Freshly Pickled: Tingle's Rosy Rupeeland

"Vågn op, Tingle! Du er 35 år og gået i stå. Jeg er Onkel Rupee - fyld en masse penge i min ønskebrønd, og jeg skal sørge for, at du kommer til at nyde det søde liv med masser af damer!"

Nogenlunde sådan lyder forhistorien til Freshly-Picked Tingle's Rosy Rupeeland (herefter Freshly-Picked). Og naturligvis vil Tingle gerne have damer, men der er bare et lille problem: Han har ingen knaster. Så Onkel Rupee gør som enhver åndelig onkel ville gøre: Han opfordrer Tingle til at score kassen, slide og slæbe for gysserne, sælge til overpris, købe på udsalg, spinke og spare på grunkerne og til sidst hælde overskuddet i ønskebrønden, så han kan komme til det forjættede land. Det er lige så vanvittigt som det lyder, og Freshly-Picked gør også alt, hvad der står i spillets magt for at skille sig ud fra mængden af ensformige spil.

Det er Tingle, den grådige, lille særling fra Zelda-eventyrene, som har fået sit eget eventyr, og det kunne meget vel kunne gå hen og blive et lille kulthit. Men en normal mainstream-sællert bliver spillet aldrig. Dertil spænder Freshly-Picked ben for sig selv en gang eller tre for ofte. Prøv selv at læse, hvordan en dag i Tingles liv ser ud:

"Stod op, gik ind til byen og gav våbensmeden 5 rupees for at snakke med mig. Det var ikke nok, men han beholdt pengene. Gav ham ti rupees, som han også beholdt. Først da jeg gav ham femten, ville han snakke med mig. Og selv da ville han have flere penge for at fortælle mig ting, jeg havde brug for at vide. Gik ud og hyrede en bodyguard. Måske gav jeg alt for meget for ham - det finder jeg aldrig ud af - men nu har jeg en, som klarer slagsmålene mod de omkringvandrende dyr for mig. Samlede de ting op, som dyrene efterlod efter kampene og lavede ting af dem, som jeg solgte i byen. Hjalp den gamle dame med at tegne et kort over området, og hun belønnede mig med 200 rupees. Gik ned i grotten og besejrede det store monster, som gemte på en 1000-rupee stor skat. Gik op til ønskebrønden og smed alle mine rupees i den. Gad vide, hvor mange flere jeg skal smide i, før jeg kommer til næste bane..."

Penge-systemet er i den grad omdrejningspunktet i Freshly-Picked. Alt handler om at skrabe penge sammen, og man er nødt til hele tiden at have penge på lommen, for man ved aldrig, hvornår man skal købe sig til forskellige ting. Samtidig fungerer antallet af rupees som energimåler. Løber man tør for penge, er det game over. Det aspekt fungerer ganske fint, men ideen med et pengesystem, hvor man til overflod kan bruge penge uden at få noget for dem, fungerer langt fra optimalt. Indtil man lærer systemet at kende, kan man faktisk miste så mange rupees, at man lige så godt kan starte forfra, med mindre man vil bruge timer på at oparbejde det tabte. Det kan jo ikke være meningen. Indtil man kommer en times tid ind i spillet er pengesystemet så irriterende, at det meget vel kan være for stor en forhindring til, at masserne når at indse, hvor mange ting Freshly-Picked også gør rigtigt.

Men bevarer man fatningen, vil man opleve, at Tingles verden er smuk og farverig og glider flot over DS'ens to skærme. Når Tingle vil snakke med folk eller samle ting op, så rører han bare ved dem med stylus'en. Og når han har brug for de ting, de slagne fjender efterlader, så sender han blot sin bodyguard, som han har købt og betalt, efter dem og samler så byttet op. Det er et system, som ikke vil appellere til inkarnerede rollespillere, som er vante til at strukturere kampene, men det passer perfekt til Tingles farvestrålende verden, hvor hovedvægten er lagt på eventyret.

Desværre ødelægger et elendigt save-system også en del af oplevelsen. Man kan miste både halve og hele timers spilletid, når man glemmer at gemme, fordi det altid er et bøvl at rejse hjem til Tingles hus, som er det eneste sted, man kan gemme spillet. Det er irriterende, og et mere fleksibelt system ville have gjort underværker.

Manglerne til trods, så har det sælsomme univers, humoren, eventyret og den evige, konstante jagt på rupees, fået kapitalisten op i mig. Der er masser af gode ideer i Freshly-Picked, som fungerer fint som et skævt alternativ til Zelda, men det er en skam, at det hæmmes af de markante irritationsmomenter. Og giv mig så dine penge!