Ghostbusters: Sanctum of Slime

Ghostbusters: Sanctum of Slime bygger på en simpel præmis. Fire spillere bekæmper spøgelser i et dual-stik-skydespil set fra oven. Det lyder glimrende, og Ghostbusters-licensen er ideel til et co-operativt actionbrag som dette. Men der er bare noget, der ikke er helt på plads med Sanctum of Slime.

Min første oplevelse med spillet er i singleplayer. Her teamer jeg op med tre computerstyrede kammerater, og sætter ud for at rydde New York for korrumperede ånder. Styringen er simpel, man løber rundt med venstre styrepind og skyder med højre. Der er tre våben, der matcher farverne på controllerens knapper, og som også svarer til farverne på de spøgelser, du møder. Brug våben af samme farve som spøgelserne for hurtigt at ekspedere dem.

Det er tydeligt at spillet er designet med fire menneskelige spillere i tankerne, og den kunstige intelligens er i bedste fald rudimentær. Hvis du dør, og det kommer du til, da spøgelserne mest fokuserer på den spillerstyrede figur, vil de løbe hen og forsøge at genoplive dig. Det er ganske fint, men de timer det ofte ret dårligt, så du ender med en bunke døde spøgelsesjægere på det sted hvor du selv lod livet. Computerfigurene bruger ikke altid det rette våben til lejligheden, og de dækker aldrig, aldrig din ryg, hvis du fokuserer på en bestemt type fjende. Efter tre baner var jeg træt af spillet og dets temmelig frustrerende singleplayer-del.

Altså var det tid til noget co-op over nettet. Jeg gik online og valgte "quick match", og fandt ret hurtigt en gruppe. Det viste sig at spilleren, der var vært, allerede havde gennemført spillet, så vi blev kastet direkte i kamp med den sidste boss. Vi formåede at besejre bossen, og så havde jeg gennemført spillet. Sådan da. Der er 12 baner i alt, og med en god gruppe på fire spillere kan de uden tvivl løbes igennem på to-tre timer. Det er ikke noget langt spil, men det formår stadig at virke ensformigt, da mange af omgivelserne bliver genbrugt. I de fleste baner går du og dit hold fra rum til rum, bliver låst inde og bekæmper bølge efter bølge af spøgelser, låser døren op og fortsætter, og gentager dette mønster indtil I møder en boss. Nogle baner består kun af bosskampe, og der er også en sektion hvor I kører i New Yorks gader i Ecto-1.

Den næste session, jeg blev kastet ind i med "quick match", startede på første bane, og vi nåede omkring halvvejs gennem spillet på en times tid. Dette var uden tvivl den bedste oplevelse, jeg har haft med spillet indtil videre. Desværre understøtter det ikke drop-in/drop-out multiplayer, hvilket er både en skam og helt uforståeligt. Med et spil som dette burde ens venner virkelige kunne slutte sig til midt i legen.

Hvad angår gameplayet savner jeg en eller anden form for defensivt trick, som et skjold eller en slags undvigemanøvre. Det føles en smule overfladisk, og selv med jagten på multipliers og high scores er der ikke meget at se eller opleve i Sanctum of Slime, når man er kommet forbi den første halve time. Og så må jeg sige at det overrasker mig, at udviklerne har problemer med kameraet i et spil med isometrisk perspektiv. Der er vægge, der kan spærre dit udsyn, og nogle gange ender din figur uden for skærmen hvis dit hold deler sig. Der er et par andre tekniske problemer, men kamerafejlene er virkelig overraskende og virker temmelig sløsede.

Spillet prøver at fortælle historien om de fire begynder-jægere gennem en stribe tegneserie-agtige mellemsekvenser. Ikke forfærdeligt spændende, men heller ikke forfærdeligt. Til gengæld hader jeg at de har tildelt en achievement for at se alle mellemsekvenserne uden at springe dem over. Sådan bør man ikke designe en achievement eller et trophy, og det føles nærmest som en straf, især fordi mellemsekvenserne har det med at blive lidt lange.

Ghostbusters: Sanctum of Slime er sjovt i korte perioder når det spilles med venner. Systemet med farvekodede fjender er en god ide til et co-op-spil, men de blå projektiler flyver rundt mellem væggene og skaber en del forvirring. Måden farverne fungerer på betyder at de forskellige våbenstile ikke betyder det store. Man kan ikke bruge det shotgun-agtige gule våben til at ordne blå eller røde fjender på klos hold, og det samme gælder de andre våben.

Til 800 Microsoft Point forventer jeg ikke en særligt lang eller ekstremt dyb oplevelse, men det føles bare for simpelt, goldt og ensformigt til at være købet værd. Medmindre du virkelig hungrer efter et nyt firespillers co-op-eventyr, så spar dine penge.