LIVE
HQ
logo hd live | Deep Rock Galactic: Survivor
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      Gamereactor
      anmeldelser
      Ghost Rider

      Ghost Rider

      Spøgelsesbikeren laver hjulspin i endnu en filmlicens. Og det er oven i købet en rimelig en af slagsen. Asmus har testet spilversionen af Ghost Rider.

      Abonner på vores nyhedsbrev her!

      * Påkrævet felt
      HQ

      Johnny Blaze, opfindsomt navn i øvrigt, bliver narret af selveste Satan. Det kan ske for enhver, men for Johnny Blaze for det vidtrækkende konsekvenser. Hans hoved bryder i brand, han får noget ret cool lædertøj og han kan køre på en motorcykel lavet af helvedsild. Ikke nogen dårlig måde at blive narret på. Til gengæld har jeg personlig været lidt ligeglad med netop den superhelt. Og end ikke en film kan ændre på det indtryk, da Nicholas Cage, der spiller Ghost Rider, ikke lige er min kop te. Forestil jer derfor min overraskelse, da spillet dumper ind af min brevsprække og viser sig at være yderst spilbart!

      Ghost Rider er for at være grov en mere eller mindre direkte kopi af Devil May Cry og God of War. Når Ghost Rider kæmper, minder han chokerende om Kratos, med flammende kæber, akrobatiske færdigheder og vildskab. Præcis som i de to førnævnte spil, er det let at få hovedpersonen, i dette tilfælde Ghost Rider, til at se stilfuld ud når han kæmper, og præcis som i Devil May Cry og God of War kræver det en smule talent at se slutningen af spillet. Misforstå mig ikke. Ghost Rider er ikke et elskovsbarn mellem Devil May Cry og God of War. Det når ikke nogle af spillene til livet, men det er mere eller mindre ligegyldigt, for Ghost Rider er, til forskel fra mange andre filmlicenser, sjovt at spille.

      Der er en pæn mængde combos i spillet og der kan købes endnu flere. Der er nemlig et system der tillader dig at bruge de sjæle, fjender taber når de dør, til at opgradere dig selv og dine våben. Skulle du være virkelig hardcore, så kan du også købe ekstramateriale som tegninger, tegneserier, små videoer og andet godt. Det er ikke nødvendigt, men det fungerer alt sammen. I sidste ende bliver spillet monotont. Der er ikke megen afveksling at finde, eftersom det meste af spillet handler om at tæve diverse dæmoniske væsner med brændende kæder. Lidt variation er der dog i form af Ghost Riders kværn.

      Som en dæmonisk version af Road Rage går motorcykelsektionerne ud på at køre afsted, samtidig med man uddeler huskekager til de slemme fyre. Motorcyklen kan skyde projektiler fremad, mens Ghost Rider kan slå til højre og venstre. Igen, det er set før, men det er faktisk underholdende. Desuden krydres motorcykeldelen med forskellige forhindringer i form af hop og barrierer. Barriererne skal forceres ved at glide under dem, en manøvre der belønnes med slowmotion. På trods af effektens misbrug i spillenes verden, ser det faktisk ret lækkert ud. Desuden kan man more sig over de komiske ragdoll-effekter, såfremt Ghost Rider misser et hop.

      Dette er en annonce:

      Lutter morskab er Ghost Rider nu engang ikke. Kameraet følger ham lidt for tæt, hvilket betyder man ikke altid har helt styr på hvem der kaster ildkugler efter ham hvornår. Apropos grafikken er farvepaletten yderst begrænset. Helvede er nok ikke det mest humørfyldte sted, men det er vel ikke en undskyldning for farver, der aldrig viger langt fra jordfarver og flammerød?

      Det største problem ved Ghost Rider er, at det hele er set før. Jeg har moret mig fint i selskab med det, men man er hele tiden pinligt bevidst om at der findes bedre og mere solide bekendtskaber lige i nærheden. Desuden mangler Ghost Rider simpelthen noget variation, da selv ikke motorcykelsekvenserne puster nok liv ind i spillet. Ghost Rider er dog langt fra den værste filmlicens, der findes.

      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Dette er en annonce:
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      Ghost Rider
      06 Gamereactor Danmark
      6 / 10
      +
      Ganske underholdende. Solidt udført.
      -
      Det hele er set før. Mangel på variation. Drillende kamera.
      overall score
      er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

      Relaterede tekster

      1
      Ghost RiderScore

      Ghost Rider

      ANMELDELSE. Skrevet af Asmus Neergaard

      Spøgelsesbikeren laver hjulspin i endnu en filmlicens. Og det er oven i købet en rimelig en af slagsen. Asmus har testet spilversionen af Ghost Rider.



      Indlæser mere indhold