Fur Fighters: Viggo's Revenge

Bamser er søde og nuttede - og hvis de optræder i spil, så skal det i hvert fald være i roller som godmodige figurer, der måske nok skal redde verden, men som alt i alt er fredelige væsener, der ikke griber til våben eller vold. Sådan må et politisk korrekt synspunkt på sagen være ... men sådan er det ikke i Fur Fighters: Viggo´s Revenge fra Acclaim. Firmaet har uden den store markedsføringsindsats lanceret en opfølger på Fur Fighters, som oprindeligt slog sine folder på Dreamcast.

Hævn, hævn og atter hævn
Historien går i al enkelhed ud på, at skurken fra forgængeren, General Viggo - en enorm, indædt ondskabsfuld hvid kat, der drømmer om verdensherredømme - , vender tilbage for at få hævn over specialstyrken af Fur Fighters. Efter en tid i fængsel, har han atter rådighed over ressourcerne i sit industri-imperium - og en hær af enfoldige bamser, der bliver sat til at kidnappe familierne til heltene fra det foregående spil.

Motivet er ikke syndeligt originalt - men det binder alligevel spillene fornuftigt sammen - og man kan sagtens bære over med lighederne i både figurgalleri og plot med Nøddepatruljen fra Disney-sjov på TV.

Broget figurgalleri
Viggo´s Revenge foregår i seks vidt forskellige verdener, der knyttes sammen af Fur Village, hvor de kæmpende kæledyr holder til. Fra denne landsby skal spilleren først gennemgå træningen i The Undermill, hvor General Bristol - en lettere distræt hvalros - og Sgt. Sternhauser - en arrogant hyæne - står for træningen af de forskellige figurer, der indgår i spillet.

Spillet starter med, at man vælger en figur, men valget er i øvrigt ikke afgørende for spillets udvikling. Det er nemlig meningen, at man løbende skal skifte figur for at udføre opgaver, der kræver egenskaber fra en bestemt af figurerne i spillerens indsatsgruppe. Jo, de militære aspekter er der, men i stedet for blod og indvolde, er det træuld fra de plysbeklædte figurer, der flyder om ørerne på én, når man rammer plet.

Som spiller styrer man en plysbeklædt indsatsgruppe på 6 figurer. Roofus, en hårdkogt hund fra de brutale kenneler i det indre Glasgow (!). Chang, en aristokratisk ræv med indsigt i videnskab og strategi. Juliette, en atletisk skønhed, omend et hidsigt og stædigt temperament bekræfter, at en kat er altid sin egen. Rico, en dagdrømmende og lidt for selvsikker pingvin fra det sydlige Argentina. Bungalow, en fuldvoksen lalleglad kænguru, og endelig Tweek, en daggammel drage, der virker klodset og nervøs, fordi han ikke rigtigt begriber sine egne evner og kræfter.

Skiftet mellem figurer foregår ved, at den aktive figur går ind i en af de teleporte, der er spredt ud over spillet. I The Undermill får man hjælp til at vælge den rigtige figur til hver opgave, men ude i spillets ´virkelige´ verden, gælder det om selv at have styr på figurernes egenskaber.