Gothic 3

De der orker kan man aldrig stole på. Vi har fået at vide, at de var ondskabsfulde monstre i Ringenes Herre, skumle typer der kidnapper hobitter og som ridder rundt i flokke på diverse slagmarker. Faktisk er hele Dungeons & Dragons-mytologien hængt op på, at de er ubehagelige, og det har etableret dem som værende decideret ondskabsfulde. Der findes intet godt i en ork. Tolkien havde selv hentet navnet til sine orker fra gamle engelske fortællinger og historier, og ordet er faktisk taget fra det latinske Orcus og blev langt tilbage brugt om guden Pluto, der faktisk fik tilnavnet Orcus, men som senere blev betegnelsen for hele underverdenen.

Men bedst som vi troede, at det sort/hvide verdensbillede var et faktum, så kom Elder Scrolls og Warcraft for at komplicere det med orker, der ganske vist er brutale, men som også er ekstrem dygtige krigere, der ofte er blevet mishandlet af menneskene og som derfor fortjener en plads i sammenholdet. Faktisk er orkerne ret vidunderlige. Troede vi. Men i Gothic viste det sig, at orker trods alt er et blodtørstigt kobbel af hajer, der stjæler og dræber i hobetal. Så nu er det tid til at vise dem, hvem der bestemmer.

Gothic 3 begynder, hvor Gothic 2 sluttede. Som en ægte helt er det lykkes dig at befri din ø fra orkernes stormangreb, og du rejser nu til fastlandet for at deltage i de andre krige, der dog for længst er ovre. Menneskene lever i små lommer som en splittet modstandbevægelse, i belejrede byer og fangelejre. Så det bliver dig der skal rense ud i det hele. Men du skal ikke nødvendigvis redde menneskeheden. Du kan også i stedet sælge dine tjenester til orkernes hær og tjene masser af guldstykker, eller helt ignorere situationen og så gøre præcis, hvad du har lyst til.

Gothic 3 er nemlig et frit rollespil med helt klare linier til The Elder Scrolls IV: Oblivion. Gennem hele sin levetid har Gothic-serien været inspireret af Elder Scrolls, men det er aldrig helt lykkes af få samme succes. Men denne gang kan det være, at det lykkes. Først og fremmest gør Gothic 3 brug af en vanvittig lækker grafisk motor. Indtil videre har vi mest fået lov til at se nærmere på omgivelserne - men hvilke omgivelser! Udvikleren praler med, at spillet indeholder ikke mindre end 75 kvadratkilometer eventyrmark, næsten det dobbelte af Oblivion. På disse mange kvadratkilometer er der rigelig med plads til forskellige klimaer. Der findes blandt andet en enorm ørken, komplet med kilometer efter kilometer af sand. Og i stedet for det relativt flade terræn, som Oblivion har, er der i Gothic et langt mere kuperet landskab og nogle mere virkelighedstro byer. Og specielt byerne har Piranha Bytes langt større held med. De behøver bare at gå uden for deres hoveddør for at finde masser af inspiration. Her har Bethesda haft det lidt sværere, når de som bekendt holder til i nærheden af Maryland på USA’s østkyst. Alle spillets karakterer er naturligvis også udstyret med en avanceret AI, som afgør, hvordan de reagerer på dine handlinger.

Hvad der derimod er mindre realistisk i Gothic-verdenen, er den fauna, som spillet gør brug af. Ude i vildmarken vandrer der tonstunge tyrannosaurus rex’er rundt mellem enorme krokodiller og andre urtidsdyr. Og så er der naturligvis orkerne, som minder mere om Tolkiens forvredne udyr end de charmerende, grønne af slagsen fra Warcraft. Måske er det farven, der gør det? Brune orker er onde, mens dem med en hidsig grøn farve er gode? Det er værd at tænke over.

Spilmæssigt byder Gothic på langt mere varierede kampe. Der findes en mængde forskellige angreb, du kan gøre brug af, og samtlige udføres i real time ud fra et tredjepersonsperspektiv. Hvert våben har sine helt egne animationer, hvilket føles ekstremt generøst, eftersom Oblivion kun havde en håndfuld forskellige bevægelser. I de første spil var det først og fremmest tastaturet, der skulle bruges, men nu er det hele en del mere intuitivt. Spillets nye tilføjelse er en mulighed for enten at besejre din fjende og derefter dræbe ham, eller i stedet at lade ham leve. Det bliver interessant at se, hvad denne funktion koblet sammen med karakterernes intelligens, vil kunne give af uventede responser. Vil de så blot hævne sig på et senere tidspunkt, eller vil de være dig evigt taknemmelige? I øvrigt fungerer spillet på stort set samme måde som Elder Scrolls, idet du ikke vælger en fast profession fra start, men i stedet udvikler din karakter ved at bruge de forskellige færdigheder, du nu engang har.

Hvad der stadig står tilbage at se, er om Gothic 3 kan overskinne Bethesdas mesterværk. Grafikken er enestående, men spørgsmålet er hvilken super-PC, der skal til for at kunne afvikle det, specielt nu, hvor der indtil videre ikke er annonceret en Xbox 360-version af spillet. Af det jeg indtil videre har set, virker det som om Piranha Bytes har sat sig for at gøre det samme som Oblivion har gjort, bare bedre. Spillet vises med sikkerhed frem på årets E3-messe i Los Angeles, og vi vender naturligvis tilbage med mere information efter denne messe. Allerede i september går det så løs med en udgave på tysk til tyskerne og måneden efter bliver det så en engelsk version. Jeg glæder mig.