Goat Simulator Remastered

Jeg købte det originale Goat Simulator på tilbud for ikke så længe siden. Jeg havde hørt om dets oprindelse som et prototypespil, og jeg blev glædeligt overrasket over, hvor sjovt spillet faktisk viste sig at være. Jeg kan huske, at jeg hurtigt blev tiltrukket af muligheden for at spille sammen i co-op, af humoren og uforudsigeligheden, og da jeg havde nydt både originalen og Goat Simulator 3, var jeg spændt på at prøve Goat Simulator Remastered. På den anden side overvejede jeg straks, hvor interessant en gentagelse af dette spil ville være, når man ser på manglen på en historie og struktur, som kendetegner serien. Og er der overhovedet brug for denne remaster, når der også er Goat Simulator 3?

Det er sådan lidt et problem man står overfor med alle remasters, når serien er fortsat i mellemtiden, og tilbyder et hav af features som et remaster af naturlige årsager ikke kan.

Med hensyn til mit første spørgsmål: Goat Simulator Remastered virker som en kopi af Goat Simulator, men genskabt i Goat Simulator 3-grafikmotoren. Du spiller som en ged i et sandkassemiljø, hvor du frit kan strejfe rundt og skabe så meget kaos som muligt. Uanset om du slår fodgængere i hovedet, sparker til tilfældige genstande eller slikker på ting bare for at se, hvad der sker, er gameplayet med vilje tilfældigt og åbent. Der er ingen egentlige mål ud over at skabe kaos, hvilket kan være underholdende, hvis man er i den rette stemning. Visuelt er spillet blevet opdateret til at matche Goat Simulator 3's standarder, og selvom den forbedrede grafik er flot, synes jeg ikke, at den gør meget for at ændre oplevelsen. Fikst uden at være prangende.

Remaster-versionen indeholder flere verdener, og jeg var nysgerrig efter at udforske dem, især de udvidelser, jeg havde savnet i det oprindelige spil. Der er f.eks. et RPG-lignende område med middelaldertema, en rumstation med rumskibe og et zombie survival-område med en ret stor by at udforske. Humoren og absurditeten er der stadig, og jeg nød at opdage nye jokes og finurligheder i DLC-områderne. Men da jeg genbesøgte de to oprindelige maps, mistede jeg hurtigt interessen, da jeg allerede havde oplevet det meste af, hvad de havde at byde på, og uden nyt indhold eller opdateringer holdt de ikke min opmærksomhed længe.

Ligesom i de andre Goat Simulator-spil er et af højdepunkterne i Goat Simulator Remastered for mig co-op på sofaen. At kunne spille med op til fire personer gør spillet meget sjovere, da det kaotiske gameplay bliver endnu vildere, når man deler det med sine venner. Vi grinte en masse af referencerne til andre spil og latterlige situationer generelt, og multiplayer-aspektet får virkelig det bedste frem i spillet. Jeg synes også, at spillet er tiltalende, hvis man vil spille sammen med børn. Den enkle mekaniske struktur gør det tilgængeligt og nemt for yngre spillere at nyde. Efter min mening skinner spillet simpelthen igennem sammen med andre.

Desværre er de mange fejl, der var en del af det oprindelige Goat Simulator, stadig til stede i remasteren. Jeg så frem til en mere problemfri oplevelse end i originalen, men jo mere jeg spillede, jo mere frustreret blev jeg. Min ged sad ofte fast på tilfældige steder og især i affald. En gang blev både min ven og jeg fanget i en træpalle inde i rumområdet, hvilket er frustrerende, selv om der altid er mulighed for bare at respawne. Jeg lagde også mærke til, at objekter i spillet, som madboder eller hegn i zombie-området, ofte kollapser kaotisk, så man bliver viklet ind i dem. Jeg synes, at når man laver en remaster, bør man i det mindste forsøge at udbedre sådanne fejl, da de hæmmer det grundlæggende gameplay. Jeg ved at fysisk uforudsigelighed er en del af hele konceptet, men det her er dovenskab, ikke tiltænkt kaos.

Da jeg spillede det oprindelige Goat Simulator, var dens ujævne kanter tilgivelige. At vide, at det var startet som et lille projekt til en udviklerkonkurrence, gjorde, at dets særheder føltes charmerende snarere end frustrerende. Men nu, med Goat Simulator Remastered, føler jeg, at den charme ikke holder lige så godt. Uden en historie eller væsentlige opdateringer føles tilfældighederne mere gentagende, og jeg kedede mig hurtigere, end jeg havde forventet. Jo mere jeg spillede, jo mere fik jeg en følelse af, at jeg hellere bare ville spille Goat Simulator 3 igen. I det spil har det sjove og kaotiske i det mindste en form for struktur, og vittighederne føles som om, de har mere dybde.

Afslutningsvis tror jeg, at Goat Simulator Remastered stadig kan være en sjov introduktion til serien for nytilkomne. Det er et solidt valg til couch co-op, hvor det latterlige gameplay og kaoset garanterer en masse grin. Hvis du leder efter et afslappet festspil, som du kan nyde sammen med venner eller børn, er det nemt at anbefale i disse scenarier. Men for tilbagevendende spillere, eller hvis du leder efter noget at spille alene, synes jeg ikke, der er nok her til at gøre remasteren værd at købe. Den manglende historie og det fejlbehæftede gameplay betyder, at du er bedre tjent med at bruge dine penge et andet sted, selv på Goat Simulator 3, som virker som et mere fornuftigt køb, da det tilbyder samme sjov, men i en meget mere komplet pakke.