Dansk
Gamereactor
anmeldelser
F-Zero GX

F-Zero GX

Wipeout blev med sit fokus på en konstant høj hastighed, pumpende technotracks og neonbelyste baner tilbage i 1995 udråbt til at være en kæmpe spilfornyelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

F-Zero GX er på gaden fra d. 31. oktober år 2003

HQ

Wipeout blev med sit fokus på en konstant høj hastighed, pumpende technotracks og neonbelyste baner tilbage i 1995 udråbt til at være en kæmpe spilfornyelse og af nogle spiljournalister endda udnævnt som faderen af den futuristiske racer. De udtalelser må have efterladt adskillige Nintendo-fans med en dårlig smag i munden, for allerede en håndfuld år tidligere kunne raceraficionados drøne golde fremtidslandskaber tynde i jagten på det eftertragtede F-Zero-mesterskab. Der var naturligvis tale om en mindre imponerende racer i forhold til Wipeouts 32-bit hestekræfter, men tilbage i 1990 var Mode 7-teknikken med til at sprænge rammerne for, hvad der var muligt på en 16-bit konsol. Og meget naturligt blev F-Zero en vaskeægte succes hos hardcore-fansene.

Nu, adskillige år senere, er landskabet befolket af flere håbefulde aspiranter, der alle gerne vil have en bid af højhastighedsracerens funklende berømmelse. Wipeout har gjort sit og står stadig for denne anmelder som et af de bedste bud, mens Acclaims XG3 eller det kiksede Quantum Redshift aldrig levede op til forventningerne. Nintendos egen fortid er da også blakket, for mens F-Zero var et brillant stykke elektronisk underholdning, så var N64-udgaven klodset, kedelig og usammenhængende. Heldigvis har firmaet lært af dette, og derfor er F-Zero GX et projekt, der er sendt ud af huset, nærmere betegnet til Amusement Vision, der også stod bag Super Monkey Ball. Og det var vist en god beslutning.

Den selvforsynende Sega-afdeling har nemlig fordybet sig i racerens grundessens for at finde ud af, hvad F-Zero egentlig er for en størrelse. Og de er så kommet frem til det, som fans egentlig har vidst længe: F-Zero handler om fart og halsbrækkende baner, der går fra de dybeste huler til de højeste himmelstrøg. Ud over dette har Amusment Vision så forsynet spillet med en ovenud fræk visuel side og muligheden for at lade spilleren pille sine skibe fra hinanden for så at bygge dem op igen på en måde, der passer nøjagtig til éns spillestil.

Grafisk er der intet, der holder F-Zero GX tilbage. Varmedisen fra de startklare skibe, banernes mange summende neonreklamer og de spejlblanke overflader på facader og veje overrasker én, hver gang man suser ned ad de brede fremtidsboulevarder. Og selvom man har taget dykket ned gennem en transparent tunnel flere gange, så trækker det stadig i maven efter adskillige timers spil. Det er ikke sparet på noget og ikke en eneste gang oplevede Gamereactor, at hastigheden gik ned. Selv ved inkluderingen af fire små skærme til dig og dine venner, hakker spillet aldrig. Der fjernes blot visse ting i baggrunden og trækkes et par detaljer fra her og der.

Dette er en annonce:

Det er dog i gameplayet, at spillere skal finde den største tilfredsstillelse. For nogle vil det ganske enkelt være for meget at skulle genspille de senere baner om og om igen, fordi de ellers sikre barrierer er fjernet, og blot et enkelt fejltrin resulterer i et fald i døden. For andre vil det være det, der driver dem tilbage til skærmen. Det vil også være muligheden for at bruge banens indlagte speed-ups til det maksimale, mens der boostes på må og få for at komme op igennem feltet med intet mindre end 29 andre ryttere. Balancegangen er fin, for bruges hele éns boost-meter, så er skibet også sårbart mod skub og klem fra de til tider meget aggressive modstandere. Gemmer man det hele, ender man langt nede i feltet uden den store mulighed for en plads på podiet.

Udover de gængse ting, der skal være tilstede i en racer, så er F-Zero GX også proppet til randen med muligheder for at tweake stort set alt. Din racer kan bygges op fra grunden, og du kan også selv stå for designet. Ud over dette inkluderer spillet en story-mode, hvor spilleren hives igennem en masse prøver, og derved gives spillets hovedperson Captain Falcon lidt mere liv. Det er en ret komplet pakke.

Når F-Zero GX alligevel ikke får "mere" end et ottetal, så skyldes det, at der ikke tages nogen kvantespring på hverken det grafiske-, gameplay- eller lydmæssige plan. Specielt musikken synes tam og AI’en har de samme problemer som de fleste andre spil i genren - de andre racere kører ikke mod hinanden, men kun mod dig. Det skal dog ikke hindre denne anmelder i at nyde en omgang højhastighedsræs med visse forbehold. F-Zero GX er en værdig opfølger i en klassisk serie.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fantastiske baner og fuldstændigt vilde hastigheder.
-
Meget svært for alt andet end dedikerede fans.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

F-Zero GXScore

F-Zero GX

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Wipeout blev med sit fokus på en konstant høj hastighed, pumpende technotracks og neonbelyste baner tilbage i 1995 udråbt til at være en kæmpe spilfornyelse.

Shinji Mikami interesseret i Nintendo

Shinji Mikami interesseret i Nintendo

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Der er åbenbart gået sport i at låne Nintendos hæderkronede spilserier, for selv at finde på en ny drejning til dem. Det har Amusement Vision gjort med F-Zero GX og Namco med Star Fox Armada, og nu vil Shinji Mikami også gerne være med.

F-Zero suser ind på hitlisten

F-Zero suser ind på hitlisten

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Det ser ud til at Amusement Vision kan ånde op på flere fronter. Først og fremmest reddede firmaet sig fra, at blive sammenlagt med andre divisioner, da Sega forleden fik ryddet op i baglandet, og nu ser det ud til at F-Zero GX faktisk sælger godt.



Indlæser mere indhold