Dansk
Gamereactor
previews
Gran Turismo Sport

Gran Turismo Sport

Mens Polyhony varmer motorerne op til den næste del i Gran Turismo-serien, deltog vi i afsløringen af dette i London.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Med den nyeste Gran Turismo der udgives dette efterår, vil Polyphony Digital ikke blot pleje deres spilleres lidenskab men også hylde den verden, hvorfra de får inspiration.

Sony valgte Copper Box Arena i Londons Olympic Park som stedet, hvor afsløringen af ​​Gran Turismo Sport skulle finde sted. Mens de tilstedeværende journalister var omringet af superbiler til flere millioner af dollars, var Polyphony Digitals præsident, Kazunori Yamauchi, beskeden i sin præsentation af sin vision for seriens debut på PlayStation 4. Dette er Gran Turismo 7 af natur, om ikke af navn - en ny del af serien men alligevel på mange måder en reboot. "Sport"-en i titlen hjælper primært publikum med at huske på det, der er kernen af ​det hele: at dele glæden ved at konkurrere i verdens mest eftertragtede biler.

Yamauchis drøm om at forene den virkelige verden af ​​motorsport er blevet en realitet med GT som den eneste racer-simulator, der er sanktioneret af Fédération Internationale de l'Automobile (FIA). Som et bevis på selvtillid er det muligt at prøve dette seneste spil, selvom den ikke er blevet helt færdig endnu. Ved sit eget skøn skulle GT Sport lige nu være 50% færdig, når det kommer til grafik, lydeffekter, fysik og AI. Med PlayStation VR, der hænger i horisonten og med planer om at udgive spillet med mulighed for at bruge headsettet til lanceringen også, er der nok at gøre, men hvis vi skal tage Hr. Yamauchi på hans ord, vil GT Sport med tiden fremvise:

Dette er en annonce:

"a level of innovation not seen since the first Gran Turismo."

For at leve efter 'The Spirit of Maximum Quality' vil Gran Turismo Sport have 137 premium bilmodeller at vælge imellem, inden man altså begiver sig ud på de 19 forskellige steder, der er fra lanceringen af. Af hensyn til tilgængelighed for både nybegyndere og professionelle, vil bilerne blive inddelt i fire grundlæggende klasser: GR1-4, hvor hver enkelt indeholder en blanding af virkelige og fantasifulde biler. Bilerne er blevet genopbygget fra bunden siden Gran Turismo 6 med både indvendige og udvendige udsigter at beundre. Med hensyn til banerne så vil The Nothern Isle Speedway bringe den første ovale bane til serien på over en halv mil (ca. 800 meter), mens Tokyo Express Way er en helt anden, ny oplevelse, der tager chaufførerne på rundtur i Tokyos ikoniske distrikter. Brands Hatch vender tilbage, og det samme gør Willow Springs International Raceway, samt den udfordring der var Nürburgring. Disse, sammen med to grusveje, bliver fuldstændig renoveret også.

Ud over den uforpligtende Arcade Mode med sine Single Race- og Time Trial-muligheder finder vi den lidt mere alvorlige del i spillets 'Campaign', der er opdelt i fire sektioner alle fyldt med tutorials. Det har de gjort i håb om, at nybegyndere kan lære hurtigt og gøre hurtige fremskridt. Kørsel fører til væddeløb, og derefter yderligere derfra til drifting. Der er endda et afsnit om Racing Etikette, hvor man kan lære om sand sportsånd.

I offline-delen af GT Sport alene er der 117 events at udforske. Og hvis du ikke kan køre kompetent efter alt dette, ja, så må vi jo gå ud fra, at kørsel bare ikke lige er for dig, gamle ven.

Dette er en annonce:
Gran Turismo Sport
Gran Turismo SportGran Turismo SportGran Turismo Sport

Gennem hele sin præsentation på scenen og senere bag de lukkede døre til rundbords-interviewet med pressen var det særligt én ting Yamauchi blev ved med at bringe op - at vende tilbage til den oprindelige gnist. Brand Central, der plejede at være kendt som forhandler, er et andet eksempel på dette; redesignet til at blive et sted, hvor der er plads til at gå på opdagelse. Besøgende på Brand Central kan se bilerne både indei og udefra, producenternes videoer kan nydes på den store skærm (Yamauchi nævnte, hvor han forfærdet han bliver igen og igen over at se, at så meget af dette spændende indhold går ubemærket hen online). Museumsafsnittet er ikke blot baggrund for biler gennem historien, men giver også plads til populære kunst og kultur for at bringe mere farve og dybde med sig.

Som nævnt tidligere er Sport-mode den vigtigste gamemode, og det er dette, man håber at kunne inspirere fremtidige mestre i den virkelige verdens motorsport med. Den er udstyret med to professionelle ligaer, anerkendt af FIA: Nations Cup og Manufacturers' Fan Cup. Den sidstnævnte handler meget om loyalitet overfor brandet, mens førstnævnte bliver befolket af patriotiske fans - det kan sammenlignes med FIFA World Cup bare med biler. Tilmeldingen til klasserne er opdelt udfra detaljer af alder og region, og hver måned uddeles priser og belønninger til klassevinderne. Ydermere er der placeret events i en kalender, der indeholder officielle FIA ​​løb i weekenden for at omfatte live-kommentarer og live-stream/broadcast på verdensplan. Topplacerende spillere i hver region i National Cup går videre til World Championship. Vindere af Manufacturers' Fan Cup bliver inviteret til en virkelig FIA begivenhed i slutningen af ​​sæsonen.

En af de mest overbevisende grunde til, at man bør blive involveret med Sport-mode er, at spillere kan få en FIA Gran Turismo Digital Race License. Dette sætter dig på radaren hos ​​regionale bilklubber i hele verden, med 22 deltagende lande i Amerika, Europa og Asien/Oceanien. Din bedste tider videregives til disse klubber, der kan beslutte, om du er god nok til at invitere til nogle virkelige baner. Dermed bestræber Polyphony/FIA partnerskabet sig på at "køre de næste 100 års motorsport".

Knyttet til alt dette men på en lidt lettere side, er Gran Turismo Sport fokuseret på alle vigtige sociale funktioner, som ligner "likes" fra Instagram men bare i Gran Turismo-format. Serien har en vane med at lave stunts som dette lige siden 'GTML' (et ordspil på HTML, den browser-lignende præsentation). Spillere kan oprette en profil, der kan deles blandt venner. GT Sport-tidslinjen kan ses i spillet og også via en Companion App eller blot i en standard PC/Mac webbrowser. Orv, der er forresten også nu en editor, for første gang i Gran Turismo ... dette blev virkelig tilbudt som en, "du bad om det, du fik det"-form for tilføjelse. Ikke meget info er blevet tilføjet på dette tidspunkt.

Gran Turismo Sport

Scene-præsentationen blev afrundet med et meget langt kig på 'Scapes' - en fotografisk funktion, der giver spillerne mulighed for at placere deres favoritbil i over 1000 idylliske Photo Spots. Steder der omfatter Las Vegas, Monument Valley og "et eller andet sted i England", det indeholder belysning og geografisk information, der giver masser af muligheder for kreative, virtuelle fotografer for at justere dybdeskarphed og blændeindstillinger for maksimale, blændende effekter. Resultaterne kan derefter gemmes i op til 4K-opløsning til deling, som du ønsker det. Det var imponerende, men ikke en noget helt afgørende.

Vi greb muligheden for lidt hands-on tid med GT Sport til showet, og spillede med de officielle rat og pedaler. Nürburgring og Brands Hatch var de mindst polerede, og grafikken haltede, når rivaliserende biler fyldte meget på skærmen, men Tokyo ser allerede glimrende ud. Belysningen er især fortryllende, og er noget som Polyphony-teamet arbejder hårdt på at gøre perfekt.

Under interviewet senere på dagen kommentede Yamauchi på den halvfærdige status, men han var tydeligvis overbevist om, at spillet vil give spillerne en rigtig god oplevelse. Eftersom spillet udvikler sig, bliver håndteringen mere og mere naturlig - følelsen af ​​hastighed bliver mere fremtrædende, og den troværdige køretøjsadfærd giver mulighed for intuitiv styring. Efter blot et par omgange begynder man at beherske styringen , og Gran Turismo Sport styres stadig ligeså godt som man kunne forvente. Der er uden tvivl nogle uslebne kanter, i det vi nåede at spille, men hvis vi ser på glasset som værende halvt fuldt, så er Polyphony altså ret overbeviste om, at de kan levere på deres ambitiøse vision. Der er bestemt behov for finpudsning, men der er dog et grundlag at bygge videre på.

Det, der overbeviste os mest om at GT Sport vil udkomme i topform, er, hvor synligt afslappet Yamauchi virkede omkring det igangværende projekt. Han siger, at udviklingen af GT 5 og 6 til PS3 var stressende på grund af, at hardwaren var så svært at tæmme. Men med PlayStation 4, er udviklingen nu sjov igen. Så vi håber på, at den lettede stemningen kan mærkes på racerbanen.

Gran Turismo SportGran Turismo SportGran Turismo Sport
Gran Turismo Sport

Relaterede tekster

Gran Turismo SportScore

Gran Turismo Sport

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Vi har ventet længe på at se hvordan Gran Turismo-serien ville klare sig på PlayStation 4. Nu er Sport endelig ankommet, og Claus anmelder...



Indlæser mere indhold