Full Spectrum Warrior

Det er en tilfældig dag i et tilfældigt land i mellemøsten. En bunke fredsbevarende soldater fra NATO er sendt ind i det fiktive land Zekistan for at bekæmpe en horde ondsindede terrorister, der har begået massemord mod landets folk. Under en præsentation af spillets hovedpersoner, bryder helvede løs, og du bliver kastet hovedkulds ud i et inferno af angribende terrorister armeret med AK47-rifler og dårlig accent.

Full Spectrum Warrior ligner ved første øjekast et standard actionspil, men umiddelbart bag denne tidlige konstatering, finder man hurtigt ud af at det faktisk er et vaskeægte realtime strategispil - med alt hvad det indebærer. Det vil sige at det er ren og skær point’n’click, og altså ikke noget med at rende rundt og lege Quake. Spillet byder på et MOUT-course, der fungerer som indledende tutorial - og derefter kan man frit gå i krig med den ti missioners lange kampagne, der oven på det i øvrigt indeholder to yderligere missioner - de såkaldte Prologue-missioner, som også snart kan downloades til Xbox-versionen via Xbox Live.

I spillet tager man kontrol over to Fireteams, der hver består af fire mand med forskellige våben og specialer. Disse fireteams har til opgave at hjælpe hinanden med at flanke fjenden, samt dække hinanden i ildkampe. I Full Spectrum Warrior er det nemlig således at enhver fjende der står bag en mur, en bunke sandsække eller for den sags skyld den gamle lædersofa, du var nødt til at smide ud fra mormors ældrebolig sidste måned, er usårlig. Selvom mormors gamle sofa, gamle borde og andet skrammel vil ende med at blive skudt til biksemad før eller siden, tjener det alligevel som dække for både fjenden og dig. Derfor handler det, i skududvekslings-situationer, grundlæggende om at dit ene hold sørger for at holde fjenden, der gemmer sig bag et fysisk objekt af en art, beskæftiget med en heftig omgang salver, mens dit andet hold sniger sig ind fra siden og gør det af med dem.

Jo, der er da en del strategiske tiltag at komme efter i Full Spectrum Warrior. Dog er førnævnte desværre den grundlæggende måde at udrense fjenden på. Heldigvis har man også granater, både i røg- og frag-versioner til sin hjælp, samt et raketstyr, der altid kan hjælpe i situationer, hvor man føler sig trængt op i en krog. Yderligere har man også mulighed for at tilkalde raketfly og spion-helikoptere til hjælp.

Undervejs i missionerne kan det naturligvis ske, at ens egne soldater går hen og bliver skudt. Hvis dette skulle ske, kan man dog altid slæbe ham hen i en CASEVAC-zone, hvor han på ganske få sekunder bliver så god som ny. Ganske mirakuløst og effektivt. Mister man to mand samtidigt er det dog bare Game Over, og man må starte forfra fra sidste save. Saves i spillet går under dæknavnet SITREP, og det er grundlæggende en række punkter i de forskellige missioner, hvor man kan kalde sin overordnede på radioen, og dermed gemme sin lokation.

Realismen er i Full Spectrum Warrior lagt i højsædet. Når du styrer dine forskellige fireteams, ser du udelukkende fra deres synsvinkel - det er altså ikke muligt, som i standard realtime-strategispil, at kigge rundt i alle kroge. Det er med til at skabe en velkommen intensitet. Når du udsteder kommandoer til din gruppe, er der altid et lille interval fra det øjeblik du giver dem kommandoen til det øjeblik de opfatter den. Dette er endnu et lille pift for at skabe yderligere realisme - og det fungerer for det meste forbandet godt. Dog er der to sider af medaljen: I intense situationer, hvor man står midt ude i ingenting og bliver beskudt, er det forbandet irriterende at soldaterne ikke adlyder ens kommandoer med det samme. Det ender ofte med at man hurtigt bliver skudt. Jo, realismen har da sine negative sider.

Spillet byder ikke på nogen form for konkurrence mellem gamers på nettet. I stedet har du muligheden for at spille med en ven på co-operative, hvor du så kan gennemføre spillets kampagne præcis som du kan alene. Eneste forskel er blot at du her kun har kontrol over et enkelt fireteam - Alpha eller Bravo - og så er det ellers bare om at koordinere sine angreb samlet.

Spillets stærkeste side er så afgjort den visuelle. Det er svært at beskrive helt, hvordan Full Spectrum Warrior præsenteres rent grafisk, men for pokker, hvor ser det godt ud. Realistiske animationer, lækre eksplosioner og en generel lækker æstetik, gør spillet til lidt af en ener. Lydmæssigt er det dog mere blandet. Man kunne godt have ønsket sig lidt mere punch i de forskellige våbenlyde. Dog er spillets instrumentale soundtrack med til at tilføje lidt atmosfære til den noget mættede lydside.

Selvom Full Spectrum Warrior ikke byder på de store nyskabelser og vilde strategiske udfordringer, er det alligevel forbandet underholdende fra start til slut. Leder man efter et banebrydende og hjernevridende strategi-spil, er der ikke meget at komme efter i FSW - men er man derimod til er fedt og enkelt strategi-spil med guddommelig grafik og en fed atmosfære, så går man ikke galt i byen, hvis man nupper en kopi af Full Spectrum Warrior med hjem.