Gothic 3

Jeg er områdets ubestridte helt! Med min rustning spændt godt fast og et propert tag om mit sværd begiver jeg mig heltemodigt ud på nye eventyr. Eller rettere, det er ganske vist mit første eventyr i denne nye verden, så det er med stor iver at jeg trasker ud den frodige skov for at bekæmpe ondskab og befri ungmøer. Pludselig fyldes mine årer med adrenalin i det et bæst kommer stormende mod mig, snerrende og fuld af arrigskab. Jeg løber hurtigt til siden for at opnå en bedre forsvarsposition, men bæstet følger mine bevægelser og kommer nærmere.

Jeg spotter en klippevæg og beslutter mig at tage kampen op der, så jeg vender mig om for at være parat til når den firbenede fjende kommer om hjørnet. Pludselig mærker jeg dog at bid i min side - hvad sker der?! Er klippevæggen blevet levende eller er bæstet blevet usynlig? Jeg forsøger at manøvrere mig væk fra faren og ser pludselig et hoved komme ud af klippen. Det er bæstet! Med hvilke fæle magiske kræfter kan den dog gå igennem vægge, det må ligge hen i det uvisse, men til sidst får jeg da nedkæmpet min fjende. Jeg ånder lettet op og begiver mig videre i min søgen efter oplevelser og mens jeg vader gennem landskabet føler jeg hele tiden nogle underlige stød i mit løb, nærmest som om hele min verden hakker. Samtidig dukker der af og til nogle underlige illusioner op på skærmen, men de er der kun et sekund og forsvinder så igen. Hvilken fæl magi er jeg omringet af?

Nu lyder ovenstående måske ret besynderligt, men det opsummerer ganske fornemt hvordan det føles at vade rundt i Gothic 3 - fyldt med fejl og frustrerende oplevelser. Der er et væld af grimme fejl i form af clipping-fejl (ting der går gennem objekter), elementer som kort dukker op og forsvinder igen og så en form for loading i de forskellige områder som ikke kører helt strømlinet. Gothic 3 får mig til at føle ubetinget mindreværdig. Det er lidt ligesom at springe nøgen i det iskolde vand for så at klatre op af stien og møde synet af en flok gymnasiepiger som står fnisende og peger - og vi ved jo at ikke alle piger kender det der med at ting kryber i mødet med de kolde elementer. Nå, tilbage på sporet. Mit mindreværd er måske mest på min computers vegne, da jeg virkelig har pøset mine hårdtjente sparepenge i dyret, men alligevel giver Gothic 3 min maskine den kolde skulder. Der er dog til dels trøst at finde, fordi det ikke er min Pc’s manglende ydeevne (eller de andre jeg testede spillet på), men langt hen ad vejen dårlig programmering og manglende beta-testing fra udviklernes side. Så føjer vi spot til skade akkompagneres de mange fejl af en noget skummel udnyttelse af mine bits og bytes.

Det gør derfor ondt dybt inde i mit fantasy-elskende hjerte, fordi der bagved de mange tekniske problemer gemmer sig et glimrende eventyr. Verdenen er spændende, omfangsrig og ekstrem dynamisk. Når du begiver dig ud på missioner påvirker dine handlinger i høj grad hvordan spillets forskellige faktioner betragter dig fremover. Jo, der er da tale om skabelonskåret fantasy langt hen ad vejen, men vi er jo rigtig mange spillere som elsker genren og gerne vil prøve noget andet end blot World of Warcraft og The Elder Scrolls IV: Oblivion. Men forvent ikke nogen nyskabende elementer, missioner eller en specielt innovativ historie i Gothic 3, da det hele som sagt er gamle kendinge fra en skuffe vi alle kender noget så vel.

Når nu vi er i en verden fyldt med orker, monstre og andet kryb som skal mejes ned ved hjælp af klinge eller magi, så ville jeg normalt forvente, at der var lagt en god omgang knofedt i at afpudse kampsystemet. Igen kommer der mørke skyer over mit førnævnte hjerte, da kampene vitterlig er en åbenlys velkomst til sendeskedehindebetændelse uden gunstigt afkast. Hermed mener jeg, at jeg sidder og trykker løs som en gal hver gang jeg ryger i kamp, men det hele føles meget tilfældigt hvornår jeg (og mine fjender) rammer, samt at det for det meste kun er ét bestemt angreb der bare skal gøres igen og igen. Hack & Slash-metoden er ganske fin, men når det går over i sanseløst knaptrykkeri i det er det altså på tide at den fede dame synger en strofe eller to.

De stakkels, stakkels tyskere. Drengene bag spillet har uden tvivl haft en verden af gode intentioner - at lave et spil som skulle måle sig med noget a la Oblivion - desværre er der langt fra tanke til handling. Det kan godt være at plantegningerne har været til en Mercedes, men der er altså en Trabant som er rullet ud af fabrikshallen. Den hoster, pruster og går tit i stå. Det er forbandet synd fordi delelementerne er mestendels ganske vellykkede, men det hele falder sammen med et enormt brag. Især soundtracket er fantastisk og meget veludført, hvor jeg faktisk ville ønske jeg blot kunne købe det separat og sidde og nyde det i ro og mag.

Musikken bliver nemlig beklageligvis ofte prompte afbrudt af det ene nedbrud efter det andet. Ganske vist er der kommet adskillige patches siden spillet udkom - faktisk var der allerede en patch ude inden spillet kunne købes - og nogle af uhensigtsmæssighederne er da rettet, men langt fra alle. Faktisk er grafikken egentlig ikke helt ringe, men i og med det ikke kører specielt godt (end ikke på high-end-systemer), så er det tillige en stækket frist. Er du dog en ukritisk og fantasy-hungrende groupie, ja så vil du vel uden tøven kaste dig over denne tredje ombæring af Gothic og sætte tænderne i denne tyskproducerede sag. Men kære venner, det er med en bittersød eftersmag og min selv min store lidenskab for sværd og trolddom kunne ikke engang holde mig kørende. Pokkers også! Det kunne ellers have været et glimrende spil, men ender som et besynderligt miskmask af godt og skidt, hvilket gør at vi lige akkurat sniger os op en karakter i det middelmådige.