Vent... byg... vent... angrib. Vent... byg... vent... angrib. Kender du fornemmelsen? Så har du sikkert spillet Clash of Clans eller et hav af de mange andre lignende freemium-spil. Man kan ikke betænke udviklere i gerne at ville ride med på bølgen af supercasual strategispil. Supercell, der stod bag Clash of Clans, tjener så mange penge, at de kører rundt i guldbelagte sportsvogne, mens de bruger dollarsedler som toiletpapir (sådan cirka).
Så det er svært at betænke det nystartede udviklerhold hos Faceroll Games i at forsøge sig med genren. Folkene hos det amerikanske firma er alle tidligere Gameloft-ansatte med passion for spil. Fælles for dem er dog, at de gerne vil levere noget, der ser blæret ud, samtidig med at de tilføjer en smule mere dybde til spillet. Kort sagt: hvis du er til Clash of Clans, men træt af 2D-figurer og elsker sci-fi, så er der en god chance for, at du vil elske Galaxy Factions.
Første gang man starter spillet op, er det meste genkendeligt, hvis man kender til genren. Du har et mindre område, hvorpå du skal bygge bygninger, optjene ressourcer, vente på at bygningsarbejdet færdiggøres, angribe, vente, vente lidt mere og så gentage hele molevitten.
Ikke synderligt imponerende. Hvad der til gengæld imponerer fra første øjeblik er grafikken. Der er ingen tvivl om, at der er blevet skelet til Starcraft-universet med designet. Animationerne er lækre, detaljegraden er uhørt høj, og det hele sker i ægte 3D. Det er ganske imponerende at se på. Samtidig er pakken fyldt med små fikse detaljer. Eksempelvis er musikken det dominerende, med mindre du zoomer tæt på figurerne, så begynder du at kunne høre disses skud og de omkransende eksplosioner endnu tydeligere.
Men tilbage til spillets mekanikker. Som altid med denne slags spil er der naturligvis en særdeles sjælden møntfod, der igen naturligvis kan købes for rigtige penge. Det er nu engang sådan at denne type freemium-spil tjener kronerne. Hvor Faceroll dog gør en del rigtigt, er ved måden du kan bruge denne møntfod, og hvor mange muligheder du har som gratist, hvis du ikke vil hoste op med rigtige penge.
Som set så ofte før kan du nedsætte ventetid på bygninger og produktion af din hær med denne møntfod, men hvor Galaxy Factions låner ny inspiration er fra League of Legends. Du har nemlig også et væld af farverige og ret forskellige heltetyper, der enkeltvis eller i par (afhængigt af modstanderens niveau) kan kæmpe sammen med din hær. Disse låner du en enkelt af gratis, mens yderligere kan lejes på dagsbasis for spillets ingame-møntfod. Finder du en favorithelt (den hårdtslående robotpanda med knaldrøde boksehandsker eksempelvis), så kan du vælge at købe denne for rigtige kontanter. Prisen er fra 30 til omkring 80 kroner for en helt, men så er den også din for evigt. Og vil du ikke betale rigtige penge, så kan de som sagt lejes for spillets ressourcer, mens en tilfældig figur altid stilles til rådighed helt gratis.
Fremfor at ødelægge spillets balance fuldstændigt ved denne mulighed, har udvikleren låst udvalget af figurer til spillerens niveau. Andre medlemmer af ens alliance kan dog udlåne deres figurer til hinanden i seks timer ad gangen, hvis man har brug for en hjælpende hånd.
Heltene varierer enormt, og du har mulighed for at forbedre disses stats eller egenskaber med nyt udstyr, der ikke kan købes for rigtige penge. Under de forskellige kampe kan du nemlig være heldig at finde loot, der forbedrer dine heltes offensive og defensive styrker.
Selvom Galaxy Factions har en lang og ganske fin singleplayer-kampagne, som du selvfølgelig kan nyde solo, så er det i hjertet et online-spil, og kræver også opkobling til nettet, uanset hvilken type spil du spiller. Det er dog netop også i multiplayer-kampene online at du for alvor kan finde ressourcer og spillets bedste oplevelse.
Her har du et halvt minut til at danne dig overblikket over fjendens base og tre minutter til at nedlægge den. Det er hektisk modsat singleplayer-delen, der er uden tidsfrist.
Hver base består af en hær, et forsvarsværk og en hovedcentral. Nedlægger du hovedbasen får du en enkelt stjerne og nogle point (baseret på hvor svær en modstander du nedlagde), rydder du basen helt, får du naturligvis topscore. Spiller du multiplayer, så er der verdensranglister og personlige scorelister at gå efter. Og her er det en god ide at tilslutte sig en alliance af ligesindede spillere. En alliance er en sammenslutning af op til 25 mennesker, der alle kan støtte hinanden med helte eller forstærkninger, hvis man mangler hjælp. De ugentlige topspillerne og alliancer vinder spillets premium-møntfod udover hæderen.
Da jeg første gang sætter fødderne i en online-kamp, oplever jeg dog en frustration, som jeg er sikker på at de fleste vil dele med mig - om ikke andet i begyndelsen. Når man sætter ens tropper på fjendens kort, angriber de automatisk. Og selv hvis en kanon står og skyder direkte på ens kamptropper, vælger de ofte at ignorere denne for at slå på en tom lagerbygning. Det er frustrerende at se ens hold blive skudt i smadder, fordi de opfører sig som hjernedøde idioter. Men faktisk er det her, en del af strategien er gemt. For nogle tropper tager sig af en bestemt type bygninger, andre går efter ressourcer, mens andre igen klarer offensive våben. Så selvom de fleste spillere sikkert vil hade denne mekanik de første par gange, er det med til at give en god dybde, når man først lærer at forstå de forskellige troppers præferencer.
Heldigvis skal man aldrig genopbygge ens smadrede base, det er udelukkende ressourcer, man mister, hvis man bliver slået. Ligesom man afhængig af tabets størrelse får et skjold på basen, så man har ro til at pleje sårene. Man kan ligeledes vælge at se et replay af det sidste døgns kampe, så man kan forebygge fremtidige nederlag, hvis man har lyst. For det er altid en udfordring at dække hullerne i ens forsvar.
Og det er den avancerede udgave af sten, saks, papir som gør, at man ikke føler sig hægtet af ræset, selv mod spillere, der tydeligvis har købt sig til et hav af helte. Din evne til at aflæse forsvarsværker og stille op med de rigtige tropper til kampen afgør oftest en stor del af udfaldet. Og selv hvis man føler manglen på helte melde sig, så kan man som sagt låne disse figurer af andre medlemmer af ens alliance.
Det er som Swiftstorm, at jeg beslutter mig for at erobre galaksen, og her lidt over en uge senere er min placering blandt top ti på verdensplan. Og det som level 40 omkranset af spillere på level 50-80. Dit niveau er altså ikke altafgørende for dit held på slagmarken. Jeg har brugt 200 kroner på at købe den billigste helt samt tre ekstra permanente arbejdsdroner, så jeg kan bygge fire bygninger på samme tid, med andre ord nedsat ventetid, men ingen unfair fordel fremfor andre spillere. Det er penge, som jeg føler er vel givet ud, ikke fordi mekanikkerne ellers er ubærlige, men fordi jeg har brugt hen ved fyrre timer i selskab med mine galakseryttere og derfor gerne vil støtte udvikleren.
Alligevel er der desværre ingen tvivl om, at vil man kaste vanvittigt mange penge efter spillet, så får man en fordel, også selvom alt kan optjenes, hvis man gider vente (længe). Det har dog ikke har pillet ved min fornøjelse, alligevel viser det hvorfor en freemium-model kan give problemer ved konkurrenceprægede spil. Og det er hvad der forhindrer den absolutte topkarakter i dette tilfælde. Det og ventetiderne. Det er en skam.
Du ved bedst selv, om det er noget, du har lyst til at være med til. Det er et fint solospil til dem der ikke har travlt, men gerne vil bruge lidt tid engang imellem på at kæmpe om galaksedominans, og det er et vanedannende, tilfredsstillende og veludført online-spil.
Galaxy Factions gør rigtigt mange ting godt. Det trækker konstant for at erobre ikke kun ranglisterne men også ressourcerne fra andre spillere. Interfacet er simpelt og nærmest perfekt, heltemusikken er tilpas neutral og grafikken er som sagt underskøn for et spil i denne genre. Savner du et modsvar til Clash of Clans og vil du gerne have en smule League of Legends smidt i puljen, så er dette muligvis App Storens bedste freemium-bud på en lettilgængelig strategioplevelse.
Alliancen MalfunctioN, som jeg tilhører, kæmper lige nu om førstepladsen på verdensplan. Om få dage ved jeg, om jeg selv endte blandt verdens ti bedste spillere. Indtil da er det bare at vente... bygge... vente... angribe. Vente... bygge... vente... angribe.
