Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
previews
Fuel

Fuel

Ubegrænset frihed, fire forskellige typer køretøjer og masser af adrenalinpumpende arkaderacing? Petter har taget temperaturen på Codemasters spil...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Codemasters har været hemmelige, når det kommer til Fuel. Vi har ikke set meget til spillet i billeder, har ikke fået lov til at spille det tidligt i processen og udviklerne har været stille som graven, når snakken er faldet på projektet i diverse interviews. Derfor var det også lettere morsomt, da Fuel forleden dukkede op i en beta-version her på redaktionen - og jeg har brugt en del tid sammen med spillet.

De første rygter svirrede omkring en postapokalyptisk, Mad Max-inspireret fremtid, hvor benhård road-racing skulle skille fårene fra bukkene. Sandheden er at Fuel føles lige så postapokalyptisk og dystopisk som Pure, mens det rent spilmæssigt minder meget om Motorstorm.

Fra begyndelsen af Fuel, får du muligheden for at bygge dig en spilfigur. Jeg snitter noget i læder med bandana og en enorm torso-tatovering - og han døbes navnet "Fjant". Mulighederne for at skræddersy sin egen figur er yderst begrænsede, og hver eneste fører du skaber, ser fuldstændig generisk ud, på grund af det smalle udvalg af elementer Codemasters lader dig pille ved. Karrieredelen i Fuel handler ikke om at leve på en motorcykel, mens du konkurrerer for at overleve, i hvert fald ikke helt på den måde. I stedet er karrieredelen mere formstøbt som en typisk racing-spil, hvor du får lov til at vælge bane, race og kastes bagefter ud på banen via en grim mellemsekvens.

Under løbet kan man vælge sin egen vej gennem landskabet, og køre som det passer én - eller det vil sige, sådan burde det være. I luften, et par meter over ens hoved, hænger der en række gennemsigtige røde pile, der febrilsk peger i den rigtige retning, og skulle du komme for langt fra den rigtige retning, så skifter de til gul og lyser endnu mere febrilsk. Til forskel for hvad jeg havde forventet mig (og håbet på) er Fuel rent idémæssigt et yderst traditionelt racing-spil, hvor man hele tiden bedes om at følge anvisningerne på skærmen i stedet for at tilskyndes at finde genveje i landskabet.

Dette er en annonce:

På mange af banerne, er der ved siden af vejen masser af små, sorte træstammer og hver gang, man forsøger at begive sig ud i det åbne terræn, for at vinde lidt dyrbar tid, så sidder man med det samme fast i buskaset, og er man tilpas uheldig, så hamrer man også hovedet mod en af de mange træstammer. Fuel opmuntrer mig overhovedet ikke til at udforske området, som jeg ellers havde troet. I stedet føles det mere som et racing-spil i stil med Pure, dog med en snært af mulighed for at køre i et mere kuperet terræn under konkurrencerne.

Er man ikke meget for at konkurrere i alle de ræs som karrieredelen tilbyder, så kan man glide rundt i de enorme miljøer som udvikleren Asobo Studio har skabt. Variationen i miljøerne pendler mellem røde bakker, gul ørken og brune småskove. Engang i mellem støder man på nedlagte olieraffinaderier, en efterladt landsby eller en rusten hangar. Men for det meste er det bare tom ørken der præger miljøerne i Fuel.

Grafikken er i den beta-version vi har spillet den seneste uge, ikke særligt imponerende. Det er da absolut fedt at spilverdenen er så enorm stor, som den i virkeligheden er (14 mil lang fra den ene ende til den anden) men så har Asobo også måttet afgive en del af detaljerigdommen og ikke mindst en god portion polygoner, hvilket gør at Fuel aldrig kommer til at kunne tage kampen om med Pure eller Motorstorm på det grafiske område. Dog er loadtiderne i vores beta-udgave lynhurtige og spillet afvikles helt glidende uden det mindste tegn på nedsættelser i farten.

Skal man dømme bilfysikken i Fuel på den tidlige beta-kode, så lader det også til at blive en af de mere slappe af slagsen. Motorcyklerne, sandlopperne og muskelbilerne styres alle på samme måde, og kræver bare, at man banker pedalen i bund og kører som besat. For det meste skal du slet ikke tænke over, at du rent faktisk har en bremse. I visse, mere skarpe sving, er det dog nødvendigt at bruge den, men ellers kan du snildt klare dig med styrepinden og fuld gas hele vejen.

Dette er en annonce:

Lige nu virker det uklart om Fuel lanceres næste måned, hvilket var Codemasters oprindelige lanceringsmåned. Hvis det er sådan, at Asobo nu kun har ganske få uger til at få Fuel færdigt, så tipper jeg det ikke de store vinderchancer - så vil vi blive skuffede. Beta-versionen virker usammenhængende og baneræsene er betydeligt mere kedelige end i Pure. Hvis Codemasters giver Asobo mere tid til at pudse og polere på Fuel, så kan spillet ende med at blive både nyskabende og afhængighedsfremkaldende.

Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel
Fuel

Relaterede tekster

7
FuelScore

Fuel

ANMELDELSE. Skrevet af Jon Cato Lorentzen

I Fuel har naturen taget hævn og menneskene kæmper om den sidst benzin for at køre om kap med hinanden i ødemarken. Vi har anmeldelsen indenfor!

Fuel

Fuel

PREVIEW. Skrevet af Petter Hegevall

Ubegrænset frihed, fire forskellige typer køretøjer og masser af adrenalinpumpende arkaderacing? Petter har taget temperaturen på Codemasters seneste spil...



Indlæser mere indhold