Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Gran Turismo Sport

Gran Turismo Sport

Vi har ventet længe på at se hvordan Gran Turismo-serien ville klare sig på PlayStation 4. Nu er Sport endelig ankommet, og Claus anmelder...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Gran Turismo er næsten synonymt med PlayStations mange konsoller igennem tiden. Det første kapitel i serien solgte næste 11 millioner eksemplarer tilbage i 1998, og derfor har serien siden været at finde på hver eneste af de fire PlayStation-iterationer. Det er nu ikke så mærkeligt, når man tænker på hvor stor en indflydelse serien har haft på spilbranchen og populærkulturen, men sidenhen er denne indflydelse svundet ind en kende, nu er det blevet tid ti Gran Turismo Sport, det første skud på stammen som udnytter teknologien i PlayStation 4, PlayStation 4 Pro og sågar også PlayStation VR. Der hviler en umådelig vægt på udvikleren Polyphony Digitals skuldre, og nu er spillet udkommet.

Men selvom serien har en lang historie, så startede min oplevelse på ganske uortodoks vis. Ser du, første gang jeg startede Gran Turismo Sport virkede spillet ikke som noget jeg havde prøvet før. Der var for det første ikke nogen dedikeret karriere at give sig i kast med, og det er som regel det første stop på touren i ethvert nyt, seriøst bilspil. Her får du muligheden for at sige i graderne, blive bekvemt med fysikken og opleve spillet i et fikseret tempo. Dette er der ikke noget af i Gran Turismo Sport, og det er svært at underkende hvor meget det betyder for det første indtryk. For det andet, og dette er langt lettere at pointere, så bliver man mødt med de absolut skønneste biler i verden fra start. Dette gjorde, og det kan jeg allerede sige nu, at Gran Turismo Sport er et yderst spændende bekendtskab.

Den første menu man møder når man starter spillet op, er muligheden for at spille arkadedelen. Denne giver spilleren mulighed for at køre løb offline, skabe sine egen løb og spille split-screen med en ven på sofaen. Det er en ganske simpel måde at gøre sig selv bekendt med mekanikkerne og balancen, og selvom det ikke er nær lige så spændende som en dedikeret karriere, så er det simpelt, tilgængeligt og let at forstå. Man har valget imellem cirka 38 baner, men man har ikke adgang til dem alle fra starten af. Så det gælder om at køre en masse for at låse op for de resterende. Man får nemlig erfaringspoint i forhold til hvor godt man klarer diverse baner, og hvilken placering man får. Eksempelvis skal man være i niveau 20 for at kunne få adgang de sidste baner, som spillet har at byde på. Man kan køre banerne som nybegynder, relativt erfaren kører eller professionel kører. Der er et hav af indstillinger, der dog er ganske standarder for moderne bilspil. Man kan blandt andet vælge hvad tid på dagen man vil køre, hvilke vejrforhold du vil udsættes for og naturligvis hvilken bil man vil bruge. Hvis du troede at tilpasningsmulighederne sluttede her, så kender du ikke folkene bag Gran Turismo-serien, for vi er først begyndt. Ydermere har man mulighed for at pille ved sin bils standardindstillinger. Dæktryk, støddæmperhøjde, ratlås, styrezone og meget, meget mere. Dog kan du også vælge præcis hvor meget hjælp man vil have til at styre sin bil. Det kan eksempelvis ske ved at den kunstige intelligens hjælper en med at undgå understyring, eller ved at vise ideallinjen igennem svingene. Så man kan i princippet skræddersy sin oplevelse, efter de evner man nu har som virtuel racerkører. Igen, det er relativt standard for et seriøst bilspil, og både Project Cars 2 og Forza Motorsport 7 tilbyder lignende frihed, men bare fordi Gran Turismo Sport satser mere på et dybt online-miljø, så betyder det ikke at de har sparet på friheden, og point for det.

Dette er en annonce:
Gran Turismo Sport
Gran Turismo SportGran Turismo SportGran Turismo Sport

Det tætteste vi egentlig kommer på en kampagne er en del af spillet hvor man får små scenarier som skal løses. Selve introduktionen er en del af denne del af spillet, og igennem disse lærer man simpelthen at spille spillet. Helt fra bunden. Du lærer eksempelvis at køre frem i en lige linje uden at slingre for at undgå understyring. Denne del er ganske glimrende for begyndere, men øvede kan også gøre godt brug af den, da det giver erfaringspoint at gennemføre de små scenarier. Her skal den største kritik dog medtages, og det er load-tiden. Hvert eneste lille scenarie tager næsten et minut om at loade, og der er virkelig mange af dem, så man føler at man venter mere end man spiller. Udover køreskolen, som den i øvrigt så fint er navngivet, er der også "Mission Challenge" og "Circuit Experience", og fælles for de tre er at man skal klare små scenarier, som så giver erfaringspoint, og som i sidste ende låser op for nye baner og nye biler. Det er sjovt at prøve disse små udfordringer, men de lange load-tider kan godt gøre det frustrerende i nogle situationer. Ydermere er det måske en kende simpelt sammenlignet med de modes og spildele som fans af seriøse simulationsspil er blevet vant til, men vigtigst af alt er det funktionelt, og du ender alligevel med at have trænet dig tilstrækkeligt op til at forstå de basale mekanikker.

Man får til gengæld følelsen af at dette bare en opvarmning, og præcis ligesom det mindre populære orkester der indtager scenen inden hovednavnet for at varme publikum op, så er det tydeligt fra start af man er en del af et forspil. Vi har vidst fra starten af at Gran Turismo Sport satser anderledes end sine forgængere. Det handler denne gang om en sund, robust online-del. Disse online-begivenheder kaldes ganske enkelt "Sport". Her kan man køre officielle online-løb, komme med i turneringer for at konkurrere med resten af verden, og det er faktisk rigtigt sjovt at køre i disse. Man kan endda indtaste sin mail og blive inviteret til specielle løb på den måde. Dette er en sjov feature, som gør at man føler en rigtig god indlevelse. Indlevelsen kommer hovedsageligt igennem de systemer der gør at man føler sig en del af en større bilglad helhed. Man kan dyste på vegne af sig selv, eller sågar sit land, og man føler sig nu alligevel som officiel atlet på banen, når repræsentanter fra andre lande eller klubber sidder parat på linjen, med foden på speederen og venter på startskudet.

Dette er en annonce:

Brand Central er stedet hvor man kan købe nye biler fra en kæmpe bunke bilfabrikanter, og det sker via de virtuelle penge man tjener i de andre dele af spillet. Derudover er der også den almindelige multiplayer-del som hedder Lobby. Her kan man køre mod venner og fjender over hele verden, og det repræsenteres som en smallere del end Sport. Du kan sætte private udfordringer op, og tilpasse dine egne løb eller turneringer. Derudover er det muligt at tage billeder af sine yndlingsbiler forskellige steder på kloden, og det viser spillets respekt og kærlighed overfor smukke biler og motorsporten. Denne del af spillet er ikke det der gjorde mest indtryk på mig, men det er et sjovt lille indslag trods alt. Så der er rigtig mange timers underholdning at hente, men det er helt sikker selve køredelen som jeg blev glad for. Man føler faktisk ikke at Gran Turismo Sport er for let på indhold, selvom det måske er tilfældet sammenlignet med tidligere kapitler i serien, og andre konkurrenter.

Inde i selve løbene kommer man til startlinjen med den valgte bil, og når det grønne lys endelig tænder, stort set ligegyldigt hvilket køretøj du befinder dig bag rattet i, er det her at spillet brillerer mest. Man føler fra starten af, at kørefornemmelsen virkelig er til stede i spillet. Der er en hastighed, en sans for detaljer, en fysisk fornemmelse der bare ikke er til stede hos andre simulationer. De diverse biler føles meget forskellige at køre i, og oplevelsen af fart er glimrende. Der findes ikke noget bedre end at klippe hjørnernes "apex" helt rigtigt, for derefter at tage det kommende hårnålesving til perfektion. Man når selvfølgelig ikke at hvile på laurbærrene ret længe, da det næste sving normalt ikke er langt væk. Det er denne fornemmelse man får hele vejen igennem, og selvom fartfølelse naturligvis kommer an på køretøj, underlag og bane, så eksisterer der en mekanisk finesse på tværs af alt indholdet. Tyskerne har et udtryk der hedder "Fahrvergnügen", som betyder fornøjelsen ved at køre, og jeg synes Gran Turismo Sport kan bruges til at forklare essensen i dette udtryk. Man nyder virkelig at sidde i sin monster-dyt, og bare køre bedre og bedre løb.

Serien er samtidig kendt for at skubbe grænserne for det visuelle, og ligesom konkurrenter på markedet, bliver disse bilspil lige så meget grafiske showcases som seriøse simulationer. Heldigvis skuffer Gran Turismo Sport ikke her. Hver bane har deres helt eget indtryk, og alt efter hvornår man kører er oplevelsen ganske overbevisende. Eksempelvis er nattekørsel, selvfølgelig, meget anderledes end et løb som foregår om dagen. Et løb om formiddagen, er dog også meget anderledes end et om aftenen, hvor solen er ved at gå ned i horisonten. Lige meget hvad, så føles det fantastisk at se banens asfalt afspejle solens stråler. Det føles faktisk ganske smukt nogle gange, og man kan godt fange sig selv i at måbe over hvor betagende det hele er, selvom dette hurtigt bliver afbrudt af det næste sving. Gran Turismo Sport viser ikke virkeligheden, men en skønnere, glattere og mere dynamisk udgave af den, og denne lille forskel gør alverden ved det visuelle indtryk.

Gran Turismo Sport
Gran Turismo SportGran Turismo SportGran Turismo SportGran Turismo Sport

Bilerne er også flotte og detaljerede som forventet, og når man kører gør fysikken og detaljegraden på hver af de konkurrende køretøjer, at det samlede indtryk af løbene fremstår utroligt autentisk og realistisk. Det sætter jeg meget pris på. Alt efter hvilken bil man vælger i den tidligere sektion, vil ens modstandere også køre i biler af samme klasse, hvilket jo er ganske logisk, men det er sjovt at se hvordan en Bugatti Veyron kan ændre et løb rent æstetisk i forhold til en Golf GTI. Disse to køretøjer skal naturligvis være forskellige, men det er meget mere end bare en fartforskel, man mærker det i æstetikken på tværs af ens modstanderes køretøjer, i vejgrebet, i lyden fra motorene. Hele ens oplevelse af omgivelserne og mekanikkerne ændrer sig, og denne variation kommer af meget mere end bare antallet af kilometer per time, men af alsidigt design. Desværre kan samme ros ikke tilegnes spillets lydbillede.

Lyden i Gran Turismo Sport er en blandet landhandel, og man undrer sig lidt over, hvordan beslutningerne er blevet taget hos Polyphony Digital. For at starte positivt ud, så lyder bilerne fantastiske. Brølet når man jokker speederen i bund, eller når hjulene hviner, mens man skærer et hjørne, er fantastisk. Problemet er, at spillet har valgt nogle musiknumre som spiller mens man kører, og det synes jeg faktisk er ganske irriterende. Det er ikke lykkedes mig at finde et sted hvor jeg kan slukke for musikken når man er i gang med et løb, men det kan man i menuen inden hvert løb, og denne indstilling gjorde flittigt brug for. Det kan du naturligvis også, men det er stadig mystisk at denne generende, skurrende musik har fundet sin vej ind i det færdige produkt. Jeg vil egentlig helst bare køre uden musik. I det hele taget er det en meget underlig blanding af musiknumre, og nogle af menuerne har musik, som jeg heller ikke bryder mig om, da det ikke rigtig passer til spillet. Faktisk lyder nogle af sangene som elevatormusik, og det synes jeg er synd, da spillet fortjener bedre.

Alt i alt, er Gran Turismo Sport en charmerende oplevelse, med en kæmpe mængde indhold at give sig i kast med, og når fornøjelsen ved at køre er så stor, så har man med et godt spil at gøre. Der er dog et par ting, som gør at spillet trækkes ned, og det er ret lange load-tider og et lidt uforståeligt lyddesign.

HQ
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Kæmpe indholdsmængde, glimrende kørefornemmelse, en tydelig kærlighed til biler, skøn grafik.
-
Lidt lange load-tider, underligt lyddesign.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Gran Turismo SportScore

Gran Turismo Sport

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Vi har ventet længe på at se hvordan Gran Turismo-serien ville klare sig på PlayStation 4. Nu er Sport endelig ankommet, og Claus anmelder...



Indlæser mere indhold