Hvis du ved noget som helst om Ghost Recon-serien, så ved du også, at man ikke kommer særlig langt ved at storme fremad med aftrækkeren i bund. Få spil understreger at hastværk er lastværk som dette gør. Man er nødt til at tage den med ro - ellers bliver man bare skudt af en eller anden gut, man aldrig nåede at se.
Sådan er det også i Ghost Recon Online, der seriens første forsigtige skridt ud på free to play-markedet. Men lad dig ikke narre af den beskrivelse: GRO har produktionsværdier som et AAA-spil.
Man er hurtigt i gang. En meget pædagogisk tutorial viser hvordan man køber udstyr til sin figur og sætter den op, og efter få øjeblikke er man i gang med sit første spil. Her er tre klasser - assault, specialist og recon - der udmærker sig ved deres udvalg af våben og særlige gadgets. Assault bruger primært rifler, specialisten har maskingeværer, og recon er finskytte. Dertil kommer deres gadget-evner, der kan bruges efter en mindre periodes opladning. Specialisten kan for eksempel lave et skjold, der afbøjer fjendens kugler og beskytter kammerater, eller aktivere en EMP, der forhindrer fjenden i at bruge deres gadgets. Assault-klassen har en varmekanon, der slører ens syn og forhindrer en i at skyde, og generelt er vildt ubehagelig at blive udsat for.
Som sagt er hastværk lastværk i GRO. I stedet handler det mere om positionering og flankering, og man er nærmest tvunget til at gå i dækning bag hjørner, halvmure, fabriksmaskiner, byggematerialer og så videre. Faktisk straffes man med ekstra rekyl og unøjagtighed, hvis man forsøger at skyde frit stående, og har man sprintet, er der en lille periode på et sekund eller to, hvor man absolut intet kan ramme.
Kombineret med det faktum, at der ofte kun skal et par skud til at dræbe en, er man nødt til at gå mere metodisk til værks, tænke over hvor fjenden befinder sig, og udnytte de oplysninger man får fra sine holdkammerater. I bedste Future Soldier-stil kan man se konturer af fjenden, hvis en af recon-gutterne har aktiveret deres Oracle-gadget, ligesom der også er andre muligheder for at markere modstanderne for ens kammerater, for eksempel med et lasersigte monteret på siden af ens gevær.
Ghost Recon Online føles på ingen måde som en discount-titel af den art, mange nok forbinder med free to play-mærkatet. Grafikken er flot og detaljeret, netkoden virker skarp, og styringen sidder lige i skabet. Mellemrumstasten bruges til at gå i cover langs vægge og lignende, og man styrer let om man vil læne sig ud til siden for at skyde rundt om hjørner og des lige. Jeg har kun en enkelt gang oplevet, at styringen ikke gjorde nøjagtig som jeg ville, og jeg hang med røven ud bag et buskur, i stedet for at kigge ned af løbet på mit gevær. Det er bedre end mange spil kan prale af.
Det er essentielt at kunne spille som et hold, hvis man vil gøre sig noget som helst håb om sejr i GRO. Og når det hele kører, er det rent ud sagt en fornøjelse at spille. Desværre er det også den type spil, der tiltrækker den slags folk, der klynger sig til deres sniper-riffel som var det en sutteklud, og insisterer at sidde allerbagerst for at prikke til fjenden på afstand. Det kan godt være en frustrerende oplevelse, når det handler om at erobre et kontrolpunkt, der ligger 300 meter længere fremme, og har man for mange af disse tvangs-snipere på sit hold, har man reelt ikke en chance.
Spillet har kun fire baner, hvilket efter min mening er i underkanten - især fordi det endnu ikke er lykkedes mig at have et sjovt spil på den ene af dem, jf. førnævnte sniper-idioti. Men de øvrige baner er godt designede og har rigeligt med alternative ruter, vertikal action og muligheder for at flankere. Især Onslaught-banerne fungerer godt, hvor de to hold skiftes til henholdsvis at angribe og forsvare en række kontrolpunkter. Den anden spiltype er Conquest, hvor de to hold begge kæmper om kontrollen over en serie af punkter.
Som med de fleste (eller alle?) free to play-titler er her selvfølgelig en butik, der prøver at lokke penge ud af dig. Efterhånden som man stiger i level får man adgang til nye våben, granater, grej, beklædningsgenstande og så videre. Disse kan betales på to måder: enten med guld, som man køber sig til, eller med RP, som man optjener ved at spille. Indtil videre har vi ikke fundet nogen items, der ikke kunne betales på begge måder.
Man finder dog hurtigt en lille snert af grådighed, når man kigger i butikken. Nogle items er nemlig såkaldte "consumables", som man kun får et fast antal af. Det gælder blandt andet panser-opgraderinger (af typen der for eksempel lader dig regenerere et halvt hitpoint mere per sekund), specialammunition - og håndgranater. Ja, håndgranater er noget man skal købe sig til, og de sælges i pakker af fem.
Ganske vist får man kastet RP-point i nakken (man kan snildt tjene flere tusind af dem på en aften), og granaterne er temmelig billige - desuden får man ofte en håndfuld foræret, når man stiger i level - men det virker stadig en anelse nærrigt i mine øjne.
Prisen på andet tilbehør virker dog rimelig, og de fleste våben er balanceret således, at der kun er få af dem, der er klare opgraderinger på alle punkter (skade, rekyl, præcision, vægt osv) end dem, man starter ud med, og man er som sagt ikke tvunget til at finde dankortet frem.
Ghost Recon Online er bestemt ikke et spil for alle. Det kræver en grad af tålmodighed og planlægning at få succes, og hvis du mere er til run'n'gun-stilen fra spil som Call of Duty, så falder det nok ikke i din smag. Har du derimod ikke noget imod at sidde gemt bag tungt maskineri, eller nøjsomt liste rundt om fjenden og angribe dem fra siden, så er det klart værd at give et kig. For udover granatudsalget rammer Ghost Recon Online tæt på plet på alle punkter. Og hvis dette er udtryk for den fremtidige kvalitet af Ubisofts freemium-satsninger, så ser det lyst ud.