Ghost Recon: Future Soldier

En af Ubisofts helt store kommende titler er det nyeste spil i Ghost Recon-serien: Future Soldier. Ghost Recon-serien har ligesom sin storebror Rainbow Six altid været kendetegnet ved at kombinere rendyrket action med strategisk planlægning. Ved hjælp af den nyeste militærteknologi har man bl.a. tidligere kæmpet sig igennem Mexicos støvede gader for at redde den amerikanske præsident. Men der er sket meget siden sidst, og Ubisoft har især arbejdet hårdt med at skabe det mest intensive og spændende kooperative gameplayelement i et moderne skydespil. For at finde ud af mere, var vi som det eneste skandinaviske magasin blevet inviteret til Ubisofts hovedkvarter i Paris for at få et eksklusivt kig på spillet.

Præsentationen foregår i Ubisofts præsentationsrum, hvor memorabilia i form af Sam Fisher fra Splinter Cell står side om side med store plakater af Rayman. På storskærmen viser spillets lead designer Roman Oriola de nye tiltag, som Ghost Recon: Future Soldier præsenterer. Her dukker især et begreb op som skal vise sig at være helt afgørende for spillets succes: Intel. Intel er ikke noget nyt i Ghost Recon sammenhæng, men den måde det bliver brugt på, er alfa omega for spillerens progression igennem spillet. Kort fortalt handler Intel om at skaffe sig et overblik over spillets baner. Det drejer sig især om rekognoscering, og at dele oplysninger med resten af sit hold, og på den måde har Ubisoft lagt vægt på spillets grundlæggende essens og det, der adskiller Ghost Recon fra alle andre team-baserede shootere, og skabt et mere virkelighedsnært og nutidigt spil.

Til at samle Intel har man flere forskellige værktøjer i sin besiddelse som gruppeleder. Mest prominent, og samtidig også sjovest at benytte, er den fjernstyrede drone, der som en miniatureudgave af en flyvende tallerken kan kastes op i luften når som helst og styres rundt på hele banens område. Her kan man tagge fjender ligesom systemet fra Battlefield. Når man tagger en fjende, lyser denne op på medspillernes skærme som et lyserødt omrids, og alt afhængig af om man spiller alene eller med en ven, kan man vælge hvem der skal neutralisere fjenden. Det virker fabelagtigt, og når man ser hvordan taggede fjender lyser op på sine medspilleres skærme i real-time, kan man ikke andet end at glædes over synet. Det er dog ikke kun en visuel funktion, for efter man har tagget fjender kan man sammen koordinere et effektivt angreb.

I vores præsentation blev dronen sendt op i luften, for derefter at lande på et nærtliggende olierør, hvor man så kan styre dronen som en edderkop der klæber sig fast til overflader. Dronens transformation foregår i øvrigt i en naturligt sammenhængende og virkelig lækker animation. Dronen blev herefter styret ind i en nærliggende bygning hvor fire lejesoldater sad og småsludrede. Efter at have tagget alle fire, kan teamet af 'spøgelser' i ro og mag indtage forskellige positioner og når alle har sigtet placeret på en fjende, kommer en shoot-command op på skærmen. Hvis man derefter koordinerer angrebet rigtigt og skyder samtidig, går skærmen i slow-motion, og fjenderne falder alle til jorden på samme tid. Det er svært tilfredsstillende og enormt givende, på den måde at se hvordan ens taktiske forberedelser og anstrengelser bærer frugt.

Ubisoft har dog ikke kun anstrengt sig med spillets basale præmisser, for det er på alle måder en mere lækker og realistisk udgave af verdenen vi her får præsenteret. Under min snak med spillets associate producer Thomas Leroux-Hugon, fortalte han hvordan de havde besøgt miltærbasen Fort Bragg, og hvis nogen skulle være i tvivl, er det der Ranger-skolen uddanner nogle af USA's skarpeste elitesoldater. Fort Bragg har foruden sine træningsfaciliteter også en researchafdeling, og på den måde er de tekniske hjælpemidler, soldaterne har i spillet, baseret på teknologi der kan bruges af rigtige soldater om få år. Det var ligeledes her Ubisoft hyrede tidligere elitesoldater til at udføre motion capture sekvenserne, så alle animationerne ville være så livagtige og realistiske som overhovedet muligt. Kombinerer man det med en mere rå artstyle, er resultatet allerede på nuværende tidspunkt visuelt spændende.

Den bane vi så, foregik i Nigeria, hvor udenlandske lejesoldater har etableret en lukrativ forretning for våbensmugling og i processen dræbt lokalbefolkningen. Således ligger der bunker af lig i gaderne, og spillet projekterer i den forbindelse små videoklip der afdækker hvad der her er foregået. Tænk på det som systemet i Splinter Cell: Conviction, hvor information også bliver direkte inkorporeret i spillets omgivelser. Dette tydeliggøres især da vi når til præsentationens klimaks. Fjenderne har oprettet en base i et gammelt olieraffinaderi, og en kulsort pil materialiserer sig på himlen for at angive målet. Her sendes dronen op igen for at spejde området, og overraskelser kommer hurtigt til syne. Imellem raffinaderiet og soldaterne løber en lokal flod. Langs bredden af floden er miner placeret. Der er også en nærliggende bro over floden, men denne er beskyttet af automatiske turrets. Vi vælger dog at krydse floden, og her viser en af udviklerne hvordan man kan se elektronik og metaller ved hjælp af en udvidelse af ens night-vision. Spillets farver skifter til en x-ray grønlig nuance, hvor minerne fremtræder klart som dag, og det gælder ikke kun for den enkelte spiller, men for hele holdet som også kan se minerne. En af soldaterne kaster en emp granat, der næsten lydløst uskadeliggør minerne og hele holdet kan nu bevæge sig sikkert over floden.

Her nedkæmpes fjenden hurtigt og effektivt, og en spændende tilføjelse er den nye intel-granat, som lydløst eksploderer og markerer selv de fjender man ikke se, fjender der f.eks. tager cover. Efter kampen slutter og vi har overtaget vores objektiv, kommer en spændingssekvens hvor vi skal holde positionen for at kunne tilkalde ildstøtte fra luften. Lastbiler og Hind-helikoptere kommer drønende ind på området, og det udvikler sig vildt og voldsomt. Vi får dog holdt skansen, og missilet nedslår ved vores position, hvorefter det afrikanske støv hvirvler op i luften, og gør sigtbarheden lig nul. Igen slår vi over til vores magnetiske x-ray syn, og vi kan nu se at grønlige skikkelser og deres våben bevæger sig mod os, men da fjenden ikke deler teknologien og derved ikke kan se igennem sandskyen, kan vi pille dem ned så let som ingenting.

Dette afsluttede vores præsentation af spillets singleplayer, men så var der heldigvis også multiplayer, hvor vi så hvordan de forskellige klasser har hver deres styrker. Med klasser som scout, engineer og rifleman kan man selv vælge om man vil tage en aggressiv eller mere støttende funktion. Jeg prøvede f.eks. en engineer og satte straks dronen i luften. Ved at holde dronen over en fjende, kunne mine holdkammerater straks se fjendens omrids på deres skærme, akkurat ligesom i singleplayer kampagnen. Spillets scout var også interessant, da denne kunne blive usynlig når figuren stod stille i cover, ligesom marksman-klassen i Killzone. Det er sådanne detaljer der gør at spillets multiplayer løfter sig op på et højere niveau, og det bliver spændende at se hvordan spillet balancerer klassernes forskellige evner.

Det eneste man sad og savnede efter at have set og spillet Ghost Recon: Future Soldier, er mere tid med spillet, for det ser hamrende godt ud. Den version vi så var et tidligt build, så grafikken og netkoden fremstod ikke altid fra sin bedste side, men det ændrer ikke ved at spillet alligevel føles enormt velproduceret på nuværende tidspunkt. Vi vil i hvert fald holde et vågent øje med denne titel, for det kan vise sig at blive et af de allerbedste co-op oplevelser når det udkommer i 2012.

Under Microsofts pressebriefing på E3, afslørede Ubisoft nogle af detaljerne omkring hvordan Future Soldier vil understøtte Kinect. Alle våben i spillet kan personliggøres på diverse leder og kanter, og dette kan gøres via Kinect - enten ved kropsbevægelser eller stemmetyring.

Systemet virker ganske elegant. Våbnet og dets forskellige dele hænger adskilt i luften, og man kan zoome ind på hver enkelt del og vælge at udskifte den gennem en simpel menu. Gider man ikke rode så meget med de finere detaljer, kan man i stedet bede spillet gøre arbejdet for en. Spillet adlyder stemmekommandoer som "optimize for range" eller "optimize for close combat", og vil man teste sit nye arsenal, er det bare at ytre ordene "test" - så står man straks på en skydebane med det valgte udstyr. Man kan tilmed bede spillet sætte et tilfældigt våben sammen.