Genji: Days of the Blade

Vi kender dem alle, og har næsten også lært at leve med dem; de der spil, der bare er uundgåelige ved lanceringen af en ny konsol. De spil, der udfylder tomrummet og give de nybagte konsolejere lidt letkøbt underholdning de første par uger. Og de er til at leve med, så længe de bare ikke fylder for meget af den indledende portefølje.

Med et spil som Genji: Days of the Blade eller bare Genji 2, bliver man dog konstant i tvivl om, hvorvidt dette egentlig er ment som et sådant spil. Eksempelvis er al tekst oversat til et utal sprog, heriblandt dansk. Det er spækket til randen med højkvalitets CG-sekvenser og så er der tydeligvis satset på en solid voice-over. På ydersiden kan det derfor virker som en dyr og flot produceret satsning, og det gør desværre bare Genji 2 til en endnu mere patetisk fremvisning.

Ikke nok med, at vi har at gøre med et nærmest idiotisk banalt hack'n'slash, så er det ofte så langsomt opbygget, at små gab langsomt begynder at sive ud. Fart og flotte, nemme angrebskombinationer er ellers normalt nøgleordet, men især som den tonstunge Benkei, går det hele nærmest i slow-motion, og selv en hurtig figur som Yoshitsune kan være uhyggelig langsom imellem angrebene, eller når han er røget en tur i jorden. Sammenlagt giver dette en irriterende fornemmelse, hvor man ofte føler sig fristet til at samle konsollen op og gennemruske den, mens man råber "Vågn op!".

Dette skal naturligvis blandes godt sammen med et yderst provokerende og naturligvis ikke kontrollerbart kamera, som smider endnu mere brænde i det bål, der langsomt blusser op i mig. Især når omgivelserne i ny og næ skal udforskes en smule, kan kameraet provokere noget så grusomt. Hertil kommer de enormt dumme og ret komiske fjender, samt nogle virkelig kedelige gåder, der enten kræver et fåtal af hjerneceller eller nærmest løses tilfældigt. Og vil du have længde, så finder du ikke meget andet end spillets relativt korte historiedel, som desuden kun kan spilles mutters alene. Dette er til trods for, at spillet befolkes af fire forskellige krigere, men hvis du tror de får lov til at forene kræfterne og sammen gennemtæske de utallige krigere, så tager du grueligt fejl: Det er stadig kun én ad gangen.

Alt er naturligvis ikke dårligt i Genji 2, som mest af alt holdes oppe af et par imponerende grafiske sekvenser. Især ilden og andre special effects har Game Republic godt styr på, men dette til trods er spillet det meste af tiden ikke noget grafisk mesterværk, hvilket især kommer af det enormt kedelige banedesign. De mange filmsekvenser er som tidligere nævnt af gennemgående høj kvalitet, men disse trækkes ikke overraskende ned af en nærmest komisk historiefortælling. Dette skyldes måske mest af alt den pinlige voice-over, hvor der tales engelsk med en eller anden mærkelig japansk accent. Hvorfor det nogle gange kan lyde skotsk, skal jeg ikke kunne give en naturlig forklaring på.

Genji: Days of the Blade er måske det mest pinlige spil i PlayStation 3's lanceringsportefølje, og på nær sin pyntedukkestatus i enkelte tilfælde, så kan jeg nærmest kun liste grunde til at holde sig langt væk fra spillet. Det formår på en gang at være enormt kedeligt og så frustrerende, at man begynder at få skallede pletter i hovedbunden. Hvis man absolut skal ud og have noget hack'n'slash-action med det samme, så skal jeg ikke kunne afvise, at Genji 2 kan byde på en smule underholdning, men det er på eget ansvar. Nu er I blevet advaret!