Geometry Wars 3: Dimensions

Det oprindelige Geometry Wars på Xbox var tilbage i 2003 med til at bane vejen for den nu velkendte twin-stick shooter-genre, hvor man ved hjælp af to analogpinde både styrer sin figur og skyder sine fjender. Det var et kæmpe hit, og nyere spil som Super Stardust og senest Resogun har i den grad meget at takke Geometry Wars-serien for. Nu er det tredje spil i serien udkommet, hvis man altså ikke tæller det ellers ganske udmærkede Geometry Wars Galaxies på Nintendos konsoller med, og i denne ombæring, bydes der blandt andet på tredimensionelle baner og en Adventure-mode, der ændrer spillets dynamik på både godt og ondt.

Formlen for Geometry Wars' succes er egentlig ganske simpel. Man styrer et lille rumskib rundt på en bane med den ene analogpind, mens man skyder diverse geometrisk formede fjender med den anden. De døde fjender efterlader små grønne Geoms, der bruges til at forhøje sin score-multiplier, for på den måde at optjene flere points og forbedre sin placering på banens leaderboard. Hver banes sværhedsgrad stiger løbende, i takt med at flere og flere fjender sendes efter en, og hver geometrisk form har sin egen styrke og svaghed, så man skal tænke hurtigt og taktisk, hvis man skal overleve. Det er en enormt vanedannende formular, der har kostet mange gamere utallige timer foran skærmen, da man konstant lokkes af lige at skulle slå sin vens high-score, eller bare forbedre sin egen stilling overfor resten af omverdenen. Alt dette har tidligere foregået på flade todimensionelle baner, men det er der denne gang lavet om på.

Geometry Wars 3: Dimensions' banedesign er meget fokuseret på den tredje dimsension, hvilket titlen også lægger op til. Der er ikke længere tale om flade todimensionelle baner, hvor man blot skal holde øje med hvad der foregår over, under og ved siden af sig. Hver bane har nemlig en helt unik geometrisk form, der i den grad gør, at man skal tænke sig ekstra godt om før man blindt styrer væk fra de fjendtlige former, idet man nemt kan blive overrasket af, hvad der ligger og gemmer sig på bagsiden af banen. Det er et sjovt element, men til tider kan det også være en smule frustrerende, især på de mere kubistiske baner, hvor kameraet ikke tillader en at se, hvordan fjenderne egentlig er placeret på de andre overflader, hvilket tit kan føre til at man bare må satse på, at der er plads til at man kan springe hen på overfladen. Det er et fåtal af baner, der lider af dette problem, men de tilstedeværende baner kunne i den grad godt bruge en form for kamerastyring, så ens figurs overlevelse ikke afhænger af rent og skært held.

Som noget nyt i serien findes spillets Adventure-mode. Her skal man kæmpe sig igennem 50 forskellige baner fordelt på forskellige spiltyper, hvor man enten har begrænsede liv eller tid til at opnå en hvis score for at optjene stjerner og låse op for nye baner. Her er de små grønne Geoms enormt vigtige, da man i de senere baner har brug for rigtigt mange multipliers for bare at gøre sig fortjent til en enkelt stjerne ud af tre, og ikke mindst fordi de kan bruges til at opgradere sine droner, der låses op for enkeltvis efter hver boss-kamp. Disse droner er enormt vigtige for at kunne klare sig gennem banerne, og deres funktioner rangerer fra at hjælpe spilleren med at skyde, til at indsamle Geoms for spilleren. Dette kan i de mere avanceret formede baner være altafgørende, da man hurtigt kan trænges op i en krog, og ellers må vinke farvel til en stor mængde multipliers. Adventure-mode er sjovt og giver spillet en god fornemmelse af progression. Desværre medfører denne mode også, at leaderboard-kampen bliver en smule tilsidesat, ikke mindst fordi erfarne spillere med højt opgraderede droner til hver en tid vil klare sig bedre end folk der ikke er nået helt så langt i spillet. Dette kunne være afhjulpet af muligheden for at begrænse spillerne til et forudbestemt skib og drone, så alle kæmpede på lige plan.

Ud over Adventure-mode kan spillet også spilles i klassisk stil. Her har man mulighed for at vælge mellem de gamle spil-modes fra det andet spil i serien, lige pånær Sequence. Det er et fint lille sidestykke, men ikke noget der lægges den store vægt på, hvilket nok vil ærgre nogle fans af serien. Det er også muligt at spille co-op lokalt eller konkurrere med andre på nettet i to spil-modes, nemlig Stock, hvor man har begrænset ammunition og løbende samler mere op, mens man kæmper mod en boss, og Summoner, hvor man skal smadre tårne, der spawner fjender. Begge online-dele kan spilles fire mod fire, men matchmaking-systemet halter desværre en del, og det lykkedes mig kun at spille disse spilformer en mod en, hvilket desværre var en lidt flad oplevelse.

Geometry Wars 3: Dimensions er et solidt og sjovt twinstick shooter-spil, der ændrer formlen en smule til fordel for en mere sammenhængende progressionsdrevet Adventure-mode. Ændringen er velkommen, men jeg kan klart se visse fans af serien savne den mere rene leaderboard-konkurrence, hvor ens points ikke afhænger af hvor meget ens skib er opgraderet, men rettere ens evner. De nye tredimensionelle baner er også ganske sjove, men ikke noget vildt revolutionerende indenfor genren, da dette er set før i andre titler. Det er en smule synd at co-op er begrænset til kun at kunne spilles lokalt, men det sløve matchmaking system havde nok også gjort det uinteressant at måtte vente længe på at finde folk at spille med, hvilket i øjeblikket er tilfældet med det to andre online-modes.

På trods af dette vil jeg stadig anbefale spillet til alle der elsker twinstick shooter-spil med masser af action og farver, og ikke mindst kaos i sin sjoveste form.