Får man nemlig ikke tilføjet et nyt instrument i tide, tabes hele sangen på gulvet og man kan starte forfra. En stor hjælp i denne henseende er den fikse "autocatcher", som er en power-up, der fuldfører en side for dig, uden at du behøver at løfte en finger. Men man skal lige fange den i tunnellen, før man har dén mulighed.

Får man alle otte instrumenter tilføjet inden sektionen er omme, kan man lave freestyle i den resterende tid. Man kan så scratche og lægge nogle bliplyde indover sangen, og det giver ekstra point - så det er bare om at gå amok, mens tid er. Når hele sangen er overstået kan man høre den med alle instrumenter slået til, samtidig med at man selv laver lidt freestyle, dog uden mulighed for at tjene flere point.

Dette er en annonce:
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Absolut den bedste sammensætning af grafik og musik. Et helt unikt produkt.
-
Som altid har denne slags spil en begrænset levetid - og så er det vel egentlig ikke et spil?.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Relaterede tekster

FrequencyScore

Frequency

ANMELDELSE. Skrevet af Christian Seier Wittus

Bemani er blevet en stor genre for sig selv efterhånden. Den startede med Parappa the Rapper, og har udviklet sig lige siden.



Indlæser mere indhold