Vi vælter i tennis-spil for tiden, sådan relativt set. Sega har deres Virtua Tennis, 2K har Top Spin-serien, og efter at have holdt sig til Wii-platformen i første ombæring, melder EA sig nu også på HD-konsollernes tennisbane med Grand Slam Tennis 2.
Og nu tænker du måske, hvad skal vi med endnu et tennis-spil? Er der ikke nok af dem i forvejen? Hvordan skiller Grand Slam sig ud?
Spørger man EA's marketingfolk, så vil de selvfølgelig nævne ting som at Grand Slam Tennis 2 er det eneste tennisspil, der har alle fire Slam-turneringer, legender som Björn Borg og John McEnroe og en masse andre ting. Det er alt sammen meget fint, men der er ét punkt, der er langt vigtigere end al det, og det er styringen.
I stil med mange andre EA-titler har udviklerne nemlig valgt, at styringen primært skal foregå med de to analoge sticks frem for knapperne, og det er en klog beslutning. Venstre stick bruges udelukkende til at styre løb, mens du med højre bestemmer både retning og styrke på dine slag. Et hurtigt flik med sticken fremad laver et hurtigt og kort slag, mens man ved at trykke baglæns og derefter fremad kan lægge mere vægt og kraft i - jo længere du holder bagud, desto hårdere slag. Endelig kan man trykke fremad først, og derefter tilbage, for at lave et slag med topspin på bolden.
Det er et ganske simpelt og elegant system, der føles enormt intuitivt. Det tager ganske få øjeblikke at lære, og man falder hurtigt ind i en naturlig rytme, hvor man ikke behøver tænke så meget over selve styringen og i stedet kan koncentrere sig om selve spillet.
Styring med Move foregår efter samme princip. Man kan lade spillet styre ens løb, eller selv bruge nav-controlleren, og ellers modsvarer Move-bevægelserne dem, man laver med sticken på controlleren: fremadrettet vertikal bevægelse for de korte slag, oppefra og ned for de hårde, og nedefra og op for at sætte topspin på bolden. Vinkling af selve Move-controlleren er mindre vigtig. Kinect-understøttelse er der ikke planer om.
Laver man sit slag for tidligt, betyder det ikke, at ens spiller står og slår ud i luften - han venter pænt til bolden er inden for rækkevidde. I stedet går det ud over præcisionen og slagstyrken, og jo bedre man timer sine slag, desto mere nøjagtige bliver de. En lille indikator ved siden af banen fortæller til hver en tid hvordan ens timing var på seneste slag, så man har noget at forholde sig til.
Serven foregår også på ganske elegant vis. På den tomme halvdel af din bane vises en graf med en bell-kurve. Du starter serven ved at trykke tilbage på højre stick, og kurven vokser opad, mens det lille vindue med det optimale slagtidspunkt snævres ind. Jo mere kraft, jo smallere vindue. Når du slipper sticken, bevæger en hvid linje sig henover kurven, og det handler om at trykke fremad, når den er så tæt på midten af kurven, som muligt. Hele processen tager knap to sekunder, og er en af den slags ting, der er svær at beskrive ordentligt med ord, men som i praksis giver god mening og virker helt naturligt.
Takket være den elegante styring virker Grand Slam Tennis 2 som et spil, der er lige til at kaste sig over, men takket være finesserne i timing og slagstyrke også har rigeligt med dybde. Dertil kommer den lange liste over turneringer og legendariske spillere (Wozniacki er desværre ikke med), men det er nu selve gameplayet, der har imponeret os mest. EA Sports ser ud til at gøre en stærk tennis-debut på HD-konsollerne.
