Dansk
Gamereactor
anmeldelser
G.I. Combat: Battle of Normandy

G.I. Combat: Battle of Normandy

G.I. Combat kommer fra samme udviklerhold, som stod bag Close Combat, så måske er der lagt op til, at den gode gamle krigsstrategistemning er flyttet med over i 3D-verdenen?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der var engang, hvor krigsstrategispil foregik med små papbrikker på spisestuebordet. På pc-fronten kunne man bl.a. finde Close Combat-serien, med en flot feeling, som nok var traditionen tro men som samtidig fungerede flydende og dynamisk. G.I. Combat kommer fra samme udviklerhold, som stod bag Close Combat, så måske er der lagt op til, at den gode gamle krigsstrategistemning er flyttet med over i 3D-verdenen?

HQ

Vi befinder os endnu en gang i Normandiet. Ikke et videre originalt udgangspunkt, kan man mene, men ikke desto mindre et centralt, historisk udgangspunkt for spillerens krigstaktiske udfoldelser. Rent tidsmæssigt strækker G.I. Combat sig fra landgangen på Omaha Beach den 6. juni 1944 til erobringen af St. Lô i slutningen af juli 1944.Spillet giver mulighed for at operere med amerikanske faldskærmstropper og infanteri mod tyskerne, der er fordelt på ordinære hærenheder, SS-enheder, faldskærmsjægere og særlige enheder, som er rekrutteret på østfronten. Der som udgangspunkt lovet en geografisk akkuratesse, der skulle genskabe landskaberne ned til nøjagtig placering af de enkelte træer.

Inden du overhovedet har folk at sige Go til, skal du foretage indkøb af både mandskab og materiel. Omkring 60 forskellige enheder er det blevet til, så på dette tidspunkt var jeg - trods en lidt vel sløv brugerflade - tilbøjelig til at have forventningerne om et gedigent spil i behold. Hvor man i Close Combat-serien så lodret ned på spilarealet, foregår G.I. Combat i en ’ægte’ 3D. Det betyder som udgangspunkt, at man skulle kunne få en bedre rumlighed i spiloplevelsen. Men efterhånden bygger man en gedigen skuffelse over spillet op. Fladt, kedeligt og noget nær blottet for den detaljerigdom, som gjorde forgængerne spændende.

Der til kommer, at så godt som intet er automatiseret - og dermed forenklet - for spilleren. Samtlige ordrer om bevægelse, stilstand eller kampindsats skal indstilles og afgives manuelt. Det betyder, at man meget hurtigt oplever, at betjeningen står i vejen, ja totalt skygger for en fornuftig og i hvert fald bare acceptabel spiloplevelse.
Det værste er imidlertid, at spillet bliver afvikles ulideligt langsomt, nærmest som om der er nogen, der fjernet de ædlere dele i pc’en og erstattet dem med en udtjent 486’er med ganske få MB RAM. Dertil kommer, at styringen af enhederne er både ustabil og lige så langsom som spillet i øvrigt. Det er noget nær umuligt at kunne reagere hurtigt og effektivt på trusler i omgivelserne, så uopmærksomhed - og ikke mindst irritation over spillets tempo - bliver ubønhørligt straffet.

Hvis man skal anstrenge sig for at finde positive sider ved spillet, så må man helt sikkert ofre den tekniske akkuratesse ved enhederne et par bemærkninger. En omfattende research har i hvert fald udstyret med den enkelte enhed med realistiske egenskaber - og spillet beregner i øvrigt løbende informationer om enhedernes ressourcetilstand, moral og meget andet. Fjendens kunstige intelligens er samtidig mere end almindeligt velfungerende, så vær forberedt på at få kam til dit hår fra allerførste færd. Dette og en jævnt hen passende stemning i baggrundsmusikken er dog langt fra nok til rokke ved helhedsindtrykket af et gennemgående mislykket spil.

Dette er en annonce:

Din egen intelligens er til gengæld mere kunstig end intelligent. Dine soldater kan hverken finde ud af det ene eller det andet, og når du er nødt til at hjælpe dem manuelt med noget så basalt som at søge dækning, så bliver dit fokus på fjenden sløret. Det er en aldeles fornuftig hensigt at spilleren skal udnytte landskabet og at det ikke nødvendigvis nytter at pløje fremad med aftrækkeren i bund. Designet af omgivelserne er imidlertid upræcist, så det kan være en prøvelse at styre enhederne igennem selv relativt ukomplicerede landområder. G.I. Combat er udstyret med en baneeditor, som skulle give gode muligheder for at designe egne slag eller ændre forudsætninger for eksisterende slag. Problemet hér er - ikke overraskende - det samme som med selve spillet: Det kører djævelsk langsomt!

Jeg har en alvorlig tvivl om, at der skal et grundlæggende nyt design, en mere end almindeligt grundig optimering af G.I. Combats game engine og en solid tilførsel af hjernekapacitet til den kunstige intelligens til, før spiloplevelsen bliver tålelig. Indtil da, bør man anbefale at spille Close Combat-spillene igen, mens udviklerne hos Freedom Games finder ud af, hvordan de kan redde stumperne - og de alt andet lige udmærkede intentioner for G.I. Combat.

04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Omfattende research har givet de enkelte enheder realistiske egenskaber.
-
Spillet afvikles ulideligt langsomt. Så godt som ingen automatisering af spillerens ordrer til enhederne. Det visuelle indtryk er fladt, kedeligt og så godt som blottet for detaljer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

G.I. Combat: Battle of NormandyScore

G.I. Combat: Battle of Normandy

ANMELDELSE. Skrevet af Carsten Skov Teisen

G.I. Combat kommer fra samme udviklerhold, som stod bag Close Combat, så måske er der lagt op til, at den gode gamle krigsstrategistemning er flyttet med over i 3D-verdenen?



Indlæser mere indhold