Ubisoft er blevet kritiseret for at lade deres forskellige serier smelte sammen og blande sig for meget. Der er dog heller ingen tvivl om, at det, vi spillede af Ghost Recon Wildlands, havde en vis Far Cry-stemning over sig. Men det skal dog siges, at i stedet for at være en Far Cry-efterligning, så rummer Wildlands mange ting. Lige fra Far Cry's action til det omhyggeligt planlagte, taktiske co-op gameplay, hvor man bruger droner til at spotte og tagge fjender, og så må man kommunikere med sine medspillere, for at kunne håndtere de udfordringer, der ligger foran jer.
Bolivia ligger scene til Ghost Recon: Wildlands, og det bliver nævnt ved et par lejligheder, at dette er det største open world actionspil, som Ubisoft nogensinde har lavet. Og verdenen i sig selv ser utrolig godt ud og ser ud til at byde på bred række forskellige terræner. Derfor bliver spillerne presset til hele tiden at nytænke sine taktikker, hver gang man går til en ny mission.
Hvis du så Ubisofts pressekonference (eller hvis du gerne vil se den kan du finde den lige <a href="http://www.gamereactor.dk/grtv/?id=267903>her</a>) til E3 i mandags, så du slutningen på en række quests, der ledte op til tilfangetagelsen af "El Pozolero", en mand der er ansvarlig for bogstaveligt talt at få de lig, Santa Muerte efterlader sig, til at forsvinde. Vi fik lov til at spille to af de missioner, der leder op til afslutningen på denne storyline. Strukturen i Ghost Recon: Wildlands er sådan, at du må gøre skade på Santa Blancas kartel og den korrupte regering ved at ramme forskellige dele af organisationen, produktionen, sikkerheden, deres ulovlige handel og indflydelse. Der vil være forskellige mål, som du skal nedlægge, og hvert af disse vil bringe dig tættere på en direkte kamp med lederen af deres kartel - El Sueño. Måske kan missioners opbygning sammenlignes med strukturen i Pandemics gamle spil Mercenaries. Du kan frit angribe enhver afdeling af organisationen og fokusere på netop det, du gerne vil.
Som det første skulle vi, i den række quests vi spillede, have fat i en, der kunne give os nogle brugbare informationer om El Pozolero. Det, der var interessant, var da vi spillede det for anden gang, og så at vagternes positioner ændrede sig og gav os et nyt scenarie anden gang (den ene gang var vagterne klumpet ret tæt sammen, mens de den næste gang var spredt meget mere ud). Forskellige tidspunkter på dagen vil naturligvis også påvirke situationerne. Personen, som vi ledte efter, var flygtet i en bil, og vi måtte derfor sætte efter ham. Endnu en skududveksling brød snart ud, efter vi var stoppet ved en tankstation tæt på. Det var ret åbenlyst, at dele af dette var planlagt, men som vi for eksempel også så i Just Cause, er der en god mængde af planlagte situationer og biljagter samt frembrusende gameplay. Efter vi fik de informationer, vi var ude efter, hoppede vi på en helikopter og fløj til en base et stykke fra tankstationen, hvor man opbevarede flere informationer om El Pozolero. Denne base var meget større og gav os langt flere strategiske muligheder. Tilfangetagne rebeller kunne blive sluppet løs for at hjælpe til med angrebet. Der var en morter, som var vigtig at nedlægge tidligt i angrebet. Lamper og spotlys samt alarmer skulle med i overvejelserne. Vi angreb om dagen, men om natten kan det være altafgørende at ødelægge disse lys.
I slutningen af dette segment i missionen, blev vi angrebet af en helikopter, og vi formåede faktisk at ødelægge den i begge gennemspilninger. Første gang sad vi på passagersædet i en jeep, der var på vej væk fra basen, mens vi skød på helikopteren med et stormgevær. Anden gang fik vi skudt piloten med et velplaceret skud, så mens helikopteren måske ikke eksploderede på spektakulær vis anden gang, så faldt den til gengæld stille og roligt ned på et tag.
Mens det ganske vist er sjovt at skabe kaos, så skal det dog lige noteres, at hvis man ender med at dræbe civile, så koster det altså i Ghost Recon: Wildlands. Dit mål er trods alt at befri folkene fra terroren af at bo i en narkostat. Så det er noget, du lige må huske på undervejs, og spillet favoriserer helt klart den ypperste præcision - også selvom du altid har muligheden for at skyde en samling røde tønder i stykker fremfor at henrette fjenderne med snigskytte-skud udført på samme tid med din co-op venner.
Demoen som vi spillede til E3, var en lille bid at det fulde spil. Ikke en poleret demo, og det kunne man se engang imellem (du kan se vores gameplay video her i previewet og selv bedømme). Men vi sætter pris på et ærligt blik på spillet, ni måneder før det overhovedet udkommer, og det skal da også siges, at dét at sætte sig med tre andre spillere ved siden af sig og spille fire personers co-op i Ghost Recon i et open world miljø ganske enkelt er helt vildt sjovt.
