Gori: Cuddly Carnage

Hvis Gori: Cuddly Carnage skal beskrives med en enkelt sætning, som i øvrigt er taget fra spillet selv, så må det være: "We came here to chew bubblegum and kick ass... And we're all out of ass." Det kan du så selv tolke på som du vil.

Gori: Cuddly Carnage er et kæmpe gryderet, hvor kokken, helt bevidst, har smidt masser af ingredienser af meget forskellig art ned i gryden. Nogle af ingredienserne er velkendte, andre er helt nye og han gør det ikke fordi han er en dårlig kok, men ganske enkelt fordi at han en dag ville prøve at lave noget nyt og anderledes. I det her tilfælde er det Angry Demon Studio som er kokken og gryderetten er en der vil dele vandene.

Det her er et af de spil, der er meget svære at beskrive på tekst - det skal opleves for at give mening. Og det ved udgiveren Wired Productions godt, så for få uger siden landede der en demo, som indeholder hele første level og er du nysgerrig på det her meget anderledes spil, så anbefaler vi at du prøver demoen - efter at have læst den her anmeldelse færdig naturligvis.

Selv om jeg formentlig vil fejle, vil jeg alligevel prøve at beskrive, hvad Gori: Cuddly Carnage er for et spil. Vi har her at gøre med et hæsblæsende old-school actionspil, som på ingen måde tager sig selv seriøst - og det bør du heller ikke gøre (altså tage spillet seriøst - du må meget gerne tage dig selv seriøst). Det er et af de spil, hvor man køber ind på præmissen, uden at stille spørgsmålstegn ved noget - man lader sig bare rive med.

Man tager rollen som legetøjs-katten Gori, der sammen med det talende robot-hoverboard F.R.A.N.K. med en ret sløj attitude og den evigt klagende kunstige intelligens CH1-P, tager kampen op Ultra Pets, noget elektronisk legetøj, der uheldigvis er blevet inficeret med den menneskeskabte virus "Mother's Gift". Det har resulteret i, at legetøjet nu er blevet til grusomme bæster, primært bestående enhjørninge i alle mulige bizarre afskygninger, blandt andet Ugly-Corn, Slicey-Corn, Slimey-Corn og Shooty-Corn. Det her aggressive legetøj har nærmest udryddet menneskeheden og har kidnappet Goris skaber og eneste ven, Professor Y.

Det lyder gakket - og det er det også. I løbet af de første fem minutter, har hoverboardet med den beskidte mund fået bippet et utal af ord ud af den talte dialog, ens rumskib er blevet skudt ned af hjerter fra The Adorable Army, man har hoppet (i ægte Matrix-stil) hen over et krydsermissil, grindet på neon-reklameskilte og udryddet hundredvis af besatte enhjørninger med afrevne enhjørninge-hoveder og tykke blodstråler i alle retninger som resultat - alt sammen til tonerne af noget der minder om syret rockmusik. Så er man da ligesom i gang.

Hvis man skal prøve skrælle alt det gakkede væk, så kan Gori: Cuddle Carnage bedst beskrives som et actionfyldt hack 'n slash, med massevis af angrebskombinationer og combos der skal holdes i gang, for at få de høje scores. Det er ret lineært og man bliver sendt gennem 8 missioner placeret i alt fra akvarier til indersiden af arkademaskiner og de byder på både simple puzzles og tusindvis af tungt bevæbnede enhjørninger, der skal slagtes mens F.R.A.N.K. håner dem dem verbalt.

Man får løbende adgang til en række opgraderinger fra forskellige Cool-Toyz kiosker, hvor Goris evner, skjold, energi og andre ting kan opgraderes. Ekstra liv kan også købes her, sammen med forskellige kosmetiske items til både F.R.A.N.K. og Gori, nye filtre til spillets photo mode og man kan give F.R.A.N.K. "freedom of speech", så de mange beeps bliver fjernet når han taler. Det er dog på eget ansvar.

Gori: Cuddly Carnage er i sandhed den gryderet jeg talte om i starten og det er i bund og grund ikke et voldsomt godt spil - men det er heller ikke decideret dårligt. Det er det gakkede univers med blandt andet en tysktalende guldfisk med monokel for det ene øje og den slags, som er med til at gøre spillet interessant, fordi man ved aldrig hvad man møder rundt om det næste hjørne.

Grafikken spænder fra decideret grim med masser af "coder colors" til sektioner, som er ganske kreative og flot designede - igen er det gryderetten der kommer i spil her. De forskellige levels udspiller sig i alt fra en arkadehal med diverse spillemaskiner, til et creepy dukkehus med flyvende dukkehoveder, der taber deres hjerne ud af munden i en snor. Det er pænt underligt og der er også mange visuelle stilarter blandet sammen her.

Der bydes på tre forskellige grafikindstillinger: Quality (30fps, 4K med ray tracing), Balanced (60fps, 4K) og Performance (120fps i opskaleret 4K). Quality mode i 30fps er efter min mening et no-go i et fast paced actionspil som det her, så jeg spillere i Balanced mode og selv om der er betydelige fald i frameraten når der sker meget på skærmen (og der sker virkelig meget på skærmen nogle gange), så kører det overordnet fint.

Jeg oplevede dog en række bugs undervejs. For det første oplevede jeg, at spillet på et tidspunkt lige så stille faldt fra hinanden. Først forsvandt lydeffekterne og da efter 1-2 minutter vendte tilbage, blev skærmen sort, bortset fra UI-elementerne, som stadig kunne ses. Til sidst crashede spillet. Jeg oplevede også en bug i level 7, som gjorde at jeg ikke kunne gennemføre banen og måtte starte den forfra. Den mest irriterende bug var dog, at spillet ganske ofte nulstillede mine kameraindstillinger (ja, jeg spiller med inverteret Y-akse, skyd mig), så jeg hele tiden måtte ind i menuen og lave indstillingerne om. Der er ganske enkelt for mange bugs som spillet står nu her kort før udgivelsen og jeg håber at det er noget der bliver fixet inden spillet lander.

Gori: Cuddly Carnage er et spil, der vil dele vandene. For det første, bliver der sagt "Fuck you bitch" og "What the fuck!" i stride strømme og det kan virke en smule... jaeh... men på den anden side er hoverboardet F.R.A.N.K. ganske underholdende og han komme mange spydige kommentarer til vores samfund og det liv vi lever i dag, til internettet og der er flere referencer, som jeg ikke vil afsløre her.

Det her er en kæmpe rodebutik, men det spiller som sådan okay og det er en af den slags spil, som man bare ikke kan gennemskue, og man aner aldrig hvad der dukker op næste gang - og derfor prikker det ens FOMO og på den måde holder en fanget. Der er dog for mange fejl og isoleret set som spil, er det ikke den store oplevelse - men jeg kan næsten garantere, at du aldrig før har set noget som det her. Angry Demon Studio skal helt sikkert have point for at forsøge noget meget anderledes - den er bare ikke helt i skabet og spillet kræver lige lidt ekstra tid i ovnen.