Frostpunk 2

Det startede, da Jorden blev ramt af en istid i slutningen af det 19. århundrede, og menneskeheden forsøgte at finde forskellige måder at overleve denne katastrofe på. Takket være store kulslugende kraftværker kunne mennesker bygge en sidste by og udskyde vores arts undergang. Det er nu 30 år siden, at Jorden frøs til is, og som ny borgmester ligger menneskehedens skæbne i dine hænder. Det kom som lidt af et chok, da det gik op for mig, at den store by, du har ansvaret for, er den, vi byggede som den første. Som borgmester er det dit job at sikre, at byen overlever og fortsætter med at trives. Det er svært ikke at sætte pris på, hvor sømløst ens historie væver sig ind i efterfølgeren. Næsten alle gameplay-elementer i Frostpunk 2 er designet med en storby i tankerne, et eksempel er distrikterne. Du bygger nu meget sjældent individuelle bygninger, men skaber i stedet områder. Det minder lidt om, hvordan det ser ud i Cities: Skylines og SimCity 4. Intet er dog gratis, alt har en pris. Det bliver dit job som borgmester at afbalancere beboernes behov med de ressourcer, du har adgang til. Indbyggerne har brug for brændstof til at få varmen, de har brug for huse at bo i og mad at spise. Og din forsyning af arbejdere er ikke uendelig. Derfor må du prioritere, hvad arbejderne skal gøre og hvornår. Jeg opdagede tidligt, at det tvang mig til konstant at planlægge for fremtiden.

Selvom byggeriet fylder lidt mindre end i forgængeren, er det mindst lige så vigtigt i denne efterfølger. Du skal altid sørge for, at indbyggerne har det varmt, har mad og et sted at bo. Hvis du fejler, vil byens forskellige fraktioner minde dig om dine fejl. For at holde disse grupper tilfredse skal du lovgive, forhandle og sørge for, at alle accepterer dit lederskab. De kan let rive byen i stykker, hvis du ikke kommer ind i det politiske magtspil. Grupperne er meget forskellige og vil som regel have noget til gengæld for deres støtte. At presse en ny lov igennem kan betyde, at du må prioritere at forske i en teknisk løsning til en bestemt gruppe, hvilket måske er til din ulempe, da omkostningerne til forskningen var nødvendige for noget andet. Næsten alle teknologier i det store teknologitræ tilbyder variationer af den samme opfindelse. Fraktionerne har som regel deres egen variant af den teknologi, du forsker i. Derfor skal du også tænke over, hvilken variant der er bedst at vælge ud fra behov og politisk opbakning. Det er let at se, hvilken gruppe der kan lide hvilket forslag, så du skal vælge med omhu. Den idé, du støtter, kan få konsekvenser senere i kampagnen. For det er tydeligt, at folket er til stede i alle dine beslutninger, gode som dårlige. Den by, du skal udstyre, er ikke bare et sjælløst sted, hvor du er gud, men dine beslutninger har håndgribelige konsekvenser for indbyggernes fremtid. Det er noget, jeg virkelig godt kan lide ved titlen.

Dine valg påvirker ikke kun, hvilke grupper og politiske partier der opstår, men også hvem der skal leve eller dø. Beslutninger om love, udforskning af kampagnekortet og begivenheder i byen kan afgøre, hvor mange der beholder livet. Når du når til dette punkt i kampagnen, er Frostpunk 2 på sit allerbedste. For når byen er ved at blive revet fra hinanden af interne konflikter, har du flere opgaver, end du kan klare, og råstofferne begynder at slippe op. Så er man også mest involveret i oplevelsen. Afhængigt af sværhedsgraden sker det i forskellige hastigheder. Jeg følte, at de første tre sværhedsgrader gav en god balance uden at gøre kampagnen for let. De to sværeste indstillinger er for dem af jer, der er meget erfarne med den første og anden. På disse indstillinger må du ikke lave mere end enkelte fejl, før byen kollapser. Af alle de funktioner, titlen tilbyder, var det konstruktionen, jeg bedst kunne lide. Jeg blev hurtigt forelsket i en ny funktion kaldet kolonier. De ligner den by, man byggede i forgængeren. Disse mindre samfund er der for at skabe handelsruter mellem forskellige råvarer og din hovedstad. De hjælper dig med at sikre, at menneskeheden overlever endnu en dag i kulden. Efter min mening er det en naturlig udvikling af konceptet. Selvom du udvider din store by, vil den have brug for flere ressourcer, end du kan forsyne den med i nærområdet. Så må man tage på ekspeditioner og etablere kolonier. Alt dette sker uden at overvælde dig med opgaver, du skal udføre. Og det er gnidningsfrit og uden forsinkelser at zoome ind og ud mellem kolonier, kampagnekortet og din hovedstad.

Teknisk set er det meget godt. Teksturer og effekter ser fantastiske ud. Jeg kan også godt lide, hvor godt sneen er lavet, og hvordan kameraet fryser i kanterne. Et mindre kritikpunkt er, at brugergrænsefladen til tider kan være lidt rodet. Når man skal gøre mange ting på én gang, kan der være for mange ikoner på skærmen samtidig. Jeg bemærkede også, at det er lidt langsomt at bevæge kameraet rundt på højere indstillinger. På lydsiden lyder alt spektakulært, isen knitrer, stemmeskuespillet imponerer, og musikken er god. Små detaljer som klokker, der ringer, og en stemme, der erklærer, at der er lavet love, er med til at puste liv i verden. Min kritik på lydfronten er, at mange karakterer i verden mangler stemmeskuespil. Det er en skam, når man tænker på, hvor godt det er i mellemsekvenserne. Hvis du kunne lide Frostpunk, tror jeg, du vil kunne lide Frostpunk 2. Det er en større og mere storslået efterfølger. Jeg kan også godt lide, at menneskene har fået en stærkere tilstedeværelse i fortællingen; det bidrager til, at byen er mere organisk og levende. Der er få indie-projekter, der formidler en historie om menneskelighed og overlevelse så godt som dette. Det er også en historie om at være menneske og ikke altid forstå hinanden. Da min første gennemspilning endte i en katastrofe, tænkte jeg på Babelstårnet. I deres stræben efter at blive herre over Jorden begyndte alle at hade hinanden. Drømmen blev revet fra hinanden indefra, og hele eksperimentet endte med, at byen kollapsede. Jeg lærte af det og forsøgte at varme menneskeheden op igen. Det er noget, jeg synes, du også skal gøre, for det er din tid værd.