God of War var på en og samme tid en åbenbaring og en forbandelse. Åbenbaringen kom i form af et klokkeklart episk eventyr, trukket af en af den tids mest imponerende spilmotorer og styret med hård hånd af Grækenlands nok mest hidsige slagter. Spillet indeholdte et utal af velkoreograferede kampe, kløgtige gåder og en velfortalt historie - og den dag i dag, har jeg ikke en gang, fortrudt mit 10-tal. Sammen med Shadow of the Colussus, står God of War som et af mine bedste spilminder på den nu hedengangne PlayStation 2.
At spillet også kommer pakket med en forbandelse er helt tydeligt. God of War var så mange lysår foran alt andet og action niveauet så meter tykt, at alt siden hen har blegnet ved nærmere sammenligning. Det er en trist, men meget beviselig kølvandseffekt. Sæt Devil May Cry på og Dante virker som en rolator-trængende gammel mand, tag kontrollen over Nariko i Heavenly Sword og du føler at genren har taget en skridt tilbage. Prøv evt. til sidst Ninja Gaiden, hvis altså du overhovedet har tålmodigheden til spillet længere, så kan du se hvad jeg mener: God of War har sat niveauet meget, meget højt.
Om det er noget amerikanske Ready at Dawn sidder og tænker over, mens de lægger sidste hånd på God of War: Chains of Olympus, firmaets andet spil på PSP (deres første var det fremragende Daxter) er jeg ikke klar over, men der er ingen tvivl om at Kratos første eventyr på den lille widescreen-skærm er åleglat og produceret af en håndfuld mennesker, der har det præcis som jeg selv med Kratos, de elsker den græske kødhakker.
Chains of Olympus er en forløber til det første God of War og handler om det årti der ligger forud for opgøret med Ares og resten af guderne på Olympen. Eventyret tager sin begyndelse i Attica, hvor du er vidne til en enorm flåde af persiske skibe som angriber. Dermed så får du altså Kratos' mange år som træl serveret, noget der smider endnu mere kød på de i forvejen tykke knogler, der udgør legenden om Kratos. Præcis hvor velfortalt og interessant historien bliver, er svært at sige, da den tidlige demo jeg har spillet var meget begrænset, men det lover umiddelbart godt.
Det tekniske niveau er også svært sådan rigtigt at kritisere, men ikke at vurdere. Kratos gør sig muligvis bedre på en stor skærm og serien mister måske lidt af sit episke feel, ved at blive presset ned i den lille widescreen-skærm, men efter en halv time med projektet mellem hænderne, så er det sjældent noget man lægger mærke til. Slet ikke når Kratos først begynder at uddele tæsk, musikken buldrer derudad og seriens smukke mellemsekvenser løber hen over skærmen.
Hele introsekvensen i spillet, der naturligvis også vikarierer som en tutorial, virker nærmest som en hyldest til det oprindelige spil, hvilket absolut ikke skal forstås som kritik. Enhver der har spillet Santa Monica Studios spil, kan nemlig bevidne, at begyndelsen i det første spil, der lader dig løbe hen over et vuggende skib og som ender i et brag af en kamp med en Hydra, er enorm velproduceret. I Chains of Olympus munder den første reelle boss-kamp ud i en dødsdans med en Cyclop, men efter at du har besejret den, så kommer spillets egentlige hovedfjende, en hidsig Basilisk - og så begynder en kamp, der til forveksling ligner kampen med Hydraen.
Skal der kritiseres noget, så er det at visse dele af mellemsekvenserne (indtil videre) kan have det svært ved at indloade alle overfalder og polygoner, inden du ser et område på skærmen. Dette bryder i den grad illusionen om et ældgammelt og mytisk Grækenland befolket med alt fra veltrænede soldater til fabeldyr og guder, men jeg regner stærkt med at dette skyldes, at Ready at Dawn endnu ikke har optimeret spilmoteren helt endnu - i hvert fald har firmaet klaret opgaven med en spraglet Haven City i Daxter til bravur, så mon ikke det også lykkes med Chains of Olympus?
Sony har endnu ikke en nagelfast dato for udgivelsen af God of War: Chains of Olympus, men spillet burde være på gaden i løbet af første kvartal af år 2008.